
Sulten: Blåmuslinger med grøn karry
Denne ret er til dig som gerne vil have en lidt mere spændende version end de hvidvinsdampede muslinger. Her er blåmuslinger tilberedt med grøn karry. Opskriften er fra bogen ‘Sulten’
Blåmusliner er ikke bare sundt at spise – det er også nemt at lave og så er det billigt. Her får du en lidt anderledes version. Flot er den også at servere, hvis du skal have gæster.

Antal portioner: 2
Forberedelsestid: 10 minutter
Det skal du bruge
Ingredienser
1 kg blåmuslinger
1 skalotteløg
en håndfuld frisk koriander
1 spsk. smagsneutral olie (for eksempel raps- eller solsikkeolie)
2 spsk. grøn karrypasta
2 dl kokosmælk
1 lime, saften
Sådan gør du
Rens muslingerne godt.
Hak skalotteløg og koriander fint.
Steg skalotteløget i olie i en gryde, mens du rører hele tiden.
Kom grøn karrypasta i, og steg i et minut mere.
Kom muslinger og kokosmælk i gryden. Læg låg på, og lad muslingerne dampe i cirka tre minutter, til de åbner sig.
Hold fast på låget, og ryst gryden lidt, når halvdelen af tiden er gået.
Pres limesaft over, og drys med koriander, inden du serverer.
Sådan ser bogen ud:

Læs også: