
Kulturguide: Oplevelser i august 2023
Kulturguiden for august 2023 indeholder oplevelser og begivenheder i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer
Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige og spændende oplevelser og begivenheder i august 2023, så er du kommet til det helt rette sted.
Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke altid at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i august 2023 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.
Oplevelser i august 2023 i København
Sommerhygge på Glyptoteket
Tre særudstillinger, picnic på taget og torsdagsbar, priser se hjemmesiden, Glyptoteket, København.

Glyptoteket har tre særudstillinger, så der er masser at opleve. Du kan besøge den nyåbnede særudstilling med samtidskunstneren Abbas Akhavan, der har genskabt et plyndret museumsrum fra Bagdad på Glyptoteket.
Kom også med bag facaden på Glyptotekets allerstørste værk – museets arkitektur, der står som et monument i hjertet af København.
Og hvis sommervejret svigter, kan du altid hilse på ægypternes solgud Aten i udstillingen Amarna – Solgudens by eller tage et hvil under palmerne i Vinterhaven.
Men selv den mest vante museumsgænger har brug for en pause til at indtage kunstens indtryk. Og du kan få god kaffe, kolde drikke, salte og søde snacks på museets tagterrasse. Caféen på tagterrassen har åbent tirsdag til søndag kl. 10-16 i juli og august. Og hver torsdag aften skrues der op for den gode stemning til en afslappet torsdagsbar med korte kunsttalks, musik, drinks og snacks..
Der er begrænsede pladser, så køb din billet på forhånd. Er vejrguderne ikke med os, rykker man ned under Vinterhavens palmer. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind.
Læs mere her.
Stor Ståhej i Botanisk Have
‘Stor Ståhej i Botanisk have, d. 15. august – 2. september 2023 kl. 19.00 – 20.45, priser se på hjemmesiden, Botanisk Have Gothersgade 128, København K

Den 15. august 2023 slår Botanisk Have i København portene op til endnu en omgang Shakespeare. I år giver After Hours Theatre Company sig i kast med stykket Much Ado About Nothing – Stor Ståhej For Ingenting. Skuespillet er et af William Shakespeares mest populære stykker og spilles på engelsk.
Much Ado About Nothing har alle de klassiske plotpunkter, som man kender fra Shakespeare. Der er uskyldig kærlighed, forvekslinger og misforståelser, maskebal, bryllupsceremoni – og en hel del sjov og ballade.
Det er fjerde gang, at teatertruppen After Hours Theatre Company forvandler havens sø, stier og skjulesteder til scenen for Teater i Botanisk Have.
Den har premiere tirsdag den 15. august og spiller hver dag, undtagen søndag, fra klokken 19 til 21. Sidste spilledag er lørdag den 2. september. Skuespillet opføres på engelsk.
Læs mere her.
Jazz på Københavns Muserum
Jazz og torsdagsbar på Københavns Museum, torsdag d. 3. august kl. 16.00-19.00, Københavns Museum, Vester Voldgade, København.
Prøv en Kir Royal, som var tidens modedrink, mens du slapper af i en af vores liggestole og lytter til trioen, der byder på nedslag i det meste af jazzhistorien. Her vil være New Orleans jazz, Ellington og bebop. Forskellige former for verdensmusik kan også snige sig ind.
Rasmus Kjærsgaard har blandt andet lavet musik til TV2-serien ‘Sygeplejeskolen’ – Det er kammerjazz fra 50’erne – og har spillet balkanjazz med Il Bastardo, tangojazz i duoen Kjærsgaard/Singh og med Savage Rose på de større scener. Der er noget at glæde sig til!
Der er gratis adgang til torsdagsbaren. Kommer der regn, rykker man indenfor. Kig også ind på museet og se særudstillingen ‘Da København blev Wonderful’ med den store 1960er-tegners fantastiske motiver (koster almindelig entré til museet).
Se de andre torsdagsbarer i august i Kulturkvarteret her.

