Filmanmeldelse: ‘Babylon’

Kan man med få ord beskrive filmen ‘Babylon’ … Nej, men man kan i hvert fald sige, at du får noget for pengene i den over 3 timer lange film, der både er larmende, lyrisk og ganske legendarisk

Jeg kunne godt have en tendens til bare at gå ind at se en film, fordi Brad Pitt var med i den – så nem er jeg … Men ‘Babylon’ havde jeg hørt om – og det jeg havde hørt og set fra den strittede i mange retninger – alene derfor skulle den ses. Og det synes jeg også, du skal. Se den …

Du sidder lidt bagefter med samme følelse, som da jeg havde set ‘La la land’ (så den i New York alene – så der var ikke rigtig nogen, at dele oplevelsen med – men vidste den var unik – anderledes og et lille mesterværk), hvor man lige skal prøve ‘at forbinde the dots’ og finde frem til, hvad man egentlig lige har set. ‘Babylon’ er på mange måder ‘sin egen’ – der på både den søde – sure – lede og overraskende måde fortæller om filmens spæde start i Hollywood i 1920’erne.

Det handler filmen om

Filmen er endnu i sin ungdom, men den har allerede sine etablerede stjerner. Og en masse håbefulde talenter, der venter i kulissen på deres øjeblik. Midt i en hedonistisk fest hos produceren Don Wallach bliver Nellie LaRoy ‘opdaget’, da en anden skuespillerinde har fået en overdosis, og Nellie er der. Samme sted har stjernen Jack Conrad drukket sig i hegnet, og den unge mexicanske tjener Manny Torres får chancen, da han kører Conrad hjem. Og næste dag står de alle på en eller anden måde klar på settet. Klar til at skabe filmmagi – i 1920’ernes filmverden – stumfilmens verden …

Damien Chazelle, der skabte den succesfulde ‘La La Land’, går denne gang tilbage til der, hvor det hele startede: Hollywood i slutningen af 20’erne og begyndelsen af 30’erne, hvor en støvet ørkenby forvandlede sig til megapolen Los Angeles, og filmindustrien blev til.

Her fødtes stjerner, her slukkedes stjerner og her findes stjernerne jo stadig endnu. Brad Pitt er filmstjernen, der spiller filmstjernen Jack Conrad, mens Margot Robbie er det nye stjerneskud Nellie LaRoy, og præcis som sin rolle er Diego Calva et frisk ansigt som Manny Torres.

PS. Filmen var også Golden Globes nomineret, men vandt dog ikke …

Selve handlingen i ‘Babylon’ er ikke baseret på en enestående og sand historie, men filmens karakterer er dog baseret på rigtige mennesker, der påvirkede tiden dengang.

Drømme – en svunden tid og mesterlige skuespilpræstationer

20’erne har vi set portrætteret i mange film og dokumentarer – en vild – en omskiftelig og ganske banebrydende tid verden over. Også i Hollywood hvor stumfilmene giver folk (dengang) unikke oplevelser … Verden var fyldt med drømme – der skete meget – både store fremskridt og økonomiske nedture (som krakket i 1929) – alt sammen var med til at støbe et fundament for den verden, vi senere selv er blevet en del af. Der er få tilbagelevende fra 1920’erne – men med denne film bliver de og tiden bragt til live igen. Det er en svunden tid – som skuespillerne portrætterer mesterligt. Jeg vil ikke nævne en, men synes faktisk alle spiller deres karakter godt …

Det sjove er (det vidste jeg godt men havde ikke sat mig grundigt ind i før jeg så den – det har jeg så nu – og det var faktisk ret spændende at dykke ned i), at karaktererne bygger på personer, der dengang fandtes (nogle stykket sammen af flere – andre en person) – og som for sin tid var banebrydende på sit felt. Som eksempel er Jack Conrad karakteren en blanding af John Gilbert og Douglas Fairbanks med et lille twist af Clark Gable i … Jeg sad flere gange og tænkte på ‘shit en hård tid’ det var … Og hele omskiftningen fra stumfilm til talefilm var jo absurd svær og ændrede branchen totalt – det får man også med.

Instruktørens hyldest til Hollywood

Instruktøren Damien Chazelle hylder Hollywood og filmens verden, som den så ud i filmbyens storhedstid. Både magien foran kameraet og det strålende, hektiske og hedonistiske liv blandt de glamourøse stjerner (og de mange vandbærere) får del i den fiktive, men fakta-inspirerede saga ‘Babylon’.

Filmen er frugten af 15 års research i filmindustriens barndom fra instruktør og manuskriptforfatter Damien Chazelle:

– Jeg sætter kunstformens og industriens barndom under mikroskopet – dengang begge dele stadig skulle finde sine egne ben, siger han. På et lidt dybere plan ser jeg på et samfund, der er i forandring.

– Hollywood gik gennem en række hurtigt og nogle gange tilsyneladende ødelæggende omvæltninger i 20’erne, hvor nogle mennesker overlevede, men mange ikke gjorde. Et moderne udtryk ville være ‘disruption’. Vi ser på, hvad disse mennesker gik igennem, og det giver en fornemmelse af de menneskelige omkostninger, som fulgte med de ambitioner, som samtidig gjorde Los Angeles så tiltrækkende for mange.

Filmfakta

Medvirkende:

Brad Pitt: Jack Conrad
Margot Robbie: Nellie LaRoy
Diego Calva: Manny Torres
Jean Smart: Elinor St. John (hun skal portrættere den britiske journalist og forfatter Elinor Glyn)
Jovan Adepo: Sidney Palmer (Curtis Mosby)Flea: Bobby Levine (Bobby ‘Lips’ Levine var en amerikansk jazzsaxofonist. Efter at have studeret siv i New York City, gik han på Moravian College i Bethlehem, Pennsylvania. Snart sluttede han sig dog til hæren i 1942, hvor han tjente i US Army Air Corps band under Anden Verdenskrig.)

Instruktion og manuskript: Damien Chazelle
Producers: Marc Platt, Tobey Maguire, Olivia Hamilton
Executive producers; Michael Beugg, Tobey Maguire, Wyck Godfrey, Helen Estabrook, Adam Siegel

Musik: Justin Hurwitz

Spilletid: 3 timer 8 minutter

Censur: 15 år

Se trailer for filmen her:

 

Lang, larmende, lyrisk – på den gode måde

Filmen er som et ekstatisk og sprudlende og ikke mindst larmende (på flere måder) fyrværkeri. Der er kælet for alt i filmen. Og den skifter igen og igen mellem det nære – det lidt overfladiske – det insisterende – det dragende – det smukke – og det virkelig grimme og voldsomme.

Følelserne og øjnene får en på opleveren. Men mest af alt er den en (godt nok) lang men også meget lyrisk fortælling, hvor personerne formår at understøtte fortællingen. De lidt over tre timer gik hurtigt – og da den var færdig, sad jeg lidt sådan og prøvede at konsumere alle indtrykkene … Summa summarum – flot film – se den – i biografen – for lad mig slå fast – ‘Babylon’ skal ses i biografen – alt andet giver ikke den unikke oplevelse.

 

Læs også:

Filmanmeldelse: ‘Elsker dig for tiden’