NEWS: Børn og unge med fritidsjob får bedre karakterer

Børn og unge med fritidsjob får bedre karakterer · Politi sigter mand for blufærdighedskrænkelse · Dansk Industri tilfredse med ny, toårig overenskomst · Politiet stopper uopmærksomme trafikanter · Flere tryghedsskabende kameraer på Fyn · Dagens billede: Et vigtigt stormøde

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Børn og unge med fritidsjob får bedre karakterer

Analyse konkluderer, at børn og unge med fritidsjob får bedre karakterer. Grundskoleelever med fritidsjob får i gennemsnit 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end børn og unge uden fritidsjob, viser ny analyse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank.

Der er mange gode grunde til at få sig et fritidsjob, mens man går i skole. Det kan være en måde at få en forsmag på voksenlivet og arbejdsmarkedet, at blive en del af nye sociale fællesskaber og at begynde at tjene sine egne penge.

Den nye analyse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank viser, at børn og unge, der arbejder i fritiden, også får højere karakterer i skolen. Helt konkret viser den, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit får 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end elever uden job. Analysen er udarbejdet på basis af mikrodata fra Danmark Statistik i perioden fra 2012-2020 og er afgrænset til børn og unge mellem 13 år og 17 år.

Fritidsjob bidrager til at skabe gode pengevaner. En af forklaringerne på karakterforskellen kan være, at børn og unge med fritidsjob får kompetencer, som også hjælper dem i skolen.

Det glæder Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank:

– Det, der er så positivt ved fritidsjob, er, at de unge kan få erfaringer og succesoplevelser, som de kan tage med sig ind i skolen og i andre dele af deres liv. Når man som ung får et fritidsjob, er det stille og roligt med til at øge følelsen af ansvarlighed og kontrol over eget liv, forklarer hun.

Forskning viser desuden, at erfaringer med penge fra en tidlig alder bidrager til at skabe gode pengevaner senere i livet. Danske Bank har også tidligere undersøgt, hvad der påvirker børn og unges økonomiske ansvarlighed, og her viste resultatet, at børn og unge med fritidsjob scorer højere end dem uden.

– Øvelse gør mester, og det gælder også med penge. Når man fra en tidlig alder har tjent sine egne penge ved at fylde varer op i supermarkedet eller gå med aviser, bliver man også mere økonomisk bevidst på lang sigt. På den måde er fritidsjob afgørende, når børn og unge skal lære gode pengevaner, fortæller Anne Juel Jørgensen.

Forskning har også tidligere peget på, at børn og unge med fritidsjob har en lavere tendens til fravær fra skole og involvering i kriminalitet samt, at de i højere grad bliver indskrevet på videregående uddannelser. Generelt har grundskoleelevernes dansk- og matematikkarakterer ved 9. klasses afgangseksamen været støt stigende fra 2012 til 2020. I perioden er de steget 0,75 procentpoint. Elever med fritidsjob får i samtlige år højere karakterer end de elever, der ikke har haft et fritidsjob.

Analysen belyser også, hvor meget tid børn og unge bruger på deres fritidsjob, og hvordan arbejdsmængden påvirker karaktergennemsnittet. Størstedelen af de 13-17-årige arbejder under fire timer om ugen i gennemsnit, og det har gjort sig gældende i hele perioden fra 2012-2020.

En vigtig observation er dog, at grundskoleelever, der arbejder mere end fire timer om ugen, faktisk trækker karaktergennemsnittet ned, og jo flere timer de arbejder, des mere falder karaktererne i gennemsnit.

– Det er selvfølgelig vigtigt at se på den samlede balance i det, de unge bruger deres tid på. Fritidsjob må ikke tage fokus fra undervisningen, men skal være et positivt supplement til den unges hverdag, ligesom en fritidsaktivitet er det, siger Anne Juel Jørgensen.

Omkring 30 procent af danske børn og unge var i 2020 i beskæftigelse, og det tal har været relativt stabilt siden 2012. Næsten lige mange piger og drenge har et fritidsjob, men pigerne arbejder en smule mere end drengene.

Der er dog store forskelle, når det kommer til geografien. Det er nemlig især børn og unge uden for landets største byer, der bruger eftermiddage, aftener og weekender på at arbejde.

I Storkøbenhavn, Århus, Odense og Aalborg har langt færre børn og unge et fritidsjob end i for eksempel Vestjylland. I Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune er flere end 40 procent unge i beskæftigelse, hvilket er omkring dobbelt så meget som i Frederiksberg og Gentofte Kommune.

– Resultaterne fra denne analyse taler deres eget sprog. Når man ser på den værdi, fritidsjob har, bør vi forældre gøre, hvad vi kan, for at støtte op om, at vores børn og unge får sig et fritidsjob, uanset hvor i landet, vi bor, slutter Anne Juel Jørgensen.

Fakta om analysen:

Analysen er foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank.

Analysen ser på sammenhængen mellem karakterer og fritidsjob for børn og unge i perioden 2012-2020. Børn og unge er afgrænset til at være de 13-17-årige, og der er kun analyseret på 9. klasses afgangskarakterer i henholdsvis skriftlig og mundtlig dansk og skriftlig og mundtlig matematik.

Analysen er udarbejdet på basis af mikrodata fra Danmarks Statistik, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Læs analysen i sin helhed her.

Læs også: Midlerne til folkeskolerne halter efter den generelle fremgang i samfundet

Politi sigter mand for blufærdighedskrænkelse

Politiet har modtaget seks anmeldelser om blufærdighedskrænkelse i Tjæreborg ved Esbjerg. Og nu har Syd- og Sønderjyllands Politi sigtet en mand for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved beluring i Tjæreborg ved Esbjerg. Manden erkender at have været på stedet i de fleste tilfælde, men ikke med hensigt om at begå blufærdighedskrænkelse.

Politiet har modtaget seks anmeldelser fra borgere i Tjæreborg, om at en mand er gået ind i folks haver og i flere tilfælde også har kigget ind af vinduerne.

– Vi ser meget alvorligt på sager som denne og det er helt forståeligt, at det har gjort borgerne i Tjæreborg utrygge. Vores efterforskning viser, at der ikke er noget, der indikerer, at der har været mere end en person involveret, så jeg har en klar forventning om, at der er sat en stopper for det, udtaler politikommissær Morten Alslev fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Læs også: Idømt fængsel for overgreb på 14-årig pige

Dansk Industri tilfredse med ny, toårig overenskomst

Ny toårig overenskomst skaber ansvarligt fundament for Danmark i svære tider, det mener Dansk Industri.

Arbejdsgiverne og lønmodtagere fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri er søndag eftermiddag efter historisk vanskelige og lange forhandlinger nået til enighed om en fornyelse af overenskomsterne på industriens område. Dermed er der enighed omkring det såkaldte gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked.

DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen er tilfreds med den ny aftale, der er en af de mest omfangsrige nogensinde.

– Det er ganske enkelt enestående, at det selv i så svære tider er lykkedes at nå til enighed om et ansvarligt gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked i Danmark. Særlig når der er høj bølgegang i verden omkring os, er det afgørende med så stabile hjemlige rammer som muligt. Derfor er aftalen først og fremmest et udtryk for, at begge parter tager deres samfundsansvar dybt alvorligt, udtaler DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Aftalen indebærer blandt andet en stigning i mindstebetalingssatserne, et øget arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag fra 8 til 10 pct, en stigning i bidraget til Fritvalgs Lønkontoen, samt øget tillæg for overarbejde. Herudover har aftalen forbedret fædrebarsel, mere uddannelsesstøtte til ufaglærte, bedre forhold for natarbejdere, samt en styrkelse af forholdene omkring lokal løndannelse og det lokale samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstagere på de enkelte virksomheder.

