NEWS: Voldsomt forringede forhold for millioner af landbrugsdyr

Voldsomt forringede forhold for millioner af landbrugsdyr · Dømt for grov vold mod kæresten · Lovforslag skal aflaste elnet og sætte fart på elektrificeringen · Grønne danske virksomheder rykker til Indien · Fire personer dømt for våbenbesiddelse på Københavns Hovedbanegård · Dagens billede: Nordlys over Danmark

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Voldsomt forringede forhold for millioner af landbrugsdyr

Fødevarestyrelsen har varslet ændringer i håndhævelsen af kontrol med transport af levende dyr til udlandet fra i morgen den 1. marts. Ændringerne vil få voldsomme konsekvenser, advarer Dyrenes Beskyttelse.

Danske landmænd eksporterer årligt over 14 millioner levende svin og kvæg, hvoraf langt størstedelen transporteres via såkaldte samlesteder, hvor dyrene læsses af, kontrolleres og læsses på en ny lastbil, der tager dem på den lange tur til udlandet. Ordningen med samlesteder er en essentiel del af den styrkede dyrevelfærdskontrol, som en bred forligskreds i Folketinget indgik aftale om i 2020.

I sidste uge har Fødevarestyrelsen meldt ud, at man pr. den 1. marts laver radikalt om på de krav, der stilles til transport over samlesteder. Hvor det tidligere har krævet dispensation, hvis dyrenes skulle opholde sig mere end 24 timer på samlestedet, vil dyrene fremover kunne opholde sig der i op til 14 dage uden dispensation. Samtidig bortfalder håndhævelsen af kravet om, at en dyrlæge skal kontrollere dyrene ved ankomst til samlestedet. Denne kontrol skal i fremtiden blot foretages 24 timer inden afgang ved forsendelser til EU.

Dyrenes Beskyttelse er meget kritisk over for denne pludselige ændring af proceduren, som gennemføres på trods af den politiske aftale fra 2020, med kort varsel, uden høringsperiode, og som kan få store konsekvenser for dyrenes velfærd og smittebeskyttelse.

– Det er en klokkeklar forringelse af kontrollen med dyretransporter, som slet ikke stemmer overens med den politiske aftale fra 2020 om styrket kontrol, som i øvrigt fortsat ikke er fuldt implementeret. Jeg er målløs over, at man gør det med så kort varsel og uden at høre interesseorganisationerne. Stod det til os, skulle det slet være tilladt at transportere dyr over lange afstande, men man er som minimum nødt til at have helt styr på kontrollen af dyrevelfærden. Det er trods alt levende dyr, som læsses i hundredvis på en lastbil ad gangen og sendes på lange, opslidende transporter ud på de europæiske motorveje til fjerne destinationer, forklarer Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

I 2019 sendte Fødevarestyrelsen et lignende forslag i høring om, at dyrene kunne opholde sig op til 6 dage på samlested. Dengang var både landbrugsorganisationer, dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse kritiske over for forslaget, og det blev derfor taget af bordet. Nu har Fødevarestyrelsen så indført en langt højere grænse på 14 dage uden høringsperiode.

Længere ophold har store konsekvenser for dyrevelfærd og smittebeskyttelse, og Dyrenes Beskyttelse anser de lange ophold på samlesteder for dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige.

– Transport, aflæsning og pålæsning af dyr er i forvejen en stor stressfaktor for dyrene, da de oplever sammenblanding med fremmede dyr, interne slåskampe, ukendte omgivelser, høje og uvante lyde, konstant aktivitet, ukendt personale og mangelfuldt tilsyn. Et længere ophold på samlestedet, hvor de opholder sig sammen med endnu flere dyr, vil kun forværre disse problemer, fortsætter Mia Bonnichsen, dyrlæge og fødevare‑ og landbrugspolitisk konsulent i Dyrenes Beskyttelse. Hun fremhæver også den markant større risiko for smittespredning.

– Dyrene kan smitte hinanden med alvorlige sygdomme, som har store konsekvenser for deres helbred og velfærd, for eksempel diarrésygdomme hos spædekalve eller luftvejssygdomme som ondartet lungesyge hos svin, siger hun.

På samlestederne er der megen trafik af lastbiler og personer fra lande med smitsomme husdyrsygdomme som afrikansk svinepest.

