
Kulturguide: Oplevelser i juli 2023
Kulturguiden for juli 2023 indeholder oplevelser og begivenheder i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer
Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige og spændende oplevelser og begivenheder i juli 2023, så er du kommet til det helt rette sted.
Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke altid at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i juli 2023 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.
Oplevelser i juli 2023 i København
Film på Plænen i Tivoli
Sommer på , den 2. – 9. – 16. – 23. – 30. juli klokken 20.00, gratis når entre er betalt, Tivoli, København.

Film på Plænen præsenteres i samarbejde med Copenhagen Film Festivals. Lav en hyggelig søndagstur til Tivoli og se e af de ikoniske, danske film. Sommeren er måske ikke det, der indbyder allermest til at sidde og se film, men når man flytter filmkiggeriet ud i de lune danske sommeraftener, kombinerer det med snacks, kolde drinks og en liggestol på Plænen i Tivoli, så kan det pludselig noget – virkelig noget …
2. juli – Den eneste ene
Den eneste ene er en romantisk komedie om 90’ernes parforhold. Alle er helt sikre på, hvad de vil ha’, og hvem de vil ha’ det med. Men skæbnens lune vil det anderledes. Lige som i virkeligheden viser det sig, at den eneste ene er en ganske anden, end den man regnede med.
9. juli – Kærlighed ved første hik
Kærlighed ved første hik er historien om Viktor, der som ny 1. G’er falder pladask for den uopnåelige 3. G’er Anja. Desværre har Anja allerede en kæreste – gymnasiets smarte fyr Peter. Viktor må have hjælp fra vennerne, når alle kneb gælder i kærlighedens spil.
16. juli – Rose
’Rose’ er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse – og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme.
23. juli – Italiensk for begyndere
Lone Scherfig har skabt en lun komedie om seks usikre og ensomme singler. De har alle meldt sig til et aftenskolekursus i italiensk, hvor den latinske stemning hurtigt breder sig og forviklinger eskalerer til glæde for både lattermuskler og følelsesregister.
30. juli – Druk
Vinder af Oscar’en for Bedste internationale film i 2021 og Thomas Vinterbergs bedste film siden ’Festen’. Fire gymnasielærere og venner beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende.
Læs mere her.
Byfortællinger på DAC – Knud Romer & WERK i fællesskab
Byfortællinger på DAC, åben frem til den 22. oktober, gratis, Dansk Arkitektur Centers Trappegalleri, København.

Frem til den 22. oktober inviteres alle til at lytte og opleve byens fortællinger i selskab med forfatter og samfundsdebattør Knud Romer og tegnestuen WERK. Udstillingen er netop åbnet i Dansk Arkitektur Centers Trappegalleri.
I udstillingen ‘Byfortællinger – Knud Romer & WERK i fællesskab’ får de besøgende en helt anderledes og underholdende introduktion til 14 arkitektoniske værker, der alle har fællesskabet som omdrejningspunkt.
I udstillingen har WERK lagt arkitekturen i hænderne på Knud Romer, der sætter værkerne ind i en større sammenhæng og blandt andet spørger os, hvorfor vi ikke vender bøtten på hovedet og indretter os, som vi egentlig gerne vil leve vores liv.
– Hvert projekt i udstillingen akkompagneres af Knud Romers personlige livsfortællinger og holdninger, som på poetisk og forskellig vis tilfører arkitekturen nye dimensioner, som med garanti sætter tankerne i gang hos de besøgende. Vores ønske er at skabe en arkitekturoplevelse med masser af holdninger og liv i. Og vi håber, at de besøgende får øjnene op for, hvordan arkitektur og fællesskaber kan være med til løse aktuelle samfundsudfordringer, fortæller Thomas Kock, stifter og kreativ direktør i WERK.
Udstillingen er et sammensurium af arkitekturmodeller, personlige livsberetninger, samfundskritik og drømme om fællesskaber, som giver et indblik i, hvordan arkitekturen påvirker os. Ifølge WERK kommer arkitekturen nemlig først til sin ret, når vi bruger den, og når vores egne og andres livshistorier folder sig ud og fletter sig ind i hinanden – og tilsammen udgør vores fælles liv i byen.
Læs mere her.
Sommer på Halgodt
‘Forsamlingshus’ Halgodt, åbent alle dage fra 12, gratis, Skovshoved Havn.

