
Tips til at shine dit badeværelse op
Badeværelset er et vigtigt rum i vores hjem – om du bor alene eller i en familie. Få gode tips her til at gøre badeværelset endnu mere lækkert
I familiens badeværelse er der sjældent ro på – i hvert fald ikke i løbet af dagen. Her skal der børstes sammenfiltret hår og vaskes snavsede hænder samtidig med, at en eller anden skynder sig for at komme på toilettet … Måske du kender til det. Hvordan indretter man sådan et rum bedst muligt? Her sætter vi fokus på smarte og holdbare løsninger til et badeværelse, som hele familien skal kunne nyde. Og ja – bor du alene – kan du også få gode råd – og nyde, at du kan bruge det HELE tiden …

Det største møbel vinder
Altså hvis der er plads. Men invester i så stor et møbel som muligt, gerne med en skuffe til hvert familiemedlem. Og med indrettede skuffer kan alle organisere deres småting, som de vil. Her sesViskan Shade 120 møblet med fire skuffer. Vælg mellem flere typer håndvaske: Enkelt eller dobbelt eller som her med vask på den ene side og aflastningsflade på den anden. Møblet kommer med overfladebehandlingen TX Top Extreme™ som beskytter mod fugt og slid i mindst 15 år. En langsigtet og pålidelig spiller i familiens badeværelse.

En stoooor bruser
En bruser til fire – lyder det ikke bare fantastisk, hvis nu man har plads. Når flere børn skal vaskes inden børneprogrammet i fjernsynet starter, er der brug for en bruser med god funktion og god plads. En rummelig bruseløsning med døre, der lukker tæt, gør arbejdet nemt samtidig med, at både vand og varme holdes inde i bruseren. Men rent faktisk er det nærmest sådan en form for spa-stemning man opnår, hvis man vælger en stor bruser.
Og med en håndklædetørrer lige udenfor når ingen at blive kold efter badet. Brug vores bruseguide til at finde, hvilken bruseløsning der passer bedst til dig og dit rum.

Maksimal opbevaring
Du kan ikke have for meget opbevaring på badeværelset, og det gælder om der er en eller fem i hjemmet. Og det kan enhver familie med børn bestemt også skriveunder på. Og med lidt smart planlægning kan både mor og far sikkert have hver deres hylde i skabet, måske endda i en højde, som ivrige småfingre ikke kan nå. Maksimer ved at placere flere skabe ved siden af – eller oven på – hinanden.

Børn i badeværelset
Hvis børnene er små, er en form for vurdering af, hvor meget badelegetøj, der skal være plads til i møblet eller på badeværelset, normalt en god start for at få en idé om opbevaringsbehovet. Hvis børnene er nået teenageårene, kan man i stedet tælle ansigtscremer eller parfumeflasker – og dem kan der ofte er brug for MEGET plads til.
Uanset hvad er det vigtigt at planlægge så realistisk som muligt både behov, budget og rummets størrelse. Du kan bruge INR’s tjeklister og guides til en god start på badeværelsesprojektet her.

Læs også:
Disse badeværelsesvaner er mest irriterende ved din partner