Læs mere her.
Gensyn med Skagen (i København)
Krøyer, Ancher, Tuxen udstilling, 14. juni – 27. august, Mandag og tirsdag: lukket – Onsdag – søndag: kl. 11-16, pris mellem 0 – 110 kr., Den Hirschsprungske Samling, København.

Gensyn med Skagen og Krøyer, Ancher, Tuxen … Det er et festligt gensyn med skagensmalerne i museets sommerudstilling. Oplev hovedværker af elskede kunstnere som P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher og Laurits Tuxen fra vores klassiske samling. Nyd en sjælden mulighed for at se de bedste af museets fantastiske pastelbilleder såsom Krøyers Sankt Hans Blus på Skagen Strand og Tuxens Man rejser sig fra bordet. Middagsselskab hos etatsråd Jacob Moresco.
Da museet åbnede i 1911 var det med kunstnerne fra Skagen som absolutte hovednavne. P.S. Krøyer var en nær ven af museets stiftere, Pauline og Heinrich Hirschsprung. I Krøyers malerier kan vi følge hans tidlige karriere, mange rejser, venskabet med Hirschsprungs, ægteskabet med Marie Krøyer og årene i kunstnerkolonien på Skagen. Sommerudstillingen byder på et gensyn med talrige af Krøyers værker. Men også på kunst af andre Skagensmalere som Viggo Johansen, Michael Ancher og Thorvald Niss.
Anna Ancher var kunstneren med det tætteste bånd til livet i fiskerlejet. I dag lyser hendes stjerne stærkere end nogensinde, og museet viser flere af hendes hovedværker. Hun regnes for en mester i den svære pastelteknik, og vi præsenterer en række af hendes smukke, men sjældent sete pasteller.
Andre, vigtige billeder har for nylig været gennem en omfattende konservering. For første gang i mange år vises flere af Skagensmalernes papirværker i stort format, og denne sommer fylder de fantastiske billeder alene en af museets store sale.
Læs mere her.
Syng med i Tivoli
Syng med i Tivoli, fra 1. juni til 17. august, pris er inkluderet i entre, Tivoli København.

Syng med i Tivoli med Annette Heick vender tilbage med kendte solister …
Sangglade danskere kan godt begynde at smøre næbet. Vært på Syng med i Tivoli Annette Heick inviterer nemlig til fællessang i Tivoli sammen med en række kendte sangere på udvalgte torsdage i løbet af juni, juni og august. Kapelmester Peter Jensen og Tivolis Salonorkester står for musikken, når sangstjernerne Cæcilie Norby, Fallulah, Jimmy Bacoll, Kaya Brüel, Thomas Buttenschøn og Jimmi Jørgensen synger for til Syng med i Tivoli. Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til koncerten, som foregår på Plænen.
Annette Heick, Fallulah og Jimmy Jørgensen byder sommeren velkommen til årets første Syng med i Tivoli-koncert torsdag den 1. juni. Det er andet år i træk, at forlystelseshaven inviterer til Syng med i Tivoli. Sidste års koncerter var meget populære, så derfor inviterer Tivoli nu til endnu en omgang Syng med i Tivoli. Fællessangkoncerterne starter klokken 19.00 og slutter klokken 20.00, så det er muligt for sangglade gæster at spise middag inden eller efter koncerten. Der er i alt seks koncerter i løbet af juni, juli og august, og hvis man ikke er den store sanger, er man selvfølgelig stadig mere end velkommen.
Læs mere her.
Oplevelser i august 2023 i Aarhus
Strikkefestival i Aarhus
Strikkefestival, d, 26. august kl. 10.00 – 27. august kl. 16.00, pris 106,24 kr., Savvaerket, Søren Nymarksvej 8A, 8270 Højbjerg.

