Læs også:

Close
ikea

3 ting, du skal overveje, før du udskifter dit køkken

Bolig  | 

Står du og har købt et hus eller lejlighed, hvor køkkenet trænger til at blive skiftet, eller har du selv slidt dit eget ned, så det nu er tid at få et nyt? Så læs med her

Her giver vi dig tre gode råd, du kan overveje, inden du trykker på knappen og bestiller dit nye køkken. Et køkken er en stor investering og noget, man skal have i mange år. Derfor er det vigtigt, at det bliver præcis, som man kunne tænke sig, og så det passer til familiens behov og ønsker.

ikea
Her er tre ting, du skal overveje, før du skifter køkken … (Foto: PR)

Når sparelysten stikker af

Selvom design og indretning af køkkenet er vigtigt, er de fleste mennesker også nødt til at tænke på prisen. Nogle vælger et ikea hack køkken for at spare penge, men rent faktisk ender denne løsning tit med at koste lige så meget som et snedkerkøkken, hvor materialer og håndværk er af langt bedre kvalitet end Ikeas.

Et Ikea hack køkken er et Ikea-køkken, man har tunet med forskellige detaljer og måske ombygninger. Drejer det sig blot om maling og nye greb, kan man nemt og billigt få sig et nyt og helt unikt køkken, men tingene kan hurtigt gribe om sig, og da vil man få en bedre løsning ved at bestille et færdigt kvalitetskøkken frem for at ændre på et eksisterende.

Køkken er et vigtig rum – så tænk dig godt om. (Foto: Privat)

Hvad skal det kunne?

Inden man går i gang med at tænke på design, er det vigtigt at overveje, hvad køkkenet skal kunne. Naturligvis skal man kunne lave mad i det, men er der tale om at varme en færdigret, eller er du typen, der bruger mange timer hver uge på at sylte, bage og stege? I det sidste tilfælde er det en god idé at beregne god plads både til opbevaring af ingredienser og udstyr men også til at arbejde.

Herudover kan man også tænke i, om køkkenet skal være åbent, så man eksempelvis kan se og tale med sine børn, mens de laver lektier ved spisebordet, eller man foretrækker et lukket køkken, hvor de snavsede gryder og tallerkener kan gemmes af vejen, når man har gæster.

køkken houzz
Undersøg mulighederne godt, før du gør noget … (Foto: MY DAILY SPACE)

Holder designet om 10 år?

Endelig er det også værd at tænke på, at netop fordi et køkken koster, og man derfor har det i mange år, kan det være værd at vælge en tidløs model, som ikke går af mode lige med det første. Du kender måske fornemmelsen af forældelse, hvis du træder ind i et grønt eller brunt 70’er badeværelse, som var højeste mode dengang, men knap så meget ti år senere, og slet ikke nu.

Der er altså flere ting, man med fordel kan overveje, når man står for at udskifte sit køkken, og med disse tips er du godt rustet til at sætte i gang.

 

Læs mere:

 

Gode hacks til IKEA-reolen

 

houzz ikea reol

· Mere fra samme kategori ·