Læs også:

Close
ski sne skiferie

Skiferie: Ting, du vil ønske at have vidst

Rejser  | 

Er du på vej på skiferie – eller stadig i gang med at tjekke rejser ud, så skulle du måske lige læse disse ting, som Forsikring & Pension deler med os. For de her ting vil du gerne vide, FØR du tager på skiferie

Pas ekstra godt på i Italien, og lej aldrig ting med motor, før du ved, at ejeren mindst har en ansvarsforsikring. Det siger Forsikringsoplysningen, der også har en række andre gode råd til skiferien.

ski skiferie
Læs dette FØR du tager på skiferie … (Foto: PR)

Norge og Sverige

Det er lovpligtigt med vinterdæk i Norge og Sverige 1. december – 31. marts. Det er ikke nok at have snekæder med. Som bilist risikerer man, at bilens kaskoforsikring ikke dækker, hvis sommerdækkene er skyld i uheldet.

Skiferie, ski, vinter, vinterferie, sne, kulde, koldt, sol
Man kan risikere at få en ekstra regning eller dum ferie, hvis man ikke kender til alle reglerne. (Foto: Pexels)

Italien

Har de strengeste sikkerhedsregler i Europa. Husk ansvarsforsikringen skal med på pisterne i Italien – man skal kunne dokumentere, at man er ansvarsforsikret. Ellers vanker der bøde og fratagelse af liftkort. Reglerne gælder også for kælk og snowboard.

Ansvarsforsikringen er en del af din indboforsikring. Tal med dit forsikringsselskab om at få certifikat eller police på engelsk, der kan tages med enten i papir eller på telefonen. Ansvarsforsikring kan også købes på stedet.

Frankrig

Rygning er forbudt i bilen, hvis der er børn og unge under 18 år med. Formelt set er det obligatorisk at medbringe en alkotester i bilen i Frankrig. Reglen håndhæves dog ikke strengt.

ischgl ski sne
Østrig er også perfekt at stå på ski i … (Foto: Sune Bjerre)

Europa

Husk refleksvest i bilen ned igennem Europa. Tjek om din rejseforsikring dækker skiferie, eller om du skal tilkøbe dækningen. Husk også det blå EU-sygesikringskort.

Men glem ikke, at det blå kort ikke dækker hjemtransport, behandling på privatklinik og egenbetaling. Det er klogt at supplere det blå kort med en rejseforsikring.

– Man kan få sig en slem økonomisk mavepuster, hvis man efter et uheld skal hjem med et ambulancefly og ikke selv har en rejseforsikring. Her dækker det blå sygesikringskort nemlig ikke, oplyser forsikringsekspert Anne Garde Slothuus fra Forsikringsoplysningen.

– Mange tror også, det ikke betyder noget med en dansk indboforsikring på en skiferie under fremmede himmelstrøg. Men det gør det. For indboforsikringen indeholder også en meget vigtig ansvarsforsikring. Og uden den kan man ikke få økonomisk hjælp, hvis man er involveret i uheld på pisten, hvor andre skiløbere kommer til skade, siger Anne Garde Slothuus.

Hun opfordrer også stærkt til, at man sætter sig ind i de 10 FIS-regler. Reglerne beskriver ansvarlig adfærd på pisten for skiløbere og snowboardere. Man risikerer erstatningsansvar, hvis man skader andre ved at bryde reglerne.

Og en sidste ting, der ikke kun gælder skituren: Lej aldrig en ting med motor, før du har sikret dig, at ejeren mindst har en ansvarsforsikring på køretøjet. Ellers hænger man selv på regningen …

ski sne skiferie
Bliv klar til skiferien … (Foto: Pexels)

 

Læs også:

 

Træning før skiferien

 

ski, skiferie, skader, træning, fysioterapi, europæiske, skiferie, ferie, sne, bjerge, natur, sport, motion, sportskader, led, skiskader, skade, rejseforsikring

· Mere fra samme kategori ·