Læs også:

Close
love kærlighed dating

Sådan genvinder du kærligheden til dig selv

Mit liv  | 

Vi kan alle være i en svær tid, hvor selvtilliden ikke er i top. Men heldigvis behøver den nedtur ikke at vare for evigt. Læs mere om, hvordan du kan elske dig selv mere. Sådan genvinder du kærligheden til dig selv

Du er lige mødt på arbejde. Din chef tager dig ind til et møde, hvor du får en reprimande for noget, du har kommet til at gøre forkert. Du tager den her episode med hjem og tænker på den langt ud til natten. Der kan være flere grunde til, at man i en periode kan have lav selvtillid. Ofte kan det være på grund af episoder på arbejdet som denne eller med venner. Men når det udvikler sig til at blive et længerevarende problem, så handler det i stedet om lavt selvværd.

love kærlighed dating
Elsker du også dig selv … (Foto: Pexels)

Lavt selvværd

Har man lavt selvværd, findes roden til det ofte i barndommen. Det kan være, man som barn har fået at vide af en lærer eller forælder, at man ikke var god til en specifik ting. Det tager vi med i vores voksenliv og ser os selv i et negativt lys. Hvis vi oplever en svær begivenhed i vores hverdag, kan det lave selvværd blomstre op igen.

Find ud af, hvad du er god til

Derfor handler det om at booste sit selvværd ved at analysere de negative tanker om en selv. Måske er det slet ikke rationelt at tænke, at man er dårlig til sit arbejde. Måske er man faktisk en af de mest mødestabile på sit arbejde. Det kan også være, at du er god til at lave mad eller bare en virkelig god ven. Man skal derfor hele tiden forsøge at fokusere på de positive tanker.

pige mobil
Find – og elsk dig selv – før du går i gang med at date … (Foto: Pexels)

Sæt grænser

Hvis man døjer med lavt selvværd, kan man have tendens til at sige ja til for mange ting eller ting, man ikke har lyst til. Man kan komme til at føle, at man skuffer sine venner, hvis man siger nej. Men i realiteten er det sjældent, at folk oprigtigt vil blive ked af at få et nej. Selv hvis de gør det, er det vigtigere for dig at sætte grænser.

Hjerte, kærlighed, love. (Foto: Unsplash)
Husker du at sætte græner. (Foto: Unsplash)

Udfordr dig selv

Man kan godt have tendens til ikke at ville prøve nye ting, fordi man er bange for, hvordan det vil gå. Men vil man have højere selvværd, er det vigtigt at udfordre sig selv. Jo mere, man prøver nye ting som at tage ned i fitnesscenteret alene eller at tage til et socialt arrangement, jo mindre skræmmende bliver det næste gang.

par kys kysse forelsket
At date og blive forelsket er den dejligste følelser – men det er vigtigt, at du har det godt med dig selv og selvværdet er i top … (Foto: Pexels)

Få tætte relationer

Det er vigtigt at have venner, som man kan tale med sine problemer om, når man har dårligt selvværd. Ved at kunne udtrykke sine frustrationer, vil du mærke, hvordan du langsomt kan tage bedre hånd om problemet.

Når du på længere sigt har fået det bedre, kan du også finde de tætte relationer på Scor.dk, hvor du kan finde en partner, som kan støtte dig.

 

Læs også:

Kender du de fem kærlighedssprog

 

love kærlighed

· Mere fra samme kategori ·