Læs også:

Close
udlejning, lejlighed, huslejenævnet, Foto: unsplash

NEWS: Kampen om studieboligerne er i gang

Nyheder  | 

Kampen om studieboligerne er i gang · 25 adresser ransaget i sag om svindel med afgifter på motorcykler · Kommentar til handlingsplan for plantebaserede fødevarer · Kæmpegræskar på over 780 kilo vinder DM · 26-årig kvinde dømt for at fremme Islamisk Stat · Dagens video: Krigen fra sin værste side

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kampen om studieboligerne er i gang

Studietiden er godt i gang, og det samme er kampen for at finde en god og helst billig andelsbolig. Hvert år bliver mange unge lokket af en lav husleje og vælger bolig i panik.

Det har ringet ind rundt om på landets studiesteder, men ikke alle har styr på boligen. Det kan skabe panik, og når der skal vælges bolig, måske for første gange, er der en lang række faldgruber, man skal være opmærksom på. Hvad der i første omgang virker som et røverkøb, kan ende med at blive en dyr omgang. Det er erfaringen fra Danske BOLIGadvokater.

– I jagten på en bolig kigger mange unge efter en andelslejlighed og tænker; det er vel ikke så kompliceret. Det kan også være en rigtig god idé, men mange købere ender med økonomiske forpligtigelser, som rækker ud over huslejen, fordi de ikke kan gennemskue andelsboligforeningens økonomi, fortæller boligadvokat Rasmus Lindsten, som også er bestyrelsesmedlem af foreningen.

Det er derfor vigtigt at forholde sig til andelsboligforeningens økonomiske oplysninger, som fremgår af det fremlagte materiale. Hertil kommer de særlige forhold, der gør sig gældende omkring evt. forbedringer af andelsboligen, idet disse kan tillægges prisen for andelsboligen jf. de særlige regler, der gælder for dette.

– Man kan ikke direkte sammenligne priserne på andelsboliger og er derfor nødt til at dykke ned i en række dokumenter, herunder den enkelte forenings regnskab for at se, om det er et godt køb. Det overser mange – også fordi de måske allerede er i gang med et studie og står i en presset situation, fortsætter boligadvokaten.

Rasmus Lindsten understreger, at en andelsbolig sagtens kan være en god løsning for en førstegangskøber frem for en dyr ejerlejlighed, men der er bare en række faktorer, man skal være opmærksom på. Han peger i den sammenhæng blandt andet på, at man ikke anvender tilstandsrapporter ved køb og salg af andelsboliger, som man kender det fra ejerboliger. Andelsboliger er nemlig ikke omfattet af huseftersynsordningen, i stedet foreligger der normalt en vedligeholdelsesplan for hele ejendommen. Man skal derfor være opmærksom på, at man træder ind i et fællesskab:

– Som andelsboligejer indgår man i et fællesskab som ejer og driver en ejendom, og beslutninger om større vedligeholdelse og forbedringer af selve ejendommen skal besluttes og finansieres af fællesskabet, siger han.

– Mange købere tror fejlagtigt, at ejendomsmægleren også yder rådgivning til dem, men det er ikke tilfældet. Ejendomsmægler varetager sælgers interesse og må ikke rådgive køber i samme handel. Vi anbefaler derfor, at man som køber kontakter en certificeret boligadvokat. Som ung studerende virker det måske som en stor udgift, men det kan være et rigtig dumt sted at spare. Det handler ikke om, hvem der kan udføre en ekspeditionsopgave billigst, men om hvem der kan yde uafhængig og tryg rådgivning, når studiet startes med livets første store investering. Man kan ikke bare returnere en bolig; når man først har købt, så har man købt, slutter Rasmus Lindsten.

Derfor skriver de største banker også i deres boliglånsmateriale, at køber anbefales at benytte en advokat. Grunden er enkel; det giver nemlig både boligkøberen og banken størst sikkerhed for, at eventuelle faldgruber fanges og drøftes/forhandles inden bordet fanger.

Gode råd til førstegangskøberen:

Vær sikker på, at du har indblik i alle dokumenter. Køber er juridisk forpligtet af alle købsaftalens bestemmelser.
Få et advokatforbehold indføjet i købsaftalen. Det er en gratis fortrydelsesret, som betyder, at handlen først er gyldig, hvis købers advokat kan godkende købsaftalen.
Betal for alt i verden ikke penge under bordet.

