Læs også:

Close
spaghetti easy peacy bog

Easy Peacy: Spaghetti Genovese

Mad  | 

 

‘Easy Peacy’ er en lækker kogebog med fokus på gode råvarer og simple anretninger. Her får du opskriften på spaghetti Genovese

Bag den lækre bog står Stine Kirkegaard og Ida Ravn, der også har cateringforretningen af samme navn. Om retten siger de:

Glem alt om 90’er-pasta pesto. Denne traditionelle spaghettiret er et must hos os. Den er superlet at lave, et hit hos børn og voksne, og ikke mindst en ret, der ikke er ude efter at ruinere dig.

spaghetti easy peacy bog
Så er der let og lækker italiensk aftensmad … (Foto: Stine Kirkegaard og Ida Ravn)

Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge

Ingredienser

6 mellemstore kartofler
250 g bønner (haricots verts)
60 g pinjekerner
100 g frisk basilikum
1 fed hvidløg
30 g parmesan
1 dl olivenolie
salt og peber
400 g spaghetti

Sådan gør du

Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver på ½ cm. Nip bønnerne for at fjerne stilken.

Bring en stor gryde med vand og rigeligt salt i kog. Kog kartoflerne, indtil de er møre, cirka 8 minutter.

Tag kartoflerne op, blancher bønnerne i kartoffelvandet i cirka 2 minutter.

Rist pinjekerner på en tør pande, til de tager farve.

Lav pesto ved at blende pinjekerner, basilikum, hvidløg, parmesan og olivenolie. Smag til med salt og peber.

Bring en stor gryde med vand og rigeligt salt i kog. Kog spaghetti efter pakkens anvisning. Gem 1 deciliter pastavand.

I en stor skål vendes spaghetti, kartofler, bønner og pesto godt sammen. Drys med salt og peber og ekstra parmesan – always ..

Sådan ser bogen ud:

bog easy peacy

 

Læs også:

 

Det vidste du (måske) ikke om agurk

 

Kvinder med agurker på øjnene og rundt omkring for Miqura (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·