– Vi skulle igennem et langt forhindringsløb, før det lykkedes at komme i mål med en historisk omfattende aftale. Det er ikke nogen hemmelighed, at den høje inflation og massive generelle usikkerhed har gjort forhandlingerne meget svære. Og ingen omkring bordet har tidligere prøvet at forhandle en overenskomst, mens der er krig i Europa. Men i fællesskab er vi lykkedes med at finde den rette balance mellem de meget høje forventninger fra lønmodtagersiden og DI’s insisteren på ikke at sætte virksomhedernes konkurrencekraft over styr, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.

Der er tale om en såkaldt gennembrudsoverenskomst, som danner udgangspunkt for de kommende forhandlinger om overenskomster på resten af det private arbejdsmarked. Aftalen skal nu til urafstemning hos de respektive fagforeningers medlemmer, der forventes at stemme ja til aftalen.

DI’s topchef mener, at en toårig aftale er udtryk for sund fornuft.

– Vi lever i en meget usikker tid, hvor vi ikke længere kan tage vores velstand, sikkerhed og tryghed for givet. Krystalkuglen for både samfundet, lønmodtagere og arbejdsgivere er meget mere uklar end normalt. Derfor er det fornuftigt med en relativ kort aftale, som gælder i to år, siger Lars Sandahl Sørensen.

Aftalen er en mindstelønsaftale, som skal videre til lokale lønforhandlinger på de enkelte virksomheder, hvor den endelige lønstigning bliver aftalt.

– I en svær tid med høj inflation og dertilhørende høje omkostninger for virksomhederne, er det ikke i nogens interesse at bidrage til en unødig forlængelse af inflationen, der udhuler reallønnen. Derfor er vi landet på en ansvarlig balance, som tager et væsentligt første skridt i retning af at få indhentet den seneste tids reallønstab, siger Lars Sandahl Sørensen.

I forlængelse af den ny barselslov har far/medmor i den ny overenskomst fået øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem.

– Jeg er glad for, at vi kan være med til at forbedre fædres barselsorlov væsentligt. Det er ikke kun til gavn for børnene og fædrene, men også for ligestillingen og samfundsudviklingen i det hele taget. Med længere orlov med fuld løn har parterne taget et stort skridt for at forbedre forholdene for børnefamilier i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, der også lægger stor vægt på de forbedrede uddannelsesmuligheder i aftalen.

Parterne er enige om at hæve støtten fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) især til voksenlærlinge med henblik på at motivere flere ufaglærte medarbejdere til at uddanne sig til faglært niveau.

– Mange ufaglærte skal have lidt ekstra hjælp for at uddanne sig til faglært niveau. Den hjælp vil vi gerne give dem, samtidig med at aftalen skal forsøge at afhjælpe den meget store mangel på faglært arbejdskraft, som Danmark står overfor. Derfor er det grønne og digitale også i fokus i aftalen – det er her, at manglen på faglærte bliver allerstørst, slutter Lars Sandahl Sørensen.

Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst fungerer som gennembrudsoverenskomster på mindstelønsområdet for det samlede erhvervsliv.

Læs også: HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe Store bededag

Politiet stopper uopmærksomme trafikanter

I denne kontrollerer politiet uopmærksomme trafikanter på vejene i hele landet. Uopmærksomhed eller manglede/utilstrækkelig orientering er en medvirkende faktor ved knap 2/3-dele af dødsfaldene i trafikken.

Uopmærksomhed eller manglende orientering spiller en stor rolle i det samlede antal dødsulykker i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 20. februar til søndag den 26. februar.

Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge disse ulykker sætter politiet ind med kontrol i uge 8.

En af de hyppigste årsager til distraktion er brug af håndholdt mobiltelefon, hvor sms’er eller sociale medier spiller en stor rolle, men betjening af GPS eller autoradio under kørslen fjerner også opmærksomheden fra vejen. Det er direkte forbundet med fare at kigge væk fra vejen, da man ikke når at opdage, når faren opstår. Bare det at have tankerne et andet sted end i trafikken er også en form for distraktion, da det også kan nedsætte reaktionstiden, og dermed gøre en farlig situation endnu farligere.