Fakta:

danskeboligadvokater.dk, finder man gratis tjeklister, vejledning samt brevkasse, og man kan altid få et gratis formøde samt en fast og skriftlig pris på rådgivning fra en certificeret boligadvokat.

udlejning, lejlighed, huslejenævnet, Foto: unsplash
Kampen om studieboligerne er i gang … (Foto: unsplash)

Læs også: Syv gode råd til at finde den rette bolig

25 adresser ransaget i sag om svindel med afgifter på motorcykler

21 personer er blevet sigtet i sag om omfattende unddragelse af registreringsafgifter på motorcykler.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har sidste torsdag ransaget i alt 25 adresser som led i en længerevarende efterforskning mod motorcykleforhandlere, som mistænkes for at være involveret i omfattende unddragelse af registreringsafgift på motorcykler.

Omkring 2.500 motorcykler indgår i sagen, hvor der er mistanke om en samlet afgiftsunddragelse på op imod 100 millioner kroner.

Ransagningerne er sket på adresser i hele landet, undtaget Bornholm, med det formål at sikre beviser til sagen. Der er blevet indsamlet store mængder data, som nu skal undersøges nærmere. Under ransagningerne er der desuden beslaglagt værdier for samlet mindst 30 millioner kroner. Torsdagens aktion blev foretaget med sagkyndig bistand fra Motorstyrelsen. 21 personer i alderen 32 til 68 år er blevet sigtet i sagen.

Ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, udtaler:

– Der er tale om en meget omfattende efterforskning om unddragelse af registreringsafgifter på motorcykler. Vores vurdering er, at statskassen er gået glip af et meget stort millionbeløb. Med dagens aktion har vi nu bl.a. sikret beviser til den videre efterforskning i sagen.

motorcykel
25 adresser ransaget i sag om svindel med afgifter på motorcykler … (Foto: Unsplash)

Læs også: Kvinde fængslet for vanvidskørsel på sti

Kommentar til handlingsplan for plantebaserede fødevarer

Handlingsplan for plantebaserede fødevarer er banebrydende – men mangler konkrete mål og finansiering …

Efter lang ventetid offentliggør regeringen i fredags den nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Dansk Vegetarisk Forening, som er den centrale aktør på området i Danmark, roser planen for at være internationalt banebrydende. Desværre følger finansieringen og de konkrete målsætninger ikke med ambitionerne.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) offentliggør fredag formiddag den længe ventede nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer, som er en del af landbrugsaftalen fra 2021. Af planen fremgår det blandt andet, at regeringen ønsker at styrke og fremme den danske plantebaserede sektor som led i den nødvendige globale omstilling til flere plantebaserede fødevarer. Regeringens vision er, at Danmarks produktion og forbrug kan inspirere resten af verden.

Dansk Vegetarisk Forening har sammen med andre organisationer arbejdet for, at Danmark skulle få en sådan handlingsplan, roser planen for at have fokus på udviklingen hele vejen fra jord til bord. Noget, der har været efterspurgt længe.

– Danmark er det første land, der har udarbejdet en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Derfor er planen i sig selv internationalt banebrydende. Det er også positivt, at der er fokus på så mange aspekter – fra forskning, produktudvikling og eksport af danske produkter til opkvalificering af køkkenprofessionelle. Vi har løbende fået henvendelser fra NGO’er, politikere og erhvervsliv i udlandet, der har ventet lige så spændt på handlingsplanen, som vi selv har, kommenterer Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Eksempelvis kan det nævnes, at planen nævner opkvalificering af personale i de offentlige og private køkkener samt mere fokus på planterig kost i grundskolen og på de videregående uddannelser som et område, hvor der skal sættes ind. Noget, Dansk Vegetarisk Forening længe har påpeget som nødvendigt, hvis ambitionen om at gøre Danmark til et plantebaseret foregangsland skal lykkes.

Uklart, hvilke målsætninger man vil nå … Der er dog samtidig plads til en lang række forbedringer, hvis politikernes ambitioner skal indfries. F.eks. mangler der politikker for de offentlige køkkener, et eftersyn af alle relevante uddannelser samt ikke mindst finansiering i en helt anden skala. Plantefonden, som i efteråret lukkede sin første ansøgningsrunde til en pulje på 58 millioner kroner, er blevet massivt oversøgt. Det tyder ifølge Dansk Vegetarisk Forening på, at det plantebaserede område stadig er voldsomt underfinansieret i forhold til behovet.

Anbefalingerne fra eksperterne på flere af landets universiteter går da også på, at der skal investeres mindst det seksdobbelte – anbefalet 600 millioner kroner årligt – i en målrettet indsats for plantebaserede fødevarer.

