Læs også:

Close
mummum mexiburger

Aftensmad på budget: Mexiburger

Mad  | 

Hvis du ønsker en nem og budgetvenlig ret – og er vild både med burger og mexicansk mad, så er mexiburger perfekt. Den er fra Mummum’s kogebog ‘Nemme retter på budget’

Opskriften er til 2 personer og tager 30 minutter at lave …

mummum mexiburger
Så er der dømt mexiburger … (Foto: Line Falck Christensen)

Det er den ultimative burger til en hyggeaften – om det er fredag – lørdag eller søndag – eller bare når veninden kommer på besøg. Den er med sød briocheboller, en saftig bøf, smeltet cheddar, stegte peberfrugter og salsa. Og server gerne nachos til.

Det skal du bruge

Ingredienser

400 g hakket oksekød
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
Fedtstof til stegning
2 skiver cheddar
30 g spinat
2 briocheboller
40 g salsa (du kan bare købe en færdigudgave)
40 g nachos
Salt og peber

Sådan gør du

Form to bøffer af det hakkede oksekød.

Skær peberfrugter i strimler.

Opvarm en pande med fedstof og steg peberfrugtstrimlerne, så de bliver bløde. Tag dem til side.

Sæt panden tilbage på blusset, og kom rigeligt med fedtstof på. Kom bøfferne på panden, og krydr med salt og peber og steg til de er færdige. Nogle kan lide lidt røde indeni andre gennemstegte – det styrer du selv.

Læg en skive cheddar på hver bøf, mens de stadig er på panden, til osten smelter.

Skyl spinat.

Lun briochebollerne i ovnen eller på brødrister.

Skær dem over, og smør dem med salsa. Læg spinat, bøf , stegte peberfrugter, salsa og nachos på. Top med overboller og server …

Sådan ser bogen ud:

mummum budget bog forside

 

 

Læs også:

Lav Mummum’s blondie med hvid chokolade og hindbær

blondie mummum

 

· Mere fra samme kategori ·