NEWS: Færre børn vokser op i længerevarende fattigdom

Færre børn vokser op i længerevarende fattigdom · Butikstyve fængslet og udvist · Den 32-årige mand er nu også sigtet i Emilie Meng-sagen · Putin slår tilbage · Arla Foods tester ny metode til genanvendelse af plastikaffald · Dagens billede: Twilight vender tilbage · Fredagsfjol: Alle har brug for en god ven 🥰

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Færre børn vokser op i længerevarende fattigdom

Antallet af børn, der har levet under fattigdomsgrænsen i mindst tre år, er faldet med cirka 4.500 de seneste to år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derudover er flere fattige børnefamilier rykket tættere på fattigdomsgrænsen. 18.280 børn havde i 2021 levet i relativ fattigdom tre år i træk.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de nyeste data fra Danmarks Statistik. Antallet af børn i vedvarende fattigdom har dermed ikke været lavere siden 2018, hvor cirka 18.000 børn havde levet i relativ fattigdom i tre år i træk. Antallet toppede i 2019 med 22.860 børn.

– Vi ved, at blot et enkelt år i relativ fattigdom som barn kan have negative konsekvenser ind i voksenlivet. Det kan have en effekt på den enkeltes uddannelseslængde og give en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det særlig positivt, at den vedvarende fattigdom har været på tilbagetog de seneste to år, siger senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sune Caspersen.

Opgørelsens metode er den samme som den tidligere officielle fattigdomsgrænse, der blev afskaffet i 2015. Den officielle fattigdomsgrænse definerede økonomisk fattige voksne og børn som personer, der tre år i træk havde været under fattigdomsgrænsen.

Man er under fattigdomsgrænsen, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Børnefattigdommen stikker mindre dybt … Analysen undersøger også graden af fattigdom blandt de relativt fattige børnefamilier, uanset antallet af år i fattigdom i træk, ved at se på afstanden op til fattigdomsgrænsen for den enkelte familie.

Afstanden til fattigdomsgrænsen måles ved det såkaldte poverty gap, der angiver den procentvise afstand i den disponible indkomst fra fattigdomsgrænsen. Analysen viser, at den gennemsnitlige afstand til fattigdomsgrænsen er reduceret de seneste seks år.

I 2015 var den gennemsnitlige afstand for fattigdomsramte børnefamilier til fattigdomsgrænsen 23,6 procent af den disponible indkomst. Tallet faldt til 20,1 procent i 2021.

– Siden 2019 er antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen faldet, men vi ser også, at afstanden til fattigdomsgrænsen for mange fattige familier er blevet reduceret de seneste år. ”Når afstanden op til fattigdomsgrænsen er blevet mindre, betyder det, at levevilkårene for familierne er kommet tættere på den typiske families tilværelse, slutter Sune Caspersen.

Analysens hovedkonklusioner:

Det er ikke kun antallet af relativt fattige børn, der er faldende. Afstanden op til fattigdomsgrænsen for de fattigdomsramte børnefamilier er reduceret.

I 2015 var den gennemsnitlige afstand til fattigdomsgrænsen 23,6 procent af den disponible indkomst. I 2021 var den gennemsnitlige afstand faldet til 20,1 procent.

Den vedvarende børnefattigdom, der måles som mindst tre år under fattigdomsgrænsen i træk, steg kraftigt frem til 2019, men har nu været faldende i to år. Vedvarende børnefattigdom er dermed også på tilbagetog.

For halvdelen af børnene, der forlader den etårige fattigdomsgruppe, er det ikke forbundet med en stor økonomisk fremgang. De rykker nemlig kun lige over fattigdomsgrænsen.

Læs også: Dyre boliger taber mens enfamiliehuse vinder

Butikstyve fængslet og udvist

To butikstyve er blevet udvist af Danmark i seks år, efter tyverier fra en række forskellige butikker.  Det sket i tirsdags klokken 13.00, hvor byretten i Holstebro afsagde dom i en sag om butikstyveri i blandt andet Struer. En 40-årig udenlandsk mand fik fire måneders ubetinget fængsel, og en 40-årige udenlandsk kvinde blev idømt tre måneders ubetinget fængsel for i alt tre tilfælde af butikstyverier.

– Jeg er tilfreds med dommen, fordi de bliver dømt fuldstændig i overensstemmelse med tiltalen. Det lykkes at bevise, at to af tyverierne var begået i forening, og det var tyverier for omkring 14.000 kroner, udtaler anklagerfuldmægtig Mette Bech Olesen.

