Læs også:

Close
træt job sove

Kender du det: Nyt år – mange gode intentioner – få sker …

Underholdning  | 

Et nyt år er ofte noget, mange ser frem til. Nye spændende ting – mere lys – på vej mod foråret. Nu skal der trænes – findes den kæreste – eller ryddes op. Mange gode intentioner – meeen måske du er som de fleste, få sker

Efter en lang og hyggelig december sker der ofte en form for lyst til at rydde op – og gøre noget. Vi er klar – så klar – altså indtil vi (igen) rammes af de lange, kedelige dage med lidt lys og få oplevelser, som januar ofte bringer med sig. Vi har samlet den følelse, som mange sikkert har – og tro os – du er ikke den eneste. Og ER det lykkedes dig i år at gøre noget – så giv os endelig opskriften …

træt job sove
Hvor træt er du … (Foto: Pexels)

Nu skal der fandeme trænes

Vi har udsat det – betalt til SATS i dyre domme, hvor hvert besøg har kostet over 300 kroner, fordi vi er der så lidt. Men nu skal vi i gang – det skal være hver dag – og vi skal både strammes op og tabe os. Vi bliver SÅ klar til årets bikinisæson.

Realiteterne: Der kom lige en bingeværdig serie forbi – et par venindemiddage og en uges regnvejr i vejen …

Hej nyt år – jeg er mega sund

Vi har været opsat på det hele december, at NU skal det være slut med al den gode mad og søde sager. Vi skal spise salat – keto – low carb – vegan – and whatever there is … Vi har allerede købt ind til den første uge – og brugt penge vi slet ikke har det på chiafrø – ingefær – dyre avocadoer and you name it.

Realiteterne: Men hvad sker der – vi har tømmermænd – er lidt snøftet – er lækkersulten – maven nægter at samarbejde med mindre den får en pizza – og vi kunne blive ved. Og pludselig er det, der lød super fedt i december sværere end som så. Og en salat en gang om ugen hjælper nok ikke det store – selvom foto kom på insta …

I år går jeg all in på at blive chef

Sidste år fløj afsted – vi havde job – måske ikke drømmejobbet – men penge skal der tjenes, så der er plads til fester, nyt tøj og rejsen til Paris. Men nu har vi set et program der fortæller om at ‘være driftig – og komme frem i verden’, så nu skal det være slut, og vi giver den gas, så vores chef endelig kan se, hvilket scoop og uundværlige, vi egentlig er ..

Realiteterne: Vi forsøger – men der kommer hele tiden nye kollegaer med spidsere albuer … Firmaet skal spare – vi skal løbe hurtigere for de samme penge – og vi har også været syge to gange i den første måned. Så niveauet og intentionerne er cirka som, da vi sluttede sidste år, og vi hustler os igennem ugen for at gøre klar til de dejlige weekender …

Nu skal der spares sammen

Sidste år var et møgår rent økonomisk – december var hård for pengepungen, og vi er startet året med minus. Men nu skal det være slut – der laves en ekstra opsparingskonto, og fra næste måned skal der sættes ind til både den dyre taske, ferier og de uforudsete udgifter.

Realiteterne: Det er som om, nogen stjæler vores penge. Vi forsøger at spare og spare op – men så kommer der en dyr elregning – der er lige den fødselsdag, vi skal til – og vi kunne ikke sige nej til det cafebesøg, der endte med at koste over400 kroner … Og så var der den jakke, som var sat med med 40 procent. Så vi starter i marts i stedet …

Vi går Kondo-amok

Vi har egentlig tænkt på det i lang tid, det tøjskab skal der ryddes op og ud i … Vi skal på loppemarked og sælge. Vi gider ikke have så mange ting, og vores liv skal være ‘simple living’. NU …

Realiteterne: Vi tog på loppemarked, og vi kom hjem med mere, end vi solgte for. For det var ting, vi bare ikke kunne leve uden. Vi prøvede tøjet i skabet, og blev forelsket på ny i det, vi havde glemt vi havde. Og ja vejret er også dårligt, så vi venter lidt med de loppemarkeder …

Vi vil gøre en forskel

Vi vil vise medmenneskelighed – være med i NGO’er – ud og både hjælpe og redde hverken. Vi skal ikke bruge plastik – vi skal ikke rejse med fly – vi skal være i naturen – og vi skal bare stoppe med det der forbrug og grådighed.

Realiteterne: Vi starter i det små, og vi føler os mega gode og lidt hellige. Men så kommer der en Distortion og Roskilde Festival – det regner og vi tager flyet til Grækenland for vi er de eneste der er mere grå end brune. Og ja der var ikke rigtig tid til at gøre den forskel, som vi gerne vil. Men tanker og intentioner er der stadig nok af.

Drømmen om et kæledyr

Under corona overvejede vi det, men alle hvalpe kostede pludselig en formue. Men vi savner en at hygge med under dynen, når nu kæresten lader vente på sig. Så nu tager vi os sammen og anskaffer en hund.

Realiteterne: De nuttede hvalpe er dyre – og vi kommer til at tage en fra internatet, som mere går tur med os end, vi går med den. Det var SLET ikke, som vi havde forestillet os, det ville være …

Kærligheden – i år skal det være

Vi har haft kærestesorger – vi har datet – vi har nydt at være single og hygget med veninderne. Men pludselig har flere af dem kærester, og nu begynder længslen efter en at dele livet med sig pludselig at komme. Hvor svært kan det være – som vores mormor altid sagde ‘der er ikke kun en spand-fuld – der er et helt land-fuld (og hun havde jo ikke rejst så meget – så rent faktisk er der en helt verden-fuld). Vi er klar til kærligheden …

Realiteterne: Netdating er ikke for svage sjæle – der er flere idioter, freaks, gamle mænd og uafhentet gods end der er ham vi vil dele resten af vores liv med. Men DET skal ikke forhindre os i at fortsætte – der er jo – og heldigvis for det – nogle der finder nålen i høstakken. Måske det er os … Intentionerne er der – ligesom med alle de andre ting.

 

Læs også:

Træning: Gør nytårsforsættet til en vane

 

nytårsfortsæt, træning, nyt, år, hygge, veninder, mål, forbedringer

· Mere fra samme kategori ·