Læs også:

Close
far mor barn børn familie

NEWS: Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt

Nyheder  | 

Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt · Grænsesøgende performancekunstner modtager Sonningprisen · Hver tredje glemmer lys på cyklen, når det er mørkt ·  Nu stopper WeShare snart · Mand dømt for psykisk vold · Dagens video: Den virale bus

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt

Et ud af fire børn i Danmark oplever at have en forælder med alvorlige mentale helbredsproblemer. SDU-forskere har for første gang undersøgt de samfundsmæssige omkostninger.

I en ny rapport dokumenterer forskere fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi for første gang de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med at børn oplever at have en forælder med mentale helbredsproblemer, som opstår inden barnet fylder 16 år.

Mere end hvert fjerde barn i undersøgelsen har en eller to forældre med moderate eller svære mentale helbredsproblemer, mens næsten hver tredje har en eller to forældre med lette mentale helbredsproblemer. At have forældre med mentale helbredsproblemer både svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet, viser rapporten.

Mange børn får selv problemer …

– Børnene har oftere selv mentale helbredsproblemer, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet, fortæller Marie Kruse, lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, som har lavet rapporten i samarbejde med Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med alvorlige mentale helbredsproblemer, har været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

– Studiet identificerer en sårbar gruppe børn, der sandsynligvis vil have gavn af støttende eller forebyggende tiltag. Studiet viser også, at børns øvrige opvækstvilkår, for eksempel forældrenes skilsmisse eller uddannelsesniveau, spiller en stor rolle for hvordan børnene klarer sig, fortsætter Marie Kruse.

– Resultaterne peger ikke fingre ad nogen forældre, men giver nyttig viden om, hvor man kan forebygge med god effekt.

Rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer’ viser, at det at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer øger risikoen for at klare sig dårligere end gennemsnittet helbredsmæssigt, uddannelsesmæssigt og socialt. Forskerne bag mener derfor, at det er oplagt at anvende rapportens resultater som afsæt for at sætte ind med forebyggende indsatser overfor børnene.

– For eksempel er der god evidens for psykologiske behandlingsmetoder i form af kognitiv adfærdsterapi eller psykoedukation, som er en behandlingsform, der underviser i personens eget mentale helbred, siger Marie Kruse og fortsætter:

-Det må forventes at sådanne indsatser kan forbedre børnenes udfald inden for sundhed, socialområdet og uddannelse.

Andre argumenter end økonomi … Det kan ikke på baggrund af rapporten konkluderes, om der kan spares tilstrækkeligt på de samfundsøkonomiske omkostninger til, at en forebyggende indsats kan ‘betale sig’. En sådan konklusion kræver yderligere analyser.

– Økonomi bør heller ikke være det eneste argument for at hjælpe og støtte disse børn, mener Marie Kruse.

Rapporten har undersøgt 10 årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt.

Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i cirka 415.000 kroner pr. barn, der har en forælder med mentale helbredsproblemer. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med mentale helbredsproblemer.

– Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, for eksempel fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Når forældre med mentale helbredsproblemer får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene. Derudover bør alle kommuner have tilbud til børnene og deres forældre. Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt.

Fakta:

Rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer’ er lavet af Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, i samarbejde med Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.).

Blandt børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har 31,8 pct. haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden.

far mor barn børn familie
Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt … (Foto: Pexels)

Læs også: Instagram er værst for unges psyke

Grænsesøgende performancekunstner modtager Sonningprisen

Kroppen og blikket er omdrejningspunktet for den serbiske performancekunstner Marina Abramović, som også bliver kaldt ‘the godmother of performance art’. Hun er kendt for at bruge sig selv og sin krop og for at inddrage publikum aktivt i sine værker. Nu modtager hun Sonningprisen.

Marina Abramović modtager Sonningprisen 2023 for sit livslange bidrag til performancekunsten. Med prisen følger 1 million kroner.

I fem årtier har hun produceret banebrydende og grænseoverskridende værker med sig selv i centrum. I de mest radikale værker har hun stillet sig selv betingelsesløst til rådighed for publikum, som kunne bestemme, hvordan værkerne skulle udvikle sig.