Halgodt er et lokalt folkelig åndehul i Skovshoved Havn lige udenfor København. Et sted hvor du i uformelle og afslappede omgivelser kan slappe helt af, og nyde suset fra Øresund.
Alle velkommen, ung som ældre, også dem uden tilknytning til klubberne i havnen, og dem uden båd i havnen. Her kan du mødes med venner, familie og kollegaer til afslappet og uformel samvær og hygge.
Det er et socialt aktivt forsamlingshus der dyrker det lokale fælleskab. Og der afholdes løbende sjove og spændende aktiviteter. Nedenfor kan du læse mere og de ting, der sker over sommeren. Men du kan også bare tage ud og tage en dukkert, og spise lidt lækker (og ikke dyr) sommermad fra streetfoodboderne og drikke et glas rosé men du chiller og lytter til dog musik.
Læs mere her.
Gensyn med Skagen (i København)
Krøyer, Ancher, Tuxen udstilling, 14. juni – 27. august, Mandag og tirsdag: lukket – Onsdag – søndag: kl. 11-16, pris mellem 0 – 110 kr., Den Hirschsprungske Samling, København.

Gensyn med Skagen og Krøyer, Ancher, Tuxen … Det er et festligt gensyn med skagensmalerne i museets sommerudstilling. Oplev hovedværker af elskede kunstnere som P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher og Laurits Tuxen fra vores klassiske samling. Nyd en sjælden mulighed for at se de bedste af museets fantastiske pastelbilleder såsom Krøyers Sankt Hans Blus på Skagen Strand og Tuxens Man rejser sig fra bordet. Middagsselskab hos etatsråd Jacob Moresco.
Da museet åbnede i 1911 var det med kunstnerne fra Skagen som absolutte hovednavne. P.S. Krøyer var en nær ven af museets stiftere, Pauline og Heinrich Hirschsprung. I Krøyers malerier kan vi følge hans tidlige karriere, mange rejser, venskabet med Hirschsprungs, ægteskabet med Marie Krøyer og årene i kunstnerkolonien på Skagen. Sommerudstillingen byder på et gensyn med talrige af Krøyers værker. Men også på kunst af andre Skagensmalere som Viggo Johansen, Michael Ancher og Thorvald Niss.
Anna Ancher var kunstneren med det tætteste bånd til livet i fiskerlejet. I dag lyser hendes stjerne stærkere end nogensinde, og museet viser flere af hendes hovedværker. Hun regnes for en mester i den svære pastelteknik, og vi præsenterer en række af hendes smukke, men sjældent sete pasteller.
Andre, vigtige billeder har for nylig været gennem en omfattende konservering. For første gang i mange år vises flere af Skagensmalernes papirværker i stort format, og denne sommer fylder de fantastiske billeder alene en af museets store sale.
Læs mere her.
Emil fra Lønneberg holder fødselsdag i Tivoli
Emil fra Lønneberg, forestillinger i Tivoli, den 1. juli – kl. 11:30 + 12:30 + 13:30 + 15:00 og 16:00 og den 2. juli – kl. 11:30 + 12:30 + 13:30 og 16:00, gratis hvis du har købt entre, Tivoli, København.

Emil fra Lønneberg fylder 60 år og hyldes i Tivoli København …
Ved du hvad Emil fra Lønneberg gjorde engang? Sådan sagde den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren til sit grædende barnebarn for 60 år siden. Barnebarnet tav, spidsede ører og lyttede med på historien. Det samme gjorde resten af verden, for Emil havde det med at komme uforskyldt i problemer og ende dagen i brændeskuret, trods gode intentioner, hvor han skar træfigurer. Emil kan den 1. og 2. juli opleves i et sang- og danseshow under åben himmel i Tivoli, hvor han blandt andet får besøg af Ida, Line, Alfred og Tyttebær-Maja fra gården Katholt i Lønneberg. Der lægges ud med første forestilling klokken 11:30 den 1. juli.
Emil fra Lønneberg fylder i år 60 år, og i den anledning besøger han Tivoli, hvor han på Plænen inviterer til fødselsdagsfest med et sang- og danseshow. Forestillingen er en hyldest til Emil, som trods de gode intentioner ender med at få ballade for sine skarnsstreger. Mange vil erindre historien om Ida, der I sin røde og hvide kjole blev hejst op i flagstangen for at nyde udsigten over Lønneberg, eller da Emil ville have den sidste rest suppe og sad ubehjælpeligt fast i suppeterrinen.
Historierne om drengen med engleansigtet er eviggyldige og taler til børn og voksne i alle aldre. Alt sammen fortalt på en kærlig og realistisk måde, (komma) så historierne om Emil og personerne omkring ham går lige i hjertet. Der er ofte sagt om Astrid Lindgren, at hun beholdt barnet i sig hele livet. Det er vi nok mange, som er glade for i dag, og der er en god grund til at fejre Emil, når den runde fødselsdag kan opleves i den smukkeste 6.0. version.
Forestillinger er inkluderet i entréen til Tivoli. Den varer cirka 20 minutter.
Læs mere her.
Oplevelser i juli 2023 i Aarhus
Smag på verden i Aarhus
Smag på verden, onsdag den 5. juli kl. 16.30-17.30, pris 70 kr., Væksthusene og Botanisk Have Aarhus.

