Læs også:

Close
co2 bil elbil

NEWS: CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned

Nyheder  | 

CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned · Anholdt efter trusler · Over halvdelen af danske forældre opdrager deres børn til at genbruge · Nu kan flere køre over Storebælt når det blæser · Visitationszoner og lukning af rocker-/bandetilholdssteder forlænges i København · Dagens billede: Baltimore må bøde

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned

Nye tal viser, at det går stærkt med at danske bilers CO2-udledning under kørsel, der på fem år er knap halveret.

I 2019 var gennemsnitsudledningen for nye danske personbiler under kørsel på 136 gram CO2 pr kilometer. Dette tal er faldet til 77 gram CO2 pr kilometer i 2023. Der er tale om et betydeligt fald på 58 gram pr kilometer, hvilket næsten er en halvering på kun 5 år.

Danmark rundede i oktober 2022 en milepæl med 100.000 elbiler på de danske veje. Sidenhen har tallet passeret 169.000 elbiler ved udgangen af september. Elbiler har alene i år udgjort 32,9 procent af nybilsalget svarende til over 40.000 nye elbiler i Danmark i 2023. Elbilerne, der er nulemissionsbiler, spiller en helt central rolle i reduktionen af CO2 udledninger i Danmark. Samtidig med tilgangen af flere nulemissionsbiler, bliver de nye biler med forbrændingsmotorer stadig mere brændstofeffektive, hvilket også bidrager til, at CO2-udledning fra nye biler samlet set er lavere.

– De nye biler – og særligt elbilerne – er vitale for at reducere CO2-udledningen i Danmark. Bilproducenterne arbejder konstant på nye og effektive løsninger, og vi kan se på udledningstallene, at det virker. Vi er stolte over, at vores produkter er med til at nedbringe Danmarks CO2-udledning og er en stor del af løsningen på at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger. Vi bør derfor se på at ændre de kommende afgiftsstigninger på elbiler i 2026 så udviklingen kan fortsætte og klimamålene kan opfyldes, forklarer Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Udledningstallene er opgjort efter EU’s Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP) der blanddt andet opgør udledningen fra biler under kørsel.

Tal og statistikker: Bilstatistik.dk

co2 bil
CO2-udslippet rasler ned … (Foto: PR)

Læs også: Regeringens klimaprogram præsenteres

Anholdt efter trusler

Mandag klokken 21.19 fik politiet en anmeldelse om, at en mand optrådte utryghedsskabende på Stationspladsen i Haslev. Her havde han råbt op og viftet med en kniv, som han truede to drenge på 14 og 15 år med. Det var en 54-årig mand fra Haslev, og han blev anholdt klokken 21.45 og sigtet for trusler.

Da politibetjentene undersøgte manden, fandt de en ulovlig kniv, han havde i lommen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Undervejs til politistationen i Næstved truede den 54-årige betjentene, og han blev derfor også sigtet for trusler om vold mod politiet.

politi politibil
Mand anholdt efter trusler … (Foto: Niclas Jessen)

Læs også: Mand sigtet for vold mod kvinde

Over halvdelen af danske forældre opdrager deres børn til at genbruge

Ni ud af 10 børnefamilier har købt brugt inden for det seneste år, og 60 procent tænker genbrug ind i børneopdragelsen. Genbrug er ved at blive normen.

Tonerne af velkendte børnesange fylder lokalet til babyrytmik, men på adressen finder man hverken et kulturhus eller en musikskole, derimod et genbrugsmarked, hvor familietid og genbrug smelter sammen – en tendens, der er ved at blive normen. Ni ud af 10 danske børnefamilier har handlet genbrug det seneste år, og 59 procent mener, at det er vigtigt, at deres børn bliver vant til at købe og sælge genbrug. Det viser tal fra DBA’s Genbrugsindeks 2023.

