
En lækker hapser: Figner med gedeost og timian
Hapsere – små tapasting – appetizer – kald det hvad du ved. Men hvem elsker ikke at hygge med små mundrette delikatesser. Bogen ‘Appetizer deluxe af Camilla Lawes er fyldt med disse. Her får du opskriften på figner med gedeost og timian
Gedeost er sådan en ting, der kan skille vandene – men de fleste kommer til at elske det, når man først har smagt det nogle gange. Her er en lækker hapser, som du både kan servere på et tapasbord – som forret (måske sammen med et par andre ting) eller når der bare skal hygges med et lille glas vin eller bobler.
Letbagte figner og gedeost får en vidunderlig smag med små dryp honning og frisk timian.
Der bliver 20 styk af opskrifter – og den tager 10 minutter at lave og 12 minutter ‘på komfuret’ …

Det skal du bruge
Ingredienser
10 friske figner
2 + 2 spsk. olivenolie
2 ruller gedeost, ca. 450 g
2 spsk. flydende honning
havsalt
friskkværnet peber
1 spsk røget paprika
Pynt
frisk timian
Sådan gør du
Halver fignerne fra top til bund, fordel dem på en bageplade, og dryp med 2 spsk. olivenolie.
Skær osten i 20 skiver, og fordel en skive på hvert figenstykke.
Dryp med 2 spsk. olivenolie samt honning.
Krydr med salt, peber og paprika.
Steg dem i 12 minutter i en 200 °C varm ovn, til osten er let smeltet.
Pynt med timian og server.
Læs også: