Læs også:

Close
brød grydebrød

Lav et lækkert grydebrød

Mad  | 

Du har sikkert set det – men måske ikke selv turde prøve. Men at lave et grydebrød er faktisk ikke svært. Her får du opskriften fra bogen ‘Sulten’ af Jan Ivar Nykvist

Bogen er fyldt med 230 gode opskrifter – og er en rigtig grundkogebog, som kan ende med at blive totalt uundværlig i dit køkken.

Det er smart at røre dejen til et brød, der ikke skal æltes, sammen om aftenen, for så har du friskt brød til morgenmad næste dag. Det skal du have tid til at vente på, men til gengæld slipper du for at ælte dejen, og brødet ser både imponerende ud og smager fantastisk godt.

brød grydebrød
Lav selv et lækkert grydebrød … (Foto: Mats Dreyer)

Det skal du bruge

Ingredienser

600 g hvedemel (gerne Tipo 00)
½ tsk. tørgær
1½ tsk. salt
5 dl koldt vand
1 spsk. honning

Sådan gør du

Kom mel og tørgær i en skål. Bland det godt.

Kom resten af ingredienserne i, og rør dem sammen i hånden med en dejskraber, til du har en klistret dej. Læg husholdningsfilm over skålen, og lad den stå på køkkenbordet i 12-18 timer. Synes du, dejen ser noget tynd ud? Så er
den præcis, som den skal være!

Sæt en støbejernsgryde med låg i ovnen, og sæt ovnen på 250°. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet, og drys
det godt med mel. Skrab dejen ud af skålen og ned på bagepapiret.

Fold den forsigtigt sammen nogle gange, fra siderne og ind mod midten. Læg husoldningsfilm over dejen, mens gryden varmes op i ovnen i cirka 30 minutter.

Tag gryden ud af ovnen, tag låget af, og vend dejen ned i den varme gryde.

Læg låget på, og bag brødet i ovnen i 30 minutter.

Tag låget af, og bag videre i 10-15 minutter. Løft brødet ud af gryden, og lad det køle af på en rist.

TIP:

Kokkens råd: Hvis du er bange for, at brødet skal hænge fast i gryden, første gang du prøver at bage det, kan du løfte bagepapiret med over i gryden. Så er du helt sikker på, at det går som en leg at få brødet op af gryde.n

 

Sådan ser bogen ud:

sulten bog

 

Læs også:

 

Lav din egen æblemarmelade med kanel

 

æblemarmelade med kanel og boller (Foto: MY DAILY SPACE)
æblemarmelade med kanel og boller (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·