– Forældrene vil gerne inddrage børnene i hele processen omkring genbrug, og børnene vil gerne være med. For mange handler det om at få den cirkulære tankegang ind allerede fra barndommen – at børnene for eksempel kan få nyt legetøj, hvis de sælger deres gamle. På den måde bliver de inddraget, og de synes ofte, at det er rigtig sjovt, siger Johanna Kiel, der er er medejer af og en af idékvinderne bag Børneloppen med tolv forretninger landet over, der alle drives på franchisebasis af selvstændige børnefamilier, der laver arrangementer i forretningerne i form af babyrytmik, børnefotografering, håndaftryk og meget andet.

Forældrenes øgede fokus på genbrug i opdragelsen har ifølge professor i sociologi Bente Halkier flere årsager.

– Der er altid et socialt lag i al forbrug, hvor det handler om, hvem du identificerer dig med, hvem der indgår i at bruge det, der forbruges, og om man gør det sammen. Derfor kan genbrug også sagtens begynde at være et nyt udtryk for status. Hvor genbrug tidligere måske mere har handlet om at spare penge, og nogle grupper derfor genbrugte ’af nød’, så er der sandsynligvis nu nogle grupper som genbruger, fordi det giver dem høj status som miljøbevidste, siger Bente Halkier og uddyber:

– Der er en normændring undervejs, hvor folk gerne vil signalere til omverdenen, at de handler brugt. I 2022 var der dog også inflationskrise, hvor mange gerne ville spare penge. Så det handler ikke kun om klima.

Genbrug er også forbrug … Hos Børneloppen glæder man sig over udviklingen, men mener også, at det er nødvendigt for forældrene at tage de kommende generationer med i genbrugets cyklus.

– Når børnene kommer i butikken, er de godt klar over, at det er noget andet end en almindelig forretning, men de skal tages i hånden og hjælpes gennem processen. Fordi genbrug er så meget billigere, skal vi jo også passe på, at vi ikke begynder at overforbruge. Her ser vi heldigvis mange forældre, der er vildt gode til at lære børnene, at genbrug er sådan et lille evighedssystem, hvis bare vi sørger for også at sælge tingene igen, når vi ikke skal bruge dem mere, siger Johanna Kiel, der selv er mor til to efterhånden store børn, der også har været med på genbrugsrejsen fra de var helt små og medvirkende til, at forretningerne har lavet legerum og aktiviteter for børnene i alle afdelinger.

– Vi er jo en forretning, der handler med børnetøj og ting, så det giver jo god mening, at vi har noget for børnene at lave, mens forældrene shopper. Men vi ser klar flere, der hiver børnene med over til standen, både når der skal sættes op til salg eller købes nye brugte sager, afslutter Johanna Kiel.

børneloppen genbrug
Børnefamilier er gode til at genbruge … (Foto: PR)

Læs også: Second hand guide

Nu kan flere køre over Storebælt når det blæser

Kraftig sidevind er en af de hyppigste årsager til uheld på Storebæltsbroen, hvor særligt de vindfølsomme køretøjer har været udsat for at vælte i vinden til fare for både chaufføren og de øvrige trafikanter.

Det har betydet, at vindfølsomme køretøjer har haft forbud mod at køre over ved kraftig vind. For at imødekomme ønsker om at kunne køre over Storebæltsbroen ved kraftig blæst har Sund & Bælt de seneste år arbejdet målrettet med at undersøge, hvordan dette kan gøres mere sikkert. En række analyser og beregninger af vindforholdene har gjort det muligt mere præcist at identificere vindens påvirkning.

Det har resulteret i, at der i starten af 2023 blev opsat lokal vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke på Østbroen, hvor risikoen for, at vindfølsomme køretøjer vælter, er størst. På den baggrund er det nu muligt at målrette restriktionerne mod langt færre og mere konkrete køretøjstyper.

Forbud ophæves for langt de fleste, men hastighedsrestriktionerne skal overholdes … Fra mandag den 6. november klokken 16.00 vil forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind derfor blive ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons og i stedet kun være rettet mod påhængskøretøjer op til 2,5 tons, det vil sige fortrinsvis mindre trailere og campingvogne. Det stiller dog store krav til efterlevelsen af hastighedsrestriktionerne på forbindelsen.

– Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan give langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef hos Sund & Bælt.

Han fortsætter:

– Det er altafgørende, at fartgrænsen til enhver tid overholdes, hvis det skal være muligt for mange flere at passere broen i disse situationer. Jo hurtigere, man kører, desto større er vindaftrykket for det enkelte køretøj og dermed risikoen for at vælte i kraftig vind. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, slutter Kim Agersø Nielsen.

Fremover vil bilisterne blive varslet på nye skilte inden den sidste afkørsel før Storebæltsbroen på begge sider, hvis forbuddet træder i kraft. Her vil samtidig blive oplyst om, at farten monitoreres på forbindelsen. Der vil ligeledes være information med henvisning til nødparkering. Læs mere om parkeringsmuligheder her.

På selve Storebæltsbroen vises den gældende hastighed på digitale skilte. Forskellige vindforhold på Vestbro og Østbro betyder, at der kan være forskel på hastigheden på de to broer.

storebæltsbro
Nu bliver det snart nemmere at gøre over Storebæltsbroen i blæsevejr … (Foto: PR)

Læs også: Danmarks største lynladepark etableres ved Storebæltsbroen

Visitationszoner og lukning af rocker-/bandetilholdssteder forlænges i København

Københavns Politi har besluttet at forlænge de to visitationszoner, der blev oprettet den 28. august 2023. Samtidig fortsætter lukningen af tre rocker-/bandetilholdssteder.

Københavns Politi fortsætter den synlige og tryghedsskabende indsats for at få lagt en dæmper på den igangværende konflikt mellem to grupperinger i det københavnske bandemiljø. Som led i den indsats har politiet derfor besluttet at forlænge både de to visitationszoner, der blev etableret den 28. august, samt lukningen af tre rocker-/bandetilholdssteder.

Visitationszonerne er nu gældende frem til mandag den 6. november 2023 klokken 18. Lukningen af de tre tilholdssteder er nu gældende frem til mandag den 6. november 2023 klokken 19.

Lukningerne betyder, at det i den pågældende periode er forbudt at opholde sig på de tre følgende adresser:

  • Svanevej 5, 2400 København NV
  • Tømmerup Stationsvej 8B, 2770 Kastrup
  • Siljangade 10, 2300 København S

– Formålet med vores fortsat skærpede indsats er først og fremmest at skabe tryghed for borgerne i områderne. Samtidig er det et kraftigt signal til de involverede grupperinger om, at vi ikke accepterer de voldelige hændelser, som deres konflikt fører med sig. Med zonerne og de lukkede tilholdssteder lægger vi et ekstra tungt pres på dem, forklarer Københavns Politis chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Fakta: 
Den ene visitationszone omfatter Christiania og en del af Amager, mens den anden dækker dele af Nørrebro og Nordvest.

Siden zonerne blev oprettet, har Københavns Politi visiteret 1035 personer. Der er fundet eller beslaglagt 46 stikvåben og 20 andre våben. 34 personer er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Visitationszonen for Christiania og en del af Amager dækker følgende område:
Prinsessegade – Refshalevej – Forlandet – Kløvermarksvej – Raffinaderivej – Prags Boulevard – Strandlodsvej – Lergravsvej – Østrigsgade – Øresundvej – Amagerbrogade – Christmas Møllers Plads – Torvegade – Prinsessegade

Visitationszonen for dele af Nørrebro og Nordvest dækker følgende område:
Mågevej – Glasvej – Frederiksborgvej – Bisiddervej – Lygten – Tagensvej – Rovsingsgade – Vermundsgade – Lersø Parkallé – Jagtvej – Tagensvej – Blegdamsvej – Fælledvej – Nørrebrogade – Peblinge Dossering – Åboulevard – Ågade – Jagtvej – Borups Allé – Mågevej

bande vold tegn rocker
Visitationszoner og lukning af rocker-/bandetilholdssteder forlænges i København …(Foto: Unsplash)

Læs også: Sverige forsøger at styre banderne

Dagens billede: Baltimore må bøde

· Mere fra samme kategori ·