– At der tilbageføres dyr fra samlesteder til danske besætninger, gør den åbenlyse risiko for introduktion af uønskede husdyrsygdomme endnu større, påpeger Mia Bonnichsen.

Reduceret dyrlægekontrol giver dokumentationsproblemer … Indtil videre har det været et ufravigeligt krav, at alledyr er blevet tilset af en dyrlæge ved ankomsten til samlestedet. Med den nye procedure skal dyrene nu blot undersøges af en dyrlæge, inden de forlader samlestalden igen. Det betyder, der kan gå op til 14 dage, før det er påkrævet, at de tilses af en dyrlæge. Dyrlægesyn ved ankomst bliver fremover kun stikprøvevis.

– Det er desværre meget almindeligt, at der ankommer dyr til samlestederne, der er syge eller tilskadekomne. Indtil nu har dyrlægen sørget for, at dyrene ikke lider yderligere overlast, og har foretaget den nødvendige opfølgning over for eksempel landmand eller transportør, hvis de ikke har behandlet dyret omsorgsfuldt. Når denne procedure frafalder ved dyrets ankomst, så kan der blandt andet opstå problemer med at dokumentere, hvornår sygdommen eller skaden er opstået, og hvem der i så fald har ansvaret for det. Det er dybt kritisabelt. Vi er selvsagt meget bekymrede for, at den kraftigt slækkede kontrol vil få velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene, slutter Mia Bonnichsen.

Læs også: EU-dom kan blive bombe under danske dyrevelfærdsregler

Dømt for grov vold mod kæresten

En 35-årig mand er blevet idømt halvandet års fængsel for grov vold mod sin kæreste, mens han afsonede en dom iført fodlænke.

Overfaldet fandt sted den 13. oktober 2022 om aftenen sidste år i parrets lejlighed i Randers C, og det var så voldsomt, at det altså blev kategoriseret som vold af særlig brutal eller farlig karakter – også kendt som grov vold.

Blandt andet tog den 35-årige kvælertag på sin 25-årige kæreste, så hun kortvarigt besvimede, ligesom han slog og sparkede hende adskillige gange i ansigtet og på kroppen og kastede hende ind i et skab.

Nogle beboere i området hørte larm fra lejligheden og tilkaldte politiet, og da patruljen kom frem, traf de den 25-årige kvinde på gaden. Hun havde flere skader på krop og ansigt og blev kørt til behandling på hospitalet. Den 35-årige blev anholdt i lejligheden og dagen efter varetægtsfængslet.

Havde flere for straffe for vold … I sidste uge blev han så idømt halvandet års fængsel for overfaldet.

– Det var særligt skærpende, at den 35-årig havde flere for straffe for vold, og at han begik ny kriminalitet, mens han havde fodlænke på. Det kunne ikke påvises, at kvinden havde været i livsfare, men det var et voldsomt og farligt overfald, og det havde selvfølgelig også indvirkning på straffen,  udtaler specialanklager Jakob Beyer.

Ud over grov vold blev den 35-årige også dømt for besiddelse af dopingpræparater med henblik på videroverdragelse, da politiet i lejligheden fandt adskillige ulovlige dopingmidler. Den 35-årige erkendte dele af tiltalen, men mente ikke, at overfaldet havde været så voldsomt, som beskrevet i anklageskriftet.  Han modtog dommen.

Læs også: Vold udsat for vold og overgreb – forældre og ven anholdt

Lovforslag skal aflaste elnet og sætte fart på elektrificeringen

Nær placering af elforbrug og elproduktion skal aflaste elnettet og sætte fart på elektrificeringen … Ændring af elforsyningsloven skal skabe bedre rammer for produktionen af nye grønne brændstoffer og en bedre og mere fleksibel brug af vores elnet. Det skal blandt andet gøre det nemmere og mere attraktivt at placere for eksempel PtX-anlæg og nye varmepumper tæt på ny elproduktion fra vindmøller og solceller.

Klimamålene kræver færre udledninger, flere grønne teknologier – og ikke mindst en omfattende elektrificering med vedvarende energi.

Det sidste stiller et nyt lovforslag skarpt på. Ændringerne i Elforsyningsloven, som i dag er blevet førstebehandlet af Folketinget, skal styrke samplaceringen af elforbrug og elproduktion og dermed på samme tid aflaste elnettet og sætte fart på elektrificeringen.