Butikstyvene blev opdaget af en ansat hos supermarkedet Løvbjerg i Struer. Efter de to var kommet igennem kassen, blev den 40-årige mand konfronteret af personalet. Det viste sig, at manden var i besiddelse af stjålne koster for 1.459,62 kroner.

Kvinden blev efterfølgende fundet og anholdt i nærheden af butikken, og i deres udenlandsk indregistrerede bil fandt politiet yderligere koster for omkring 13.000 kroner. I retten erkendte den 40-årige mand, at kosterne stammede fra butikstyverier fra omkring 10 forskellige butikker.

Begge blev ud over fængselsstraf idømt udvisning af Danmark i seks år.

Læs også: København har flest butikstyverier

Den 32-årige mand er nu også sigtet i Emilie Meng-sagen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi inviterede til pressemøde i onsdags om efterforskningen mod den 32-årige fængslede, som er sigtet i sagen om bortførslen af en 13-årig pige fra Vestsjælland. Pressemødet blev holdt på politistationen i Næstved, hvor Her fortalte politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson fortælle om politiets efterforskning.

Den 13-årige pige blev bortført, da hun var på vej hjem efter at have afsluttet sin avisrute sydøst for Slagelse lørdag 15. april. Efter en stor politioperation lykkedes det at finde pigen igen efter godt 24 timer nær Korsør. Samtidig blev en 32-årig mand anholdt og sigtet. Han blev mandag den 17. april varetægtsfængslet.

I mandags kom det frem, at politiet i sidste uge har beslaglagt den 32-åriges tidligere bil i Slovakiet. Bilen er interessant, fordi netop en Hyundai i30 i en sølvgrå farve blev efterlyst i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden i 2016. Her blev en Hyundai i30 fanget på et overvågningskamera om natten på Korsør Station, hvor Emilie Meng sidst blev set i live.

Den 32-årige mand er ikke kun sigtet for bortførelse og voldtægt af den 13-årige pige og for frihedsberøvelse og drabet på Emilie Meng, men også på overfaldet af en ung kvinde i Sorø. Han sigtes for trusler og voldtægtsforsøg på kvinden i Sorø.

– Hun gjorde så meget modstand, at kvinden flygtede efter at være blevet truet med kniv, siger Kim Kliver.

Vigtigt er det også, at den 32-årige bliver sigtet for drabet på Emilie Meng. Politiinspektør Kim Kliver indledte med at fortælle, at de beskeder, der kom va omfattende, hvad de også var. Derfor støttede han sig til sit manuskript. Politiet har undersøgt, om den sigtede kan sættes i relation til andre kriminalsager. Herunder Emilie Meng-sagen.

Læs også: Nyt i Filippa-sagen

Putin slår tilbage

Putin slår tilbage med nyt dekret – beslaglægger midler i europæiske energiselskaber. De nye regler er en reaktion på ‘ulovlige handlinger’ fra USA og andre vestlige lande. Et nyt dekret underskrevet af præsident Vladimir Putin giver Rusland mulighed for midlertidigt at beslaglægge udenlandsk ejendom, hvis russisk ejendom bliver beslaglagt i andre lande. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Ifølge Reuters viser en kopi af dekretet, at de russiske myndigheder midlertidigt har taget kontrol med aktiver, der tilhører det tyske energiselskab Uniper SE’s russiske afdeling samt det finske energiselskab Fortum Oyjs.

I dekretet står der, at ekstern forvaltning af udenlandske aktiver i Rusland kun kan indføres og afsluttes ved præsidentens beslutning. Dekretet blev offentliggjort, kort efter at næstformanden for det russiske Sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, tirsdag sagde, at Rusland ville svare ‘øje for øje’, hvis Vesten beslaglægger dets frosne aktiver. Det skrev Tass. Her kaldte han sådanne handlinger for ‘tyveri, for hvilket det er umuligt at finde noget juridisk grundlag’.

– Ved hjælp af sådanne beslaglæggelser vil de (Vesten, red.) ikke opnå noget, og de forstår dette udmærket og er derfor langsomme til at træffe beslutninger. Men hvis der alligevel træffes en beslutning om beslaglæggelse, er jeg sikker på, at vores hånd ikke vil vakle for at træffe gengældelsesforanstaltninger inden for rammerne af vores civile lovgivning og international lov og handle efter princippet om ‘øje for øje’, sagde han.