Væksthusene og Botanisk Have i Aarhus byder velkommen til smagfulde rundvisninger. I sommerferien kan du smage på planter fra hele verden og høre om, hvordan den mad, vi spiser, hænger sammen med det sted, vi bor og de naturgivne betingelser, som findes der.
Hvor dansk er den mad, vi spiser til daglig? Find ud, hvor global den ældste mormor-mad faktisk er, og hvor de planter vokser, som vi bruger til madlavning. Hør om, hvorfor maden i troperne er så stærk, hvorfor krydderurter smager som de gør, og hvor meget der skal til for at producere en ananas og fragte den fra troperne til Danmark. Smag for eksempel på lotusplantens frø, maniok og kogebanan og meget andet spændende, som måske vil få dig til at ændre kostvaner fremover.
Læs mere her.
Sommeraftenssang i Vor Frue Kirke, Aarhus

Læs mere her.
Oplevelser i juli 2023 i Odense
Streetfood Festival i Odense
Streetfood Festival i Odense, den 29. juni – 2. juli, torsdag kl. 16.00 – 20.00 – fredag kl. 11.00 – 20.00 – lørdag kl. 11.00 – 20.00 – søndag kl. 11.00 – 16.00 – baren holder åben længere i weekenden, gratis, Munkemose Park, Odense.

Læs mere her.
Musik og Eventyr – sommermusik i Eventyrhaven
Musik og Eventyr – sommermusik i Eventyrhaven, den 26. juli kl. 19, gratis, Klosterbakken 6, Odense

Læs mere her.
Oplevelser i juli 2023 i øvrige byer
Hajudstilling på Kattegatcentret i Grenå
Hajudstilling på Kattegatcentret,, alle dage 9 – 17, priser mellem 0 – 180 kr., pr. person, Grenå.

Kattegatcentret åbner stor, ny udstilling om hajer, hvormed de vender tilbage til sine rødder i en stor interaktiv udstilling om hajer, der åbnede for gæster slut juni.
I 1993 slog Kattegatcentret dørene op for en helt unik hajoplevelse i Grenaa, og siden er mere end 7 millioner gæster blevet fascineret af de imponerende toprovdyr. I forbindelse med sit 30 års jubilæum vender Kattegatcentret tilbage til sine rødder og åbner en topmoderne hajudstilling, der både i design og formidling gentænker fortællingen om hajer.
– I vores nye udstilling om hajer vil vi forbløffe og skubbe til vores gæsters oplevelse af hajer. Vi udfordrer stereotype myter om hajer, og giver hajerne et nyt narrativ – som de sejeste og mest toptunede jægere i havet. Gennem fakta, fortællinger og interaktive oplevelser kombinerer vi leg, læring og sjov, mens vi udforsker hajernes verden på en interaktiv og underholdende måde, fortæller udstillingsansvarlig i Kattegatcentret, Frederik Toftgård.
Den nye hajudstilling, der åbnede for gæster mandag den 26. juni, indeholder blandt andet interaktive installationer, hvor man både kan jage som en hvidhaj, bruge hammerhajens elektriske sans til at opspore skjult bytte på havbunden, og så kan man også læse, røre og quizze sig til spændende viden om hajernes fascinerende verden.I forbindelse med udvikling, design og produktion af Kattegatcentrets nye hajudstilling, har der været et stort fokus på bæredygtighed.
– Det kræver mange ressourcer at bygge en ny udstilling i form af materialer til vægge, møbler og teknisk udstyr som computere, lamper og skærme. Men planeten har brug for, at vi har meget mere fokus på genbrug og genanvendelse, og derfor har vi blandt andet genbrugt udstillingsvægge, lamper og interaktive elementer fra tidligere udstillinger, uden at gå det mindste på kompromis med oplevelsen, slutter direktør i Kattegatcentret, Karsten Bjerrum Nielsen.
Læs mere her.
Sommeren på Munkeruphus i Munkerup ved Gilleleje
Fællesmiddage (Grønt Gæstebud) på Munkeruphus, hver torsdag, prisen for en billet til et Grønt Gæstebud 240 kr., Munkeruphus, Munkerup (ved Gilleleje.