Du kan også deltage i en masse workshops, du kan opleve spændende foredrag og hvis du virkelig trænger til at slippe lattermusklerne løs og blive inspireret, så kan du også opleve Christine Feldthaus og Lærke Bagger på slap line i deres show lørdag aften.
Cluster Square X Aarhus Festuge 2023
Cluster Square X Aarhus Festuge 2023, d. 25. august kl. 14.00 – 2. september, kl. 23.45, gratis, Klostertorvet Aarhus.

For igen i år har vi ladt kulturkanonen og sammensat et program, der giver anledning til at hylde alle de kreative og kulturelle clusters, der dagligt bidrager til kulturlivet i Aarhus.
Læs mere her.
Oplevelser i august 2023 i Odense
Vi Elsker Odense
Vi Elsker Odense, d. 28. august, der er to type billetter (se link), Kongens Have Odense.

Læs mere her.
March mod Ensomhed ’23
March mod Ensomhed ’23 – Odense, tirsdag d. 29. august kl. 8 – 17, gratis, mødes Flakhaven, Odense.
Vidste du, at flere end 600.000 mennesker i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Gå med på dette års March mod Ensomhed og vær med til at sætte fokus på problemet sammen med Ensomhed Danmark og Patrick Cakirli.
⠀
Fra den 7. august til og med den 13. oktober vil Patrick udføre hans 6. March mod Ensomhed, hvor han igen vil vandre 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste.

Læs mere her.
Oplevelser i august 2023 i øvrige byer
August i Vild Park i Guldborgsund
Ny kunstner i Vild Park, april – oktober (og fire onsdage i august -den 9., 16., 23. og 30. august kl. 8 – 9 vil der være morgenbevægelse), gratis, Guldborgsund Kommunes Rådhuspark.

Den 1. august er der igen kunstnerskifte i Guldborgsund Kommunes Rådhuspark, Vild Park. Billedkunstner Hartmut Stockter giver stafetten videre til koreograf og performancekunstner Annika B. Lewis, der er den femte af i alt seks kunstnere, der fra april til oktober 2023 vil bringe naturen i parken i spil på anderledes og inddragende måder. Det er projektet Metropolis Landskab, der i samarbejde med Guldborgsund Kommune indtager landskabet i Vild Park med iscenesættelser skabt på, med og til stedet. Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Artist-in-residence-pulje under Huskunstnerordningen.
Fra den 1. – 31. august indgår Annika B. Lewis i Performing Landscapes Guldborgsund, der er skabt i samarbejde med Københavns Internationale Teater/Metropolis. Projektet folder Rådhusparkens vilde og anarkistiske potentiale yderligere ud via blandt andet iscenesatte vandringer, sanselige installationer, performances, danse- og lydlandskaber: Et antal performative værker, der forholder sig til det stykke bynære natur, som Vild Park er.
I løbet af sin måned i Vild Park vil Annika B. Lewis blandt andet invitere byens borgerne til morgenbevægelse fire onsdage i træk, ligesom rådhusets medarbejdere inviteres til det fælles Nymåne Ritual HYDRO. Om sit arbejde i parken den kommende måned fortæller Annika: ”Jeg vil undersøge vand, og hvordan naturens og månens bevægelser påvirker vandet i naturen omkring os og i os mennesker. Mit udgangspunkt er at belyse, hvordan vi mennesker er sammenvævede og hænger uløseligt sammen med naturen. Jeg har desuden en særlig interesse i at undersøge, hvordan Vild Park kan aktiveres som et sted, hvor vi kan træne os i at møde og acceptere det ukendte.”
Annika B. Lewis inviterer alle byens borgere til morgenbevægelse i Vild Park fire onsdage i august: den 9., 16., 23. og 30. august kl. 08-09. Mød op ved skurvognen i Vild Park og få en god start på dagen. Alle kan være med.
Mandag den 31. august afslutter Annika B. Lewis sin værtsperiode i Vild Park og overlader parken til koreograf og performancekunstner Sarah Lee Armstrong. I den forbindelse vil Annika fortælle om sin periode i Vild Park, og der vil være et fælles måltid. Alle er velkomne!
Læs mere her.
IKEA-udstillinger om møbelhistorie i Älmhult, Sverige
80 års ikonisk møbelhistorie-udstilling om IKEA, fra slut juni og frem, gratis, IKEA museet Älmhult, Sverige.