Samplacering betyder, at elproduktion og elforbrug placeres tættere på hinanden, eller placeres et sted, hvor der er ledig kapacitet i elnettet. Med andre ord betyder mere samplacering et mindre behov for at udbygge og forstærke det kollektive elnet.

– Den grønne omstilling er vores motor. Men ligesom vi ikke kan køre bilen uden karosseriet, kan vi ikke komme i mål med den grønne omstilling uden elektrificering af samfundet. Ændringerne i elforsyningsloven skaber bedre rammer for elektrificeringen ved bl.a. at styrke vilkårene for samplacering af elforbrug og elproduktion. Det vil på samme tid aflaste elnettet og sætte fart på elektrificeringen på en omkostningseffektiv måde, forklarer klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Et af de konkrete tiltag i lovforslaget er at tillade at store elforbrugere og elproducenter selv kan etablere direkte el-forbindelser (også kaldet direkte linjer), så de fremover kan koble elproduktion og elforbrug sammen, og dermed kan aflaste det kollektive elnet og reducere behovet for forstærkning. Det kan fx være en direkte linje mellem et PtX-anlæg og en solcellepark.

Lovforslaget er blandt andet en opfølgning på PtX-aftalen fra 2022 – og der lægges op til, at det træder i kraft den 1. april 2023.

Fakta om lovforslaget:

Lovforslaget følger blandt op på PtX-aftalen af den 15. marts 2022 ved at tillade direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer for store elforbru-gere og ved at give nye muligheder for lokal kollektiv tarifering:

Desuden følger lovforslaget op på aftalen ‘No New Coal compact’, som blev indgået COP26 i 2021. Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at forbyde elproduktion baseret på kul ved efterføl-gende bekendtgørelse.

Desuden formaliseres regler for interne net og VE-egenforbrugere.

Der indføres ligeledes modregning for den sparede elafgift på statslige sol-celleanlæg med henblik på at ensrette regler for staten med reglerne for kommuner og regioner.

Derudover indeholder lovforslaget mindre øvrige tiltag, herunder registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg.

Læs også: Milliardinvestering i solcelleparker

Grønne danske virksomheder rykker til Indien

Fra i mandags er 38 store danske energi- og vandvirksomheder sammen med D.K.H. Kronprinsparret og to danske ministre på Danmarks hidtil største erhvervsfremstød i Indien. Her vil de skabe forbindelser og indgå aftaler, der vil øge eksporten og tilstedeværelsen i Indien i de kommende mange år.

Ud over de mange danske virksomheder og Kronprinsparret deltager Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og klima,- energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard i erhvervsfremstødet. Alle skal de i løbet af de kommende dage mødes med helt centrale indiske beslutningstagere og virksomheder i Delhi og Chennai. I alt er der cirka 500 deltagere til hvert arrangement under besøget.

– Markedet i Indien er jo kæmpestort, og med landets relativt nye grønne ambitioner, så er der virkelig store muligheder for danske virksomheder. Især de grønne. Danske virksomheder får nu en reel mulighed for at bidrage til Indiens grønne omstilling, siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær, der er på plads i Delhi fra i dag.

Indiens første strategiske grønne partnerskab blev indgået med Danmarks regering i 2020, og erhvervsfremstødet er en udløber af den aftale. Indien, der i 2023 ifølge FN forventes at overhale Kina som verdens folkerigeste land, har som mål at opnå en installeret kapacitet af vedvarende energi på hele 500 GW i 2030.

– Der er brug for stærke dansk-indiske relationer, hvis vi skal sikre et langvarigt samarbejde. Indien er på alle måder ikke til at komme uden om. Landets grønne ambitioner er store, så markedet for Danmarks grønne virksomheder er enormt. Det skal nu udnyttes af danske virksomheder til konkrete kontrakter, samarbejder og aftaler. Jeg glæder mig til at følge op og støtte de mange danske virksomheders fremstød herude, siger Emil Fannikke Kiær.

DI-direktøren oplever hos delegationen det stærke engagement i at åbne døren yderligere til det indiske marked. Allerede på forhånd er der gjort klar til underskrivelse af hele 15 erhvervsaftaler mellem danske og indiske virksomheder, såkaldte MoU’s, under besøget. Aftalerne vil blive underskrevet ved en ceremoni i Delhi.

