
3 af verdens bedste hoteller med stjernestatus
Drømmer du også – om de vildeste hoteller – dem med stjernestatus. Kom med på en lille ekstravagant rejse til 3 af verdens mest ikoniske hoteller
Det vrimler med gode hoteller rundt om i verden. Nogle hoteller er dog ikke blot gode, de er ekstravagante, luksuriøse og ikoniske. Ja, faktisk har de stjernestatus. Hoteller, der er så fantastiske, at de er kendt verden over for deres luksuriøse tilstande og den livsstil, de giver mulighed for at leve.
I denne artikel skal vi fra Dubai til Las Vegas og videre til Paris og besøge nogle af de hoteller, der vækker store drømme hos de fleste.
Ikonisk ekstravagance i Dubai
Dubai har mange ikoniske bygninger. Det luksuriøse hotel Burj Al-Arab er så absolut blandt de mest ikoniske. Har man set fotos fra Dubai, er man helt sikkert stødt på det famøse hotel, som er beliggende på sin egen menneskeskabte ø og til tider har fået tilnavn som ‘sejlet’.
Private strande, kæmpe poolområder, spa og et væld af butlere og Michelin-stjerne kokke er blandt de luksuriøse faciliteter, man kan glæde sig til, hvis man skulle være så heldig at have et ophold hos Burj Al-Arab i sigte. Al den ekstravagance har resulteret i, at hotellet, som et af de få i verden, har tilegnet sig intet mindre end 7 stjerner, og der er ingen tvivl, om at Burj Al-Arab har fortjent hver og en af de stjerner.
Oplevelser som disse er heller ikke i den billige ende. En nat i en almindelig suite koster i omegnen af 1.500 USD. Inklusiv i den pris får man en butler. Ønsker man at overnatte i den berømte Royal Suite, kan man forvente at komme af med et beløb på intet mindre end 28.000 USD. Det er alligevel en sjat penge.

En 5-stjernet oplevelse i Las Vegas
Fra Dubai til Las Vegas. I den famøse ørkenby ligger det enorme 5-stjernede Bellagio, som er verdenskendt af flere årsager. For det første huser hotellet et gigantisk springvand, som jævnligt deler ud af et show uden sammenligning. For det andet huser hotellet et af de mest berygtede pokerrum.
Det klassiske kortspil er på fremgang, og denne fremgang er ikke blevet mindre af de mange online sider, som udbyder spillet og hjælper spillere på vej med al nødvendig info, såsom uddybende info om Texas Holdem rules, så det er let at prøve den mest udbredte variant. Tænker man at gøre brug af Bobby’s Room, som Bellagios pokerrum hedder, kan de online sider og deres forklaringer også være behjælpelige i den sammenhæng.
Det kan uden tvivl betale sig at gøre sit forarbejde, inden man træder inden for i pokerrummet. Stedet har nemlig ry for at tiltrække nogle af de bedste pokerspillere. 5 stjerner, ikonisk springvand og et ekslusivt pokerrum er altså blandt de trækplastre, man kan se frem til, hvis man er frisk på at betale fra 200 USD i døgnet for logi og nåh ja, cirka 20.000 USD for at spille med i pokerrummet.

Fransk elegance når det er bedst
Fra moderne arkitektur og kasinoets mekka til udsøgt elegance i Frankrig, som er på mange menneskers liste over populære rejsemål. Det historiske Ritz Paris er uden tvivl også i en klasse for sig. Hotellet åbnede i 1898 og har siden udviklet sig til et absolut pragteksemplar, hvad angår fransk elegance. Det har heller ikke været helt billigt at holde elegancen ved lige. For en del år siden blev det legendariske hotel renoveret for intet mindre end 450 millioner USD.
Udover de udsøgte rammer er hotellet også berygtet for de mange kendte personer, som har lagt vejen forbi gennem årene. Mange kendisser har overnattet på hotellet, og faktisk har man døbt flere af hotellets rum efter disse kendisser. Blandt andet kan man blive indlogeret i Coco Chanel-suiten, eller man kan snuppe sig en drink hos Bar Hemmingway, som selvfølgelig tager navn efter den berømte forfatter Ernest Hemmingway.
Ønsker man at gå i de kendtes fodspor, er Ritz Paris altså det rette sted at gøre det. Hos det ikoniske hotel kan man for en enkelt nat i en suite forvente at betale fra 2.000 USD og helt op til 22.000 USD. Heraf er Prestige-suiten selvfølgelig den dyreste.
Der er ingen tvivl, om at de tre hoteller med stjernestatus, giver rig mulighed for at vælte sig i luksus og fine fornemmelser. Priserne kan dog gøre det lidt svært at følge med, og det er da en af de faktorer, der spiller ind, når man skal få det bedste ud af et hotelophold. Ikke desto mindre giver de tre ikoniske hoteller noget at drømme om. Og drømme det må man altid.

Læs også:
9 ting du (måske) ikke vidste om Paris