Læs også:

Close
bytte bytte baby film

Filmanmeldelse: ‘Bytte bytte baby’

Underholdning  | 
Det synes redaktionen: 5

Trænger du også til at grine – krumme tæer – smile og bare nyde en sjov film, så er ‘Bytte bytte baby’ lige dig

Mille Dinesen kan om nogen det med at lave komedier – bare at kigge på hende – hendes mimik og tørre kommentarer – de kommer også til deres rette i filmen her. Du skal være vild med babyer – kunne lide at krumme tæer og smågrine det meste af filmen. Det er en af den slags film, som nok ikke går over i filmhistorien – men det er også den slags film, som man virkelig kan have brug for at se engang imellem. ‘Bytte bytte baby’ er grin, humor og hygge pakket ind som et par timers afslapning i en biograf …

bytte bytte baby film
To gravide kvinder – og to mænd der forsøger at følge med … (Foto: PR)

Det handler filmen om

Cecilie og Andreas skal være forældre, og det skal Liv og Malte også. Begge bare har haft svært ved at blive gravide, og har derfor fået ‘lidt hjælp’ … Forude venter ni måneders sød ventetid med den perfekte graviditet, lige indtil de opdager, at fertilitetsklinikken har ombyttet de befrugtede æg. Den lidt loose og alternative Liv er gravid med kontrolfreaken Cecilies baby, og babylykken bliver med ét vendt på hovedet og sat på en spidst.

Den umiddelbare løsning er at bytte babyer ved fødslen, men dilemmaet sætter gang i en lavine af absurde og sjove konflikter, hvor de to kvinder nærmest ender ed at bytte liv eller i hvert fald livsstil, mens deres forvirrede mænd forsøger at navigere helskindet igennem den nu knapt så søde ventetid …

Du kan se det for dig – og sådan er filmen også. Masser af komik og søde og skøre situationer. Men alle fire hovedrolleindhavere spiller godt.

film bytte bytte baby
En sjov og lidt skør film – som du skal se … (Foto: PR)

Filmfakta:

Instruktion: Barbara Topsøe-Rothenborg

Medvirkende: Mille Dinesen, Katinka Lærke Petersen, Lars Ranthe, Kasper Dalsgaard med flere

 Premiere: Torsdag den 16. marts

Varighed:  109 minutter

Censur: Frarådes børn under 7 år

Se trailer til filmen her:

bytte bytte baby mille dinesen
Er der noget bedre end en Cocio og en hapsdog … (Foto: PR)

Når man ikke behøver at tænke

Sådan kan det også være skønt at blive opslugt af en god film – der er ikke rigtig nogen pointer – alt er lidt kliche – men ikke så det bliver for meget – og de fleste mennesker har nok kendt en der er lidt ‘de typer’ – måske har vi selv været en blanding. Og når man ser det på lærredet – så smiler man også lidt overbærende – for det at være gravid – at skulle have et barn og ønske sig det inderligt, det skaber mange nye aspekter af et liv og en person.

Jeg elsker Mille Dinesen – og jeg kommer nærmest til at grine – bare af at kigge på hende. Hun er lidt det danske svar på en ‘Goldie Hawn’ som jeg elskede, da hun toppede. Mødet mellem ‘de rige’ og ‘de hippieagtige’ er altid sjovt – også at se, hvordan det løses i en film. Og jeg var på alle måder godt underholdt. Så trænger du også til at grine – krumme tæer – smile og bare nyde en sjov film, så er ‘Bytte bytte baby’ lige dig …

bytte bytte baby film
Trods deres noget forskellige liv og opfattelser af det meste i livet, så har de stadig det til fælles, at de venter en baby, som de begge længe har ønsket sig inderligt … (Foto: PR)

Læs også:

Marts måneds kulturguide

 

glyptoteket
glyptoteket (Foto: MY DAILY SPACE)

 

· Mere fra samme kategori ·