Begrundelsen for de nye regler skyldes ifølge dekretet ‘behovet for at træffe hasteforanstaltninger’ som reaktion på ‘ulovlige handlinger’ fra USA og andre lande, der sigter mod at fratage eller begrænse ejendomsrettighederne for Rusland, dens virksomheder og borgere.

En midlertidig forvaltning af ejendomme kan ifølge dekretet blive aktuelt i en af følgende situationer: hvis ‘uvenlige lande’ beslaglægger russiske ejendomme i udlandet, hvis Rusland føler, at virksomheden udgør en ‘national, økonomisk, eller energimæssig trussel’ eller hvis virksomheden påvirker Ruslands forsvarskapacitet negativt.

Læs også: Vi skal turde tale om fredens sag i Ukraine

Arla Foods tester ny metode til genanvendelse af plastikaffald

Fra forbrændingen til ny emballage – Arla Foods tester ny metode til genanvendelse af plastikaffald … Plastik til osteproduktion får nyt liv i en ny, storstilet test udført sammen med den tyske partner Südpack. Ved at udnytte såkaldt pyrolyse kan plastikken blive til ny emballage i stedet for at blive sendt til forbrænding og dermed reducere behovet for ny plastik og CO2-udledningen.

På Rødkærsbro Mejeri producerer det mozzarella. Meget af det. Osten skal modnes i særlige ostefolier i omkring to uger, og dermed har produktionen også et ret stort plastikforbrug. Folierne skal af fødevaresikkerhedsmæssige årsager være flerlags, men det betyder, at de ikke kan genanvendes i den mekaniske affaldssortering, der er standarden i Europa. Så indtil videre har den eneste mulighed været at sende plastikken til forbrænding.

I et forsøg på at opnå en bedre udnyttelse af plastikaffaldet, og som en del af Arlas arbejde med at øge genanvendelsesgraden for sin emballage og fjerne behovet for ny plastik, har andelsselskabet igangsat en test, hvor 80 tons plastik konverteres fra affald til ny emballage. Det sker i samarbejde med den tyske virksomhed Südpack, der producerer højkvalitetsfolier til emballage. Pyrolyseprocessen forvandler plastikaffald til olie ved at udsætte det for høje temperaturer i et lukket miljø.

– I stedet for at sende vores ostefolier til forbrænding, hvor vi får en positiv éngangseffekt i form af energi, kan vi genanvende materialet og bruge det til at skabe ny emballage, som reducerer CO2-udledningen og behovet for ny plastik. Det lyder måske åbenlyst, men i den komplekse verden af genanvendelse, hvor mange afventer udviklingen, går vi forrest og ser dette som et spændende skridt på vejen mod fuldt ud genanvendelig emballage, siger specialist i bæredygtig emballage hos Arla Foods, Grane Maaløe.

Selv hvis det var muligt at genanvende ostefolierne med mekanisk sortering, så findes der ikke på nuværende tidspunkt en løsning for at lade plastaffaldet fra osteproduktionen indgå som ny fødevareemballage. Og resultatet ville være, at materialet ville blive genanvendt som noget andet og forlade det kredsløb, det indgik i. Såkaldt downcycling.

– Med vores forarbejdningskapacitet på vores fabrik i Tyskland kan vi sikre, at folierne, Arla bruger til deres osteproduktion, ikke forlader kredsløbet, men i stedet genanvendes som ny fødevareemballage. Selvom et ton plastikaffald ikke giver et ton ny emballage, reducerer det behovet for ny plastik til emballage, og det viser vejen for yderligere investering i denne type infrastruktur, slutter Dirk Hardow, områdeansvarlig hos Südpack.

Medregner man tabet af elektricitet og fjernvarme, man får ved at sende plastikaffaldet til forbrænding, og udledningen ved at køre materialet fra Danmark til Tyskland, viser udregningen stadig, at pyrolyse har en mindre udledning. Per ton plastikaffald håndteret på denne måde udledes der op til 50 procent mindre end ved at sende til forbrænding.

Arla og Südpack tester med 80 tons i 2023, inden de vurderer resultaterne.

Læs også: Nu skal 167 millioner Arla yoghurt- og mælkekartoner sorteres i de danske hjem

Dagens billede: Twilight vender tilbage

Fredagsfjol: Alle har brug for en god ven 🥰