Der er mange grunde til at besøge Munkeruphus – du kan nemlig stadig se Louise Campbells smukke udstilling – du kan gå en tur i parken eller spise en bid bad. Men der er også mulighed for at deltage i fællesmiddage i haven hver torsdag – i år under navnet Grønne Gæstebude. På Gæstebudsaftenener er inviteret foredragsholdere, der beskæftiger sig med natur og klima på forskellig vis. Vi runder mange fag og discipliner, der er forbundet til jorden, mulden, planteriget og klimaet. Efter oplæg samles vi om langborde i væksthuset eller i haven, afhængigt af vejret, og mødes over en fællesmiddag à en let vegetarisk eller pescetarisk anretning.
D. 6. juli, 16.30-19.30 er der besøg af venner fra Mangholm, hvor gårdejer og landkvinde Tine Hage, tager os på en rejse ind i et unikt landskab omkring den gamle gård fra 1778, som hviler på 48 hektar, der byder på både dødislandskab, en gravefri grøntsagshave, marker, enge og et hav af sjældne plante- og dyrearter. Tine vil fortælle om, hvordan man dyrker grøntsager i et regenerativt jordbrug, der samtid er klimavenligt og har fokus på biodiversiteten. Langbordsmiddagen, vil være med råvarer fra Mangholm.
D. 13. juli kl. 16.30-19.30 kommer billedhugger og klimaaktivist Karin Lorentzen til Munkeruphus. Hun vil fortælle om, hvordan kunst kan bidrage med en positiv nytænkning af et bæredygtigt liv, hvor vi rykker os fra individuel bekymring til fælles omsorg og refleksioner over, hvordan man kan leve i planetære balancer. Og sidst spørger hun, om det giver styrke at klippe håret af i sorg over manglende klimahandling.
D. 20. juli er der besøg af forfatter og Ph.d. i antropologi Sofie Isager Ahl, der vil læse op af sine bøger: Demeters Latter og Regeneration. På poetisk vis skriver Sofie Isager Ahl sig ind i jorden, i det regenerative landbrug, landsbrugsgudinden Demeter og en ny generation af bønder, der omlægger sit liv, for at imødekomme jorden og den økologiske krise. Hold øje med hjemmesiden for tidspunkt.
D. 4. August, er i udstillingens sidste uge er der besøg af Katinka Wissing til en danseperformance, der kredser om processer og praksisser omkring fermentering, kompostering, vævning, strik samt forholdet mellem det menneskelige ’huslige’ liv og andre dyre- og plantearters måde at skabe ’hjem’ på. Selve performancen vil foregå fra 12-16 i væksthuset eller haven. Efterfølgende holder Katinka og to dansere yderligere artist talk og vi samles om fællesborde til middag. Selve gæstebuddet med artist talk varer fra klokken 16.30-19.30.
Læs mere her.
Riddershow ’Battle of The Brick’ er tilbage i LEGOLAND®
Riddershow ’Battle of The Brick’ , den 25. juni til den 20. august, pris inkluderet i entre, LEGOLAND®, Billund.

