Læs også:

Close
25hours hotel bar

Staycation midt i København på 25hours Hotel

Rejser  | 

Nogle gange er tiden ikke til en tur til udlandet. Men staycation kan bestemt også noget. Jeg legede turist i egen by og hovestad og tog en overnatning på 25hours Hotel i hjertet af København

Hvad gør man, når man trænger til at opleve noget – komme ud og få et lille afbræk i hverdagen. Normalt ville man straks have taget flyet til de sydligere egne eller til en storby. Men jeg valgte at tage en overnatning på hotel i København blot 2 Metrostop fra, hvor jeg bor. Jeg var altså turist i egen by. Læs om min oplevelse her …

25hours hotel
Hotellet ligger på den hyggelige måde lidt gemt væk. Men bygningen gør masser af væsen af sig og er utrolig smukt istandsat … (Foto: MY DAILY SPACE)

Min by København

Sådan er det bare – København er min by – og selvom jeg ikke er født og opvokset her, så både bor jeg her og elsker byen. Jeg elsker også at rejse, men mit liv og hverdag foregår her – midt i København. Og nyåbnede 25hours Hotel ligger i hjertet af København – nemmere kan det ikke være – både at komme til – og gå rund og udforske byen. At føle sig som turist i egen by og blive forkælet kan også noget. Kom med indenfor …

25hours hotel
Åbn dørene til et magisk sted midt i hovedstaden … (Foto: MY DAILY SPACE)

25hours Hotel

25hours Hotel Indre By ligger midt i den skandinaviske metropol. Bygningen fra det 19. århundrede var først en Porcelænsfabrik og blev siden hen benyttet som universitet. I det nye hotel kan du stadig fornemme denne spændende sammenhæng mellem kunst og videnskab – både på værelserne og rundt om på hotellet.

Centralt beliggende mellem Rundetårn og indkøbsgaden Købmagergade finder du 243 værelser, der venter på at blive udforsket. Værelseskatagorien går fra Medium Single til Gigantic og tilbyder et dejligt tilflugtssted for alle rejsende og deres behov. Uanset om det er ‘Vinyl Room’ eller ‘Love Library’, er der herlige gemmesteder, der skal udforskes overalt på hotellet. Og så er der restauranten NENI eller café Duse, der begge er samlingspunkt for både hotellets gæster og de lokale, og er du til drinks så er Boilerman Bar i kælderen et perfekt sted til hyggelige aftener med god musik og lækre drinks.

hotelværelse 25hours hotel
Et flot rum hvor folk sidder og hygger … (Foto: MY DAILY SPACE)

Hygge – internationalt præg – god mad og drinks

I foråret 2022 åbnede det fascinerende 25hours Hotel Indre By i København. Foruden 243 forskelligartede
værelser, der i sig selv er en oplevelse værd, vil det imponerende bygningskompleks byde på forskellige
gastronomiske oplevelser i restauranten, konditoriet og baren, der ikke blot er tiltænkt hotelgæsterne, men i
lige så høj grad lokale københavnere.

Det er i det hele taget ikke blot et hotel, men et potentielt helt nyt samlingspunkt midt i den danske
hovedstad, der kommer med 25hours. Hotellet har til huse i tre eksisterende bygninger mellem Rundetårn og
den pulserende Købmagergade, mens selve hovedindgangen vil være ud til den charmerende, men stort set
glemte Trinitatis Kirke Plads, der nu får helt nyt liv.

Indretningen af bygningerne er skabt i samarbejde mellem det anerkendte London-bureau Martin Brudnizki
Design Studios og lokale arkitekter fra BPP Arkitekter, der har udviklet hotelkonceptet ‘Coming of Age’.
Overalt på hotellet vil passion og viden, kunst og videnskab skabe rammerne for en oplevelse udover det
sædvanlige.

For 25hours handler alt nemlig om historier. Siden 2005 har virksomheden opnået stor opmærksomhed med
særegne hoteller i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig og senest i Firenze i Italien og i Dubai. Ud fra devisen
‘Know one, know none’ designer 25hours hoteller, der har fokus på gennemtænkte designdetaljer med afsæt
i den pågældende bygning eller beliggenheds kulturhistorie.

I det nye 25hours Indre By er det bygningernes historie som blandt andet tidligere universitetsbygning, der
har været inspiration til hotelkonceptet. Hotelværelserne kommer i to forskellige stilarter: ‘Passion ’og
‘Knowledge’. Fælles for værelserne er højkvalitetssenge, aircondition, bæredygtig kosmetik, fladskærms-tv,
minibar (der var gratis – say what … ), UE Boom Kreafunk Bluetooth-højtalere og gratis højhastighedsinternet.