Tag på tidsrejse med IKEA, for IKEA museet åbner to nye udstillinger med 80års ikonisk møbelhistorie, for i år kan de fejre 80-års jubilæum, og i den forbindelse inviterer IKEA museet i Älmhult på to nye udstillinger fyldt med nostalgi. På den anden side af sundet kan man gennem hele sommeren gå en tur ned ad memory lane og opleve klassiske IKEA-møbler tilbage fra 50’erne og 60’erne, eller man kan blive klogere på Ingvar Kamprad, hovedpersonen bag møbelgigantens succes.
Siden grundlægger Ingvar Kamprad begyndte at sælge kuglepenne og tændstikker i den sydsvenske provins Småland i 1943, er IKEA blevet et af Sveriges mest succesfulde og ikoniske brands. For at markere den 80 år lange rejse åbner IKEA museet nu for to nye udstillinger.
– Savner man inspiration til en ferieaktivitet, kan museet varmt anbefales. Her træder man ind i en spændende verden af design, kreativitet og historie, og området i Älmhult emmer af sydsvensk idyl. De besøgende får en helt unik mulighed for at fordybe sig i IKEAs 80-årige arv og lade sig inspirere af de ikoniske møbler. Man går derfra med en bedre forståelse af, hvordan klassiske IKEA-møbler har formet moderne boligindretning, som vi kender det i dag, siger Henriette Ekholm, indretningsekspert hos IKEA Danmark.
IKEA museet åbnede i 2016 og ligger i den sydsvenske kommune Älmhult i den selvsamme bygning, hvor det allerførste ikoniske blå varehus åbnede tilbage i 1965.
Det kan du opleve
Planlægger man en tur til det svenske og har smag for retromøbler og klassisk design, så kan man besøge IKEA museet og opleve to nye og spændende udstillinger – ‘IKEA through the ages’ og ‘Hej Ingvar!’.
Førstnævnte udstilling tager besøgende med på en fascinerende rejse fra 1950’ernes sprudlende farver og frem til i dag. Udstillingen viser, hvordan IKEA som brand og trendsetter har udviklet sig de sidste 80 år, og man kan lære mere om indretningen i samtiden gennem de forskellige årtier.
I udstillingen ‘Hej Ingvar!’ får besøgende et intimt og eksklusivt indblik i grundlægger Ingvar Kamprads liv og karriere. Gennem eksklusive interviews med forhenværende kolleger og venner, bliver besøgende introduceret for Ingvars livshistorie, visioner og arv – alle aspekter af det, der har bidraget til at forme IKEA som et af verdens mest anerkendte møbelmærker.
Læs mere her.
‘Kongeskibet Dannebro’ udstilling på Koldinghus i Kold
‘Udstillingen ‘Kongeskibet Dannebro’, d. 3. februar til d. 22. oktober 2023, 130 kr. – studerende 84 kr., Koldinghus 1, Kolding.

Udstillingen ‘Kongeskibet Dannebro’ blev åbnet Koldinghus den 2. februar 2023. Kongernes Samling inviterer i 2023 besøgende på Koldinghus med ombord på Kongeskibet Dannebrog. Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager danner rammen om udstillingen, som formidler livet ombord for både Kongefamilien og mandskabet.
Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.
Kongeskibet er mere end et skib. Det er et sejlende slot og et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Det er også et skoleskib og en arbejdsplads.
Ruinsalens mange dæk sættes i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at være ombord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.
Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten ombord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet ombord gennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.
Læs mere her
Læs også:
Powerfulde kvindelige podcasts