Hendes største publikumsucces er The Artist is Present. Et intenst værk, hvor Abramović i otte timer om dagen over en periode på næsten tre måneder sad på en stol ved et bord med en tom plads over for sig. Publikum kunne sætte sig og kigge på hende, så længe de ville. Værket er et rammende eksempel på hendes særkende, hvor nærvær, udholdenhed og publikumsinddragelse er nøgleordene. Udstillingen fandt sted på MoMA i New York.

I 2017 var hun i Danmark, hvor hendes og hendes tidligere partner Ulays værk Imponderabilia blev genopført. Publikum skulle passere en nøgen mand og en nøgen kvinde i en smal døråbning. Dette, for mange, grænseoverskridende værk var en del af udstillingen The Cleaner på Louisiana.

– I sit kompromisløse kunstneriske nærvær udfordrer Marina Abramović kulturelle grænser, kropslige grænser, kønslige grænser, grænser mellem kunst, kunstner og beskuer, grænsen mellem kunst og ikke-kunst. Hendes værker har dermed ikke kun gjort kunstverdenen større; for tilskueren, der drages ind i hendes kunst, bliver verden selv større. Sådan lyder det i indstillingen fra Jesper Tang Nielsen. Han er gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og har indstillet Marina Abramović til Sonningprisen.

– Det bliver en stor ære at modtage Marina Abramović og overrække hende Sonningprisen. Hun har på mange måder defineret performancekunsten og presset både sine egne og publikums grænser i sine værker. Hendes bidrag til den europæiske kulturhistorie er uden sidestykke, slutter Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet.

Marina Abramović har udført sine værker på museer for moderne kunst i blandt andet USA og Europa, og listen af værker er lang, hvoraf de mest berømte er:

The Artist is Present (2010)
Balkan Baroque (1997)
Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful (1975)
Imponderabilia (1977)
Rhythm-serien (1974-1975)

Sonningprisen 2023 bliver uddelt den 24. april 2023 i Festsalen på Københavns Universitet

Om Sonningprisen:

På Sonningprisens hjemmeside her kan du læse mere om prisen og se, hvem der tidligere har modtaget den.

sonningprisen
I sit kompromisløse kunstneriske nærvær udfordrer dette års vinder af Sonningprisen Marina Abramović kulturelle grænser, kropslige grænser, kønslige grænser og grænser mellem kunst. (Foto: Attilio Maranzano – Courtesy of the Marina Abramović Archives)

Læs også: Januar måneds kulturguide

Hver tredje glemmer lys på cyklen, når det er mørkt

Alt for mange voksne cykler uden lys, når det er mørkt. Værst ser det ud i Region Hovedstaden og Midtjylland, og generelt er problemet størst blandt de 18-35-årige cyklister. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

Vi går mod lysere tider, men det er stadig mørkt cirka 15-16 timer i døgnet. Derfor er der god grund til stadig at huske lyset på cyklen, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse blandt cyklister fra Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public viser, at næsten hver tredje voksne cyklist erkender, at de én eller flere gange inden for det seneste år har cyklet uden lys på cyklen, mens det var mørkt.

Det skaber både risikable situationer og kan forskrække og irritere andre trafikanter. I en tidligere undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer mange bilister, at de i løbet af nogle mørke vintermåneder ofte mødte cyklister, der var svære at se pga. manglende eller dårligt lys på cyklen.

– Vi vil rigtig gerne kunne se hinanden og regne med hinanden, når vi er ude i trafikken. Ingen har lyst til at overse et andet menneske på de mørke veje. I vinterens løb har vi fået mange henvendelser fra bekymrede trafikanter, der møder cyklister uden lys, og det skaber både bekymring og utryghed, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Ifølge Færdselsloven skal være lys på cyklen, fra solen går ned, til den står op igen, samt når det er usigtbart vejr fx tåget eller diset. Og cykellygterne skal kunne ses mindst 300 meter væk.

Der er politikontrol af cyklister i denne uge fra den 23. til den 31. januar, hvor flere politikredse kontroller af cyklister, der ikke har lys på cyklen. Bøden for at cykle uden lys i lygtetændingstiden er 700 kroner.

Ifølge politiet skal kontrollerne både stoppe dem, der kører uden lys, men også minde alle cyklister om, at det er vigtigt, at de passer på sig selv i trafikken og har lys på cyklen, når det er mørkt, eller sigtbarheden er nedsat.

Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle, der cykler jævnligt, til at man minimum én gang om ugen tjekker, om der er lys i lygterne på cyklen, og at lygterne lyser kraftigt nok. Og har man børn, så bør man også tjekke lygterne på børnenes cykler jævnligt.

– Vi ser desværre stadig en del børn, der ikke har lys på cyklen. Børn fylder ikke meget i gadebilledet, og samtidig kan de nogle gange være uopmærksomme i trafikken. Derfor er det vigtigt, at de har lys på og er synlige, så andre tydeligt kan se dem og passe på dem, siger Liv Knoblauch Kofoed Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta:
Ny undersøgelse: Så mange har kørt uden lys på cyklen i mørket:

I en national repræsentativ undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public har gennemført blandt 3.266 voksne cyklister, der kører på cykel mindst en gang om måneden, svarer 30 % af de adspurgte, at de har kørt uden lys i mørket én eller flere gange inden for det seneste år.

Problemet er størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, samt blandt mænd og de 18-35-årige cyklister.

Har du inden for det seneste år cyklet uden cykellygter, mens det var mørkt? (ja, én eller flere gange):

Total: 30 %
Mænd: 34 %
Kvinder: 26 %
18-35-årige: 46 %
36-50-årige: 32 %
51-65-årige: 21 %
66+: 14 %
Regionale tal:

Hovedstaden: 34 %
Sjælland: 28 %
Syddanmark: 26 %
Midtjylland: 33 %
Nordjylland: 25 %

Kilde:
Repræsentativ cyklistundersøgelse, gennemført af Rådet for Sikker Trafik og Kantar Public blandt 3.266 cyklister i 2022).

cyklist cyklister
Hvis du har svært ved at se cyklisterne her – så er der nok en god grund … (Foto: PR)

Læs også: Cyklister er de vredeste i trafikken

Nu stopper WeShare snart

Mange bruger dagligt MobilePay og også WeShare – sidste stopper med at fungere fra den 1. februar, for der lukker den tjeneste ned …

Årsagen er, at WeShare er bygget på en anden platform end MobilePay, og det er for dyrt for at holde WeShare ved lige på den nuværende platform. Samtidig vil det også være en for stor investering for  at flytte WeShare over på samme platform som MobilePay. Det melder Nordea ud … Så har du et uafsluttet regnskab, så få det afklaret i denne uge.

mobilpay brug genbrug iphone
MobilPay stopper med WeShare funktionen fra den 1. februar … (Foto: PR)

Læs også: WeShare lukker

Mand dømt for psykisk vold

39-årig mand idømt tre måneders fængsel for at have udsat sin daværende kæreste for psykisk vold.

Manden var tiltalt for at have udsat sin daværende kæreste for groft nedværdigende, forulempende og krækende adfærd gennem en periode på et halvt år. Han havde blandt andet i flere tilfælde taget kærestens telefon og gennemgået dens indhold og udspurgt hende om hendes chat-, sms- og mail-korrespondance. Endvidere havde han formået at få kvinden til at installere en app på hendes telefon, så han kunne følge hendes færden, ligesom han fik kæresten til at stoppe med at tage sin lægeordinerede medicin og tage euforiserende stoffer og naturmedicin som erstatning.

Til sidst lykkedes det kvinden at komme væk fra manden, og hun boede i en længere periode på krisecenter. Sagen blev meldt til politiet, og i fredags blev manden idømt tre måneders ubetinget fængsel.

– Sanktionen understreger de alvorlige konsekvenser, psykisk vold har for de personer, det går ud over, siger sagens anklager Bjarke Moe Enevoldsen.

Hos Københavns Vestegns Politi håndteres sager om psykisk vold af afdelingen for Kriminalitet i Nære Relationer. Det er dog en sagstype der ofte kan være komplicerede at efterforske, fortæller leden af afdelingen:

– At bevise psykisk vold kræver rigtig meget efterforskning, det er ofte sager der tager lang tid – og denne sag er en af dem, udtaler politikommissær Tue Lauenblad.

Den dømte mand valgte at anke.

vold kvinde ryg
Mand dømt for psykisk vold … (Foto: Pexels)

Læs også: Find dit forsvar mod psykopater og andre idioter

Dagens video: Den virale bus

 

· Mere fra samme kategori ·