Læs også:

Close
greatest days film scanbox

Filmanmeldelse: ‘Greatest Days’

Underholdning  | 
Det synes redaktionen: 6

Kan du huske dine bedste veninder fra dengang, du var teenager? I den britiske musical ‘Greatest Days’ følger vi fem bedste veninder, anført af Rachel, som i 1990’ernes England bruger deres tid på at snakke om og dyrke deres store idoler, boybandet The Boys

Det handler filmen om

I ‘Greatest Days’ følger vi fem bedste veninder, anført af Rachel, som i 1990’ernes England bruger alle deres vågne timer på at snakke om og dyrke deres store idoler, boybandet The Boys (Take That).

25 år senere er veninderne spredt for alle vinde og ses ikke, men da Rachel vinder billetter til en reunion koncert med The Boys i Athen, beslutter hun sig for at samle sine bedste veninder fra dengang. Sammen rejser de afsted for at opleve det band, der engang bandt dem så tæt sammen, men også for at se. om de er vokset for meget fra hinanden, eller om det stadig er muligt at genoplive det gamle venskab, som stoppede så brat …

Det er en rørende, sjov og ikke mindst festlig musical om at genfinde de veninder, man havde engang. Filmen er baseret på Take That-hitmusicalen ‘The Band’ og indeholder alle bandets største hits. Man kan næsten ikke andet end blive i godt humør af at se den.

greatest days film
The Boys er tilbage … (Foto: Scanbox)

Take That fun facts

Der er mange om drengene og bandet Take That – for de er stadig elsket og kendte – og de lavede hit på hit på hit tilbage i 1990’erne. Her er blot få fun facts om det store, engelske boy band:

  • Take That er ikke altid blevet kaldt Take That, for deres oprindelige navn var The Cutest Rush, der bestid af Gary Barlow og Mark Owen. Så, da Robbie Williams, Howard Donald og Jason Orange sluttede sig til bandet, kaldte de sig selv Kick It i et stykke tid. Det varede selvfølgelig ikke længe, og de skiftede navn til Take That og Party, inden de endelig slog sig til rette med Take That.
  • Da Gary kom til Take That, havde han optrådt i klubber, siden han var 15 år.
  • Take That’s første tv-optræden var i 1990 på ‘The Hit Man and Her’.
  • Take That fandt atter sammen om pandemien med det tidligere medlem Robbie Williams til en ‘reunite’-koncert fredag den 29. maj 2020. Koncerten fandt sted på både Facebook og YouTube.
  • Gary er gift med en tidligere danser fra bandet.
  • Mark har tidligere arbejdet i en bank, før han kom med i bandet.
greatest days film
Er du klar til en skøn film, der er så meget mere end blot god musik … (Foto: Scanbox)

Om Tim Firth

Den britiske manuskriptforfatter Tim Firth er kendt for filmene ‘Calendar Girls (2003), ‘Kinky Boots’ (2005) og ‘Confessisions of a Shopaholic (2009), men også for sit teaterarbejde i England, der inkluderer den Olivier-prisvindende musical ‘Our House’E. Firths musical ‘This is my Family’ UK Theatre-prisen for Bedste Musical i 2013, og hans seneste ‘Now is Good’ blev nomineret til samme pris i 2022.

Firths teaterstykke ‘Calendar Girls’, der er baseret på filmen, vandt Whatsonstage-prisen for Bedste Komedie og en Olivier-nominering, og han står også bag ‘Calendar Girls The Musical’, som han skrev sammen med Gary Barlow fra Take That.

Filmfakta:

Instruktion: Coky Giedroyc

Manuskript: Tim Firth

Cast: Aisling Bea, Jayde Adams, Alice Lowe, Amaka Okafor, Marc Wootton, Lara McDonnell, Carragon Guest, Nandi, Hudson, Jessie Mae Alonzo med flere

Længde: 103 minutter

Genre: Musical

Censur: 7 år

Originaltitel: ‘Greatest Days’

Sprog: Engelsk

Filmpremiere: Den 10. august i 66 biografer

Se trailer her:

Alle de veje – sideveje – omveje og blinde veje

Udover det er en skøn film – fyldt med god musik – søde, fine, tankevækkende og også lidt sørgelige scener, så er det også en genindspilning af ens eget liv – ikke kun hvad musikken angår – altså hvis man er på min alder -men mest af alt fordi man kommer til at tænke på sit eget liv – om de valg man har taget – de veje man tog – og ikke mindst både sideveje – omveje – blinde veje og også smukke veje.

Man ved det ikke, før det ER sket, om man valgte de rigtige veje. Og ofte er det små ting og beslutninger, der kan få stor betydning og konsekvens for en og ens liv (også i filmen) … Derfor blev filmen også for mig lidt flash back til mit eget liv – barn- og ungdom – og så til nu.

Og det går op for en, at årene er gået meget meget hurtigt. Man siger altid om gamle mennesker, at de er unge indeni – og det er der noget om. For vi føler os jo ofte ikke, så ‘gamle’ som vi er, og mange ting står friskt i ens erindring. Det er i filmen både sjovt men også lidt sørgeligt og trist at se pigernes valg og hvor de ‘endte’, men også at se, hvor meget man alligevel kan ‘genkende dem’ som unge. Men det er ikke overraskende og reelt ganske ‘gennemsnitligt’. Vi når sjældent vores mål – der kommer noget i vejen – en vej – en blind vej – eller bare andre veje …

Læs også: Klumme: Mine tilvalg og fravalg i livet

greateest days film
Man bliver glad i låget bare at se på plakaten. (Foto: Scanbox)

Filmen man ikke vil hjem fra

Kom med down menory lane – på godt og ondt – kom med ‘Back for good’ – og ‘Never forget’ og kom med ind at se en film, du vil elske.  Sangene er der – scenerne og manuskript er smukke og godt lavet – sjove og unikke personligheder (også godt castet fra de er unge til de bliver voksne – de passer perfekt til min ‘tankegang’) …

De er som vi er flest – almindelige mennesker – med drømme, ønsker og håb – og ambitioner – og ja – halvvejs i livet – kan det godt se lidt trist ud – men det er også livsbekræftende – og man synger med – man sidder lidt uroligt i sædet – man griner – og man græder lidt. Men mest af alt vil man faktisk ikke hjem fra filmen. Du kan ikke andet end komme i godt humør. Elsker alt ved den …

greatest days film
En film du bare ikke vil hjem fra … Måske du kan nå den ekstra forestilling også. (Foto: PR)
Læs også:

· Mere fra samme kategori ·