Hvor mange dør i trafikken pga. uopmærksomhed/mangelende eller utilstrækkelig orientering?

Tal fra Vejdirektoratet viser, at i 61% af alle dødsulykker i trafikken er uopmærksomhed og/eller manglende/utilstrækkelig orientering en medvirkende faktor.

Fra 2017 til 2021 er 486 mennesker blevet dræbt i ulykker, hvor uopmærksomhed eller manglende/utilstrækkelig orientering indgår, hvilket svarer til at der årligt er 97 mennesker eller 2 personer, der hver anden uge dør pga. uopmærksomhed eller manglende/utilstrækkelig orientering.

Ulykker hvor to køretøjer rammer hinanden frontalt er uden sammenligning den hyppigste ulykkestype inden for ulykker relateret til uopmærksomhed eller manglende/utilstrækkelig orientering.

5 gode råd til at undgå uopmærksomhed:

• Forbered din tur og tag afsted i god tid

• Undlad at have adgang til din mobiltelefon eller tilslut den bilens anlæg

• Hold ind til siden på et egnet sted, hvis du skal foretage dig ting, som fjerner din opmærksomhed

• Få eventuelt din passager til eksempelvis at indstille GPS, finde god musik til turen eller række dig dine solbriller

• Følg med i trafikken. Kig på trafikken også selvom du bliver talt til.

Læs også: Mere cyklende politi på vej i København

Flere tryghedsskabende kameraer på Fyn

Fyns Politi øger trygheden med nye tryghedsskabende kameraer i Odense og i Svendborg. Det primære formål med kameraerne er at sikre et trygt natteliv for borgerne og forebygge kriminalitet.

De i alt 13 nye tryghedsskabende kameraer er opsat i hhv. Odense og Svendborg. Der er opsat skilte, så det er tydeligt for borgerne, hvor de hænger.

– For Fyns Politi er det vigtigt, at borgerne føler sig trygge i det offentlige rum – særligt i nattelivet ved vi, at der kan opstå utrygge situationer. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået ekstra kameraer sat op bl.a. i de områder, hvor vi ved, at det fredag- lørdag nat kan opleves utrygt at færdes, siger politidirektør Arne Gram.

I Odense hænger de nye kameraer her:

• 2 kameraer ved Vintapperstræde, som peger mod hinanden, samt 2 kameraer der sidder i krydset Vestergade/Kongensgade og ved Mageløs. Kameraerne skal virke forebyggende i forbindelse med det natteliv, der er omkring de barer og diskoteker, der ligger i disse områder
• 2 kameraer i krydset Ejbygade/ Kertemindevej
• 2 kameraer i krydset Ejbygade/ Risingsvej
• 2 kamera på Nyborgvej

I forvejen er der 1 tryghedsskabende kamera i Pjentedamsgade i Odense.

I Svendborg hænger de nye kameraer her:

• 1 kamera på Klosterpladsen ved Sydbank
• 2 kameraer i Frederiksgade, hvoraf det ene bl.a. sidder over for et diskotek. De 2 nye kameraer supplerer de 2 kameraer, der allerede er placeret i hver ende af Frederiksgade.
Ikke kun forebyggende
Ud over at have en præventiv og tryghedsskabende effekt, har kameraerne også vist sig efterfølgende at være gavnlige i efterforskning af konkrete sager fx om vold i nattelivet. De tryghedsskabende kameraer virker dermed ikke kun forebyggende, man kan også bidrage til efterforskningen af alvorlig kriminalitet

Fakta om de tryghedsskabende kameraer:

Rigspolitiet har siden 2018 opsat tryghedsskabende kameraer på udvalgte områder i Danmark, hvor hver politikreds selv har udpeget placeringen af kameraerne.

Læs også: Politiet styrker sin fartkontrol

Dagens billede: Et vigtigt stormøde

Tweet from @oleksiireznikov