– Det er en stor og stærk delegation, der stiller i Indien. Når erhvervslivet og regeringen stimler sammen overfor de indiske beslutningstagere, så bliver det i den grad bemærket. Vi er selvfølgelig også meget glade for Kongehusets store engagement i forbindelse med dette besøg, der er helt utroligt vigtig for at styrke de dansk-indiske relationer, siger Emil Fannikke Kiær.

Det er virksomheder som Ørsted, Siemens, LM Wind Power, Cowi, Danfoss, Grundfos, Topsoe og AP Møller-Maersk, der er på plads i Indien.

– Danske virksomheders løsninger og produkter inden for energieffektivitet, vedvarende energi og vandteknologi kan skaleres og virkelig gøre en forskel i Indien. Indien er et kæmpe land med enorme muligheder, og jeg forventer et stort skub i særlig grøn eksport i de kommende år. Dette erhvervsfremstød er et godt skridt på vejen, siger Emil Fannikke Kiær.

– Danmark har kompetencerne, Indien har skalaen, sagde Indiens premierminister Narendra Modi, om det mulige grønne samarbejde mellem de to lande, da han var på besøg i Danmark sidste år. For Indien er allerede verdens tredjestørste energiforbruger. I de kommende år vil deres energiforbrug øges kraftigt, og i dag er 70 procent af landets energi fra kul og olie.

Dansk eksport af varer og tjenester til Indien satte rekord i 2021 med et samlet omfang på næsten 20 milliarder kroner. I løbet af de seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet sine investeringer i Indien, der i dag også er det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte.

Læs også: Naturkrisen kan blive dyrere for danske virksomheder end klimakrisen

Fire personer dømt for våbenbesiddelse på Københavns Hovedbanegård

Videoovervågning og data på mobiltelefoner har hjulpet politiet til at kortlægge to overdragelser af håndvåben i det kriminelle miljø, som fire personer nu er dømt for at stå bag. Det gik i begge tilfælde galt for to våbensmuglere, da de hver for sig ulovligt forsøgte at fragte håndvåben ind i Sverige fra Danmark.

Våbensmuglerne blev i henholdsvis oktober og december 2021 stoppet af svenske toldere, og det blev baggrunden for, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efter grundig efterforskning nu har fået fire personer på 22, 23, 23 og 25 år idømt fængselsstraffe for besiddelse og overdragelse af våbnene.

Dommen faldt tirsdag i Københavns Byret, hvor retten udmålte straffe til de dømte på henholdsvis 2 år og 6 måneder, 2 år og 9 måneder, 3 år samt 3 år og 11 måneders fængsel.

Retten fandt det bevist, at den 22-årige og den 25-årig mand den 4. oktober 2021 overdrog en revolver samt 13 tilhørende patroner til en dansk mand, der med tog fra Københavns Hovedbanegård fragtede våbnet over Øresund, inden han blev stoppet af toldere. Manden er siden blevet dømt i sagen i Sverige.

Det blev også fundet bevist af retten, at den 25-årige mand den 7. december 2021 sammen med de to mænd på 23 år var i besiddelse af og overdrog to forskellige pistoler med tilhørende magasiner, hvor der var isat henholdsvis ni og fire skarpe patroner.  Det skete på en adresse på Nørrebro i København, hvor der var strafskærpelseszone. Våbnene blev af en svensk kvinde smuglet til Sverige med tog fra Københavns Hovedbanegård, men også hun blev opdaget af myndighederne og siden dømt.

Anklager ved NSK, Julie Solhøj, udtaler:

– På baggrund af internationalt samarbejde mellem dansk og svensk politi er det lykkes at få kortlagt de nærmere omstændigheder bag to tilfælde af våbensmuglinger i det kriminelle miljø over den dansk-svenske grænse. Der er tale om en alvorlig sag, hvor håndvåben med tilhørende ammunition er overdraget og efterfølgende smuglet via et offentligt og meget befærdet sted, og jeg er derfor tilfreds med, at retten har idømt betydelige fængselsstraffe.

Den 25-årige mand blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Læs også: Fokusnews: Nyt våbensystem hos politiet

Dagens billede: Nordlys over Danmark