Størrelse og indretning vil omvendt variere vidt, og små, særegne detaljer, der hver især indgår i den større historie, vil gøre langt hovedparten af de 243 værelser være unikke. For visse af værelserne vil der som en unik detalje være tilknyttede terrasser med udgang til ‘Den Hemmelige Have’. Som gæst på 25hours vil man i det hele taget hurtigt opdage, at der overalt på hotellet er skjulte steder at udforske, uanset om det er ‘Vinyl Lounge ’eller ‘Library of Love’.
Det internationale kunstkonsulentfirma VISTO har sammensat en kollektion på mere end 100 kunstværker fra
1800-tallet op til i dag, der findes overalt på hotellet og som alle taler ind i det overordnede koncept ‘Coming
of Age’ på forskellige, overraskende måder.

Det centrale mødepunkt i hotellet er ‘Assembly Hall’, hvor det er oplagt at tage en hurtig morgenkaffe, en tiltrængt snack efter en byvandring eller smage de forfriskende drinks.

25hours hotel bar
Der er højt til loftet i ‘Assembly Hall’, når du kommer ind på hotellet og mødes af den lækreste bar og lobby … (Foto: MY DAILY SPACE)

Historien bag

Det 21.000 kvadratmeter store hotel har til huse i tre bygninger med både lange og facetterede historier, der sammen med områdets historie har dannet udgangspunkt for udviklingen af det splinternye og fascinerende hotel. Fra projektets spæde begyndelse researchede BPP Arkitekter i alle tilgængelige arkiver, heriblandt byggesagsarkivet i København, der var en ren skatkiste af oplysninger, som gjorde det muligt at følge bygningernes udvikling op gennem historien.

Senere fandt de også ved hjælp af fotoarkiver fotos af de oprindelige bygninger. Faktisk går dele af bygningernes historie helt tilbage 1740, da den daværende kongelige skrædder byggede et palæ på selvsamme sted. Senere har de daværende bygninger været brugt som blandt andet Kongeligt Vajsenhus for forældreløse børn, der tjente til dagen og vejen ved at trykke bibler, og i en overgang som royal porcelænsfabrik og senere igen som printer- og papirfabrik.

I 1895 foregik dog en total ombygning, hvor der også blev lavet helt ny facade. Derfor er de nuværende bygninger dateret hertil. I slutningen af det 19. århundrede var der gang i et kæmpe bygningsboom i København, store dele af byen var under massiv udvikling, og netop her så man hovedstadens første rendyrkede butiks- og erhvervsbygning. Før det havde erhvervsdrivende typisk boet over deres butik eller værksted, men det begyndte at ændre sig med deciderede erhvervsbygninger, hvor denne var den første af slagsen.

Langt senere blev bygningerne hjem for dele af Københavns Universitet, heriblandt teologi- og jurafakultetet
helt op til 2017. Alt dette er i samarbejde mellem lokale arkitekter fra BPP Arkitekter og britiske interiørdesignere fra Martin Brudnizki Design Studios i London blevet brugt i udviklingen af det særlige hotelkoncept. Det har været vigtigt for arkitekterne både at genfinde skønheden i de oprindelige bygninger, der i årenes løb har været påvirket af tidens tand, og genskabe bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Det er ikke mindst markant med genskabelsen af hotellets hovedindgang, der kommer til at bringe helt nyt liv til den smukke, men lidt hengemte og stille Trinitatis Kirke Plads.

25hours Hotel Indre By ligger I hjertet af Københavns med direkte adgang til gågaden, Købmagergade, ved siden af Rundetårn og tæt på Kongens Have og Kongens Nytorv og Nyhavn. Det er super nemt at komme dertil fra Nørreport Station, der blot ligger 300 meter derfra, og hvor der også er  direkte forbindelser til lufthavnen.

25hours hotel
(Foto: MY DAILY SPACE)

En god start

Dagen før jeg skulle tjekke ind, kom der denne mail til mig. Allerede der kunne man begynde at glæde sig lidt ekstra – og der var gode tilbud – og hvis ikke man var klar på at opleve – så blev man det i hvert fald der.

25hours hotel
Smart lille mail at få før ophold … (Foto: MY DAILY SPACE)

Værelset

Alle værelser er forskellige – og mit var ‘noget science’ – gennemført og sjovt og ugle(dyret) som ligger mellem puderne måtte man også gerne kramme, når man var der. Der var skråvindue – og det var faktisk hyggeligt. Det føltes både hjemligt og alligevel dejlig hotelagtigt  med gode dyner og knitrende sengetøj.

hