Læs også:

Close
the inspection jeremy pope

Filmanmeldelse: ‘The Inspection’

Underholdning  | 
Det synes redaktionen: 5

‘The Inspection’ er en stærk og kontroversiel film på mange måder. En film der sniger sig ind under huden. Jeremy Pope i hovedrollen gør det mesterligt – hvilket er en af de stærke ting ved filmen. Se den i biografen

Det handler filmen kort om

‘The Inspection’ er Elegance Brattons selvbiografiske film, hvor den unge, sorte og ikke mindst homoseksuelle mand ved navn Ellis French kæmper for at ændre kursen på sit liv. For Ellis er hjemløs og har boet på gaden i 10 år, efter hans mor slog hånden af ham som 16-årig.

Udsigten til en lysere fremtid svinder for hver dag der går, så for at redde sig selv, melder Ellis sig ind i marinekorpset. Tiden i det amerikanske militær bliver dog alt andet end nem: Ellis må dagligt kæmpe med dybt rodfæstede fordomme, chikane og en barsk grundtræning fra tidlig morgen til sen aften. Men da prøvelserne er på sit værste, finder han uventet styrke og kammeratskab.

Filmen er stærk og også kontroversiel – for det første fordi det her er en sandfærdig historie – både om mennesker – der liv – livsvalg – deres seksualitet – deres race – og når dette så også mikses med militæret, så er det næsten dømt til at ‘slå gnister’. For kan disse ting overhovedet forenes … Svaret er ikke entydigt – men sikkert er det – det ikke er den nemmeste vej at ‘gå ned ad’ …

film the inspection jeremy pope
Jeremy Pope spiller fabelagtigt i ‘The Inspection’ … (Foto: PR)

En svær opvækst – seksualitet og jobretning

Den unge afroamerikanske, homoseksuelle mand, Ellis, har levet på gaden i årevis efter hans mor har smidt ham ud som teenager. Årene har sat sig – og han er et sted i sit liv, hvor han nok er klar over, at enten er det nu kan kæmper – eller for evigt forbliver hjemløs.

Som en måde at komme væk fra gaden, melder han sig som marinesoldat både med håb om at kunne klare sig selv  men også at blive forsonet med sin mor. Men at vælge militæret og samtidig være homoseksuel er nok ikke den nemmeste vej, og han må dog også i militæret kæmpe både med fordomme, ydmygelser og en benhård træning. At forsøge at overleve her – og blive lukket ind – er hvad man må kalde en tæt på umulig opgave. Og man sidder da også undervejs med lige dele ‘kæmp nu’ og ‘skynd dig væk’, problemet er dog især, at han intet har at komme ud til.

Hovedrolleindehaveren spilles af Jeremy Pope, som også blev nomineret til en Golden Globe for sin præstation som Ellis French, men han vandt dog ikke. Filmen fik verdenspremiere på Toronto Film Festival 2022.

the inspection jeremy pope
En fighter på alle måder, er der ingen tvivl om at instruktør Elegance Bratton både har været og er – og nu er hans liv og opvækst også filmatiseret med Jeremy Pope i hovedrollen. (Foto: PR)

Filmfakta:

Instruktion: Elegance Bratton

Manuskript: Elegance Bratton

Medvirkende: Jeremy Pope, Gabrielle Union, Bokeem Woodbine, Raúl Castillo

Filmens varighed: 95 minutter

Genre: Drama

Censur: 11 år

Originaltitel: The Inspection

Sprog: Engelsk

Se trailer her:

Rå, realistisk og rørende

Jeg er nok ikke den vilde fan af militærfilm – med undtagelse af få – og dem kan man nok knapt kalde militærfilm. Omdrejningspunktet og handlingen foregår i militæret – men fordi historien er så fin og unik, og man ved, det er en sand historie – gribes man på flere niveauer.

the inspection jeremy pope
Det er meget, meget svært at få sympati for moderen. Også selvom man godt ved, at hendes liv hverken har været eller er en dans på roser … (Foto: PR)

Livet er ikke bare ‘a walk in the park’ – eller det vil sige mange af os har et sådan liv, når man sammenligner med hvad andre både må opleve, gennemgå og klare gennem livet. Og det sættes jo også lidt på en spids, når det foregår i dette miljø. Men mellem al den rå ‘he-man’-vibe ses fine små lysglimt af håb – man ser fine menneskeportrætter – gode skuespilpræstationer og også en vejviser i og for, at man både (i hvert fald nogle kan) kan mere, end man måske selv tror. Dermed bliver filmen også både rørende og seværdig, og man sidder med et lille håb bagefter. En smuk film kom der jo også ud af denne opvækst – selvom han nok gerne havde byttet den ud for ‘et bedre liv’…

 

Læs også:

Klumme: Hvem er jeg, og hvor passer jeg ind

 

citat believe

· Mere fra samme kategori ·