– Både vi og mange andre gode kræfter på det plantebaserede område er opsatte på at få missionen til at lykkes, men det kræver investeringer i alle dele af værdikæden, og her følger pengene altså på ingen måde med ambitionerne, siger Rune-Christoffer Dragsdahl og peger ligeledes på, at den politiske plan mangler konkrete målsætninger i alle dele af planen:

– Der er rigtig mange flotte visioner i handlingsplanen, men det er uklart, hvilke målsætninger man vil nå, og hvordan man vil nå derhen. Hvis Danmarks konstruktive vej skal være et troværdigt alternativ til f.eks. Hollands fremgangsmåde, som medførte store demonstrationer i landet, skal der konkrete tal på visionerne. De konkrete målsætninger håber vi, at politikerne vil sætte i den kommende tid, og vi tilbyder gerne vores ekspertise på området for at sikre, at det her lykkes, afslutter Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær.

bælgfrugter plantebaseret
Kommentar fra Dansk Vegetarisk Forening til handlingsplan for plantebaserede fødevarer … (Foto: PR)

Læs også: Plantebaseret fuldkornsscones

Kæmpegræskar på over 780 kilo vinder DM

DM i Kæmpegræskar 2023 er netop blevet afholdt for 16. år i streg i Tivoli. 10 græskaravlere kæmpede om mesterskabstitlen. De blev dog alle slået af Jens Peder Skønager fra Ribe, der vandt med et kæmpegræskar på 784,8 kilo. Nummer to i konkurrencen blev Ole Christensen fra Skanderborg med et græskar på 731,4 kilo.

Danmarksrekorden samt den nordiske rekord fra 2020 lyder fortsat på 970,4 kilo. Det er fjerde gang, at Jens Peder Skønager vinder titlen, hvilket er rekord. De 10 kæmpegræskar kan ses under Halloween i Tivoli til og med den 5. november.

De rigtige frø og hestemøg, der er velkomposteret i flere år, er opskriften på årets største græskar. DM i Kæmpegræskar er et langt forløb, hvor avleren starter med at putte et græskarfrø på størrelse med en 1-krone i en urtepotte i maj måned for derefter at kulminere i oktober efter måneder med kærlig pleje med heste-, hønse- og komøg og vand.

Det er fjerde gang, at Jens Peder Skønager fra Ribe vinder. På spørgsmålet om, hvordan man fremavler et så stort græskar, svarede årets vinder prompte:

– Jeg kan godt mærke, at de andre konkurrenter ånder mig stærkt nakken. Jeg har derfor i år bygget et 160 m2 stort drivhus til mit græskar, som det tydeligvis har været glad for at bo i. Jeg har også brugt 6 m3 velkomposteret hestemøg, der har gjort underværker. Nu skal det fejres for familien har været lidt forsømt og konen siger, at jeg taler for meget om det græskar. Nu går jeg efter at forbedre min nordiske rekord på 970,4 kilo og drømmer om at slå den nye verdensrekord på 1.246,93 kilo som netop er blevet sat i USA.

tivoli græskar
Jens Peder Skønager vinder igen … (Foto: Joachim Lucas Helt)

Læs også: Det vidste du ikke om Halloween

26-årig kvinde dømt for at fremme Islamisk Stat

Retten på Frederiksberg har idømt en 26-årig dansk kvinde fire års fængsel for at have fremmet Islamisk Stat i Afghanistan.

Kvinden rejste i juli 2017 ind i Afghanistan sammen med sin daværende mand. Han tilsluttede sig terrororganisationen Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), mens hun fungerede som husmor og passede parrets to små børn.

Omkring et halvt år senere mistede manden livet i et bombeangreb. Den 26-årige kvinde blev senere gift med en ny mand og fik et tredje barn med ham.  I maj 2021 tog hun til Iran, hvorfra hun i december samme år blev hentet af de danske myndigheder sammen med sine tre børn. Ved ankomsten til Danmark blev hun anholdt og har siden siddet varetægtsfængslet.

Nævningetinget ved Retten på Frederiksberg har fundet det bevist, at hun i hele perioden på knap fire år har fremmet terrororganisationen ved at virke som hjemmegående ægtefælle til personer, der var aktive i ISKP. Dermed bidrog hun til, at organisationen kunne opretholde og konsolidere sin position i området.

– Den 26-årige kvinde har flere gange i beskeder omtalt sig selv som en del af Islamisk Stat – både mens hun opholdt sig i Afghanistan, og efter hun rejste til Iran. Desuden færdedes hun inden afrejsen i 2017 i det ekstremistiske miljø i Danmark. Det er omstændigheder, som hun i retten har nægtet, men som hun ikke har kunnet give en troværdig forklaring på, udtaler specialanklager Søren Harbo.

Kvinden modtog dommen og er fortsat fængslet efter domsafsigelsen.

dom retssal hammer
26-årig kvinde dømt for at fremme Islamisk Stat … (Foto: Unsplash)

Læs også: Islamisk Stat tager skylden for terror i Spanien

Dagens video: Krigen fra sin

https://www.instagram.com/p/CybeWtEpAdp/

· Mere fra samme kategori ·