I søndags gjalderde trompeterne atter over ridderarenaen i LEGOLAND, og vrinskende heste, drillende hofnarre og ædle riddere har atter åbnet det storslåede riddershow ‘Battle of The Brick’ i Billund.
Efter tre års pause byder ridderne i LEGOLAND® i år velkommen i den storslåede ridderarena, hvor et riddershow udover det sædvanlige vil udspille sig. Fra trætribunerne på hver side af arenaen kan gæsterne overvære et hæsblæsende slag om det funklende LEGO® trofæ. Et slag, der byder på både akrobatik, seje ridderstunts og lansekamp på hesteryg.
I hvert show får ridderne også brug for hjælp fra en heldig familie, der skal indtage kongelogen og hjælpe med at holde styr på pointene i dysten. På tilskuertribunerne bliver gæsterne delt op i et rødt og blåt hold, så det gælder om at sende sit hold på banen med det bedste heppekor i ryggen.
– Vi har glædet os rigtig meget til at skabe ægte ridderstemning i LEGOLAND, og så er det altid spændende, hvem der får lov til at sidde i kongelogen og styre pointene under showet, siger Christina Østergaard Hansen.
Læs mere her.
IKEA-udstillinger om møbelhistorie i Älmhult, Sverige
80 års ikonisk møbelhistorie-udstilling om IKEA, fra slut juni og frem, gratis, IKEA museet Älmhult, Sverige.

Tag på tidsrejse med IKEA, for IKEA museet åbner to nye udstillinger med 80års ikonisk møbelhistorie, for i år kan de fejre 80-års jubilæum, og i den forbindelse inviterer IKEA museet i Älmhult på to nye udstillinger fyldt med nostalgi. På den anden side af sundet kan man gennem hele sommeren gå en tur ned ad memory lane og opleve klassiske IKEA-møbler tilbage fra 50’erne og 60’erne, eller man kan blive klogere på Ingvar Kamprad, hovedpersonen bag møbelgigantens succes.
Siden grundlægger Ingvar Kamprad begyndte at sælge kuglepenne og tændstikker i den sydsvenske provins Småland i 1943, er IKEA blevet et af Sveriges mest succesfulde og ikoniske brands. For at markere den 80 år lange rejse åbner IKEA museet nu for to nye udstillinger.
– Savner man inspiration til en ferieaktivitet, kan museet varmt anbefales. Her træder man ind i en spændende verden af design, kreativitet og historie, og området i Älmhult emmer af sydsvensk idyl. De besøgende får en helt unik mulighed for at fordybe sig i IKEAs 80-årige arv og lade sig inspirere af de ikoniske møbler. Man går derfra med en bedre forståelse af, hvordan klassiske IKEA-møbler har formet moderne boligindretning, som vi kender det i dag, siger Henriette Ekholm, indretningsekspert hos IKEA Danmark.
IKEA museet åbnede i 2016 og ligger i den sydsvenske kommune Älmhult i den selvsamme bygning, hvor det allerførste ikoniske blå varehus åbnede tilbage i 1965.
Det kan du opleve
Planlægger man en tur til det svenske og har smag for retromøbler og klassisk design, så kan man besøge IKEA museet og opleve to nye og spændende udstillinger – ‘IKEA through the ages’ og ‘Hej Ingvar!’.
Førstnævnte udstilling tager besøgende med på en fascinerende rejse fra 1950’ernes sprudlende farver og frem til i dag. Udstillingen viser, hvordan IKEA som brand og trendsetter har udviklet sig de sidste 80 år, og man kan lære mere om indretningen i samtiden gennem de forskellige årtier.
I udstillingen ‘Hej Ingvar!’ får besøgende et intimt og eksklusivt indblik i grundlægger Ingvar Kamprads liv og karriere. Gennem eksklusive interviews med forhenværende kolleger og venner, bliver besøgende introduceret for Ingvars livshistorie, visioner og arv – alle aspekter af det, der har bidraget til at forme IKEA som et af verdens mest anerkendte møbelmærker.
Læs mere her.
Sønderhodag på Fanø
Sønderhodag, tredie søndag i juli (den 16. juli), gratis, Fanø.

Det er noget at en oplevelse at tage til Fanø. Her står tiden stille – det er en lille del af Danmark, som er meget unik. Og tredie søndag i juli kan de oveni opleve den legendariske Søderhodag, hvor der er optog igennem byen Sønderho og dans ved Sønderho Mølle. De fine Fanødragter luftes også af de lokale, hvor det er som at træde ind i et årtusinde, du aldrig har været i. De er smukke dragterne – tunge og varme (uld) som et ondt år og kvinderne bærer også tørklæder. En anderledes og fin oplevelse.
Læs mere her.
Læs også:
Postkort fra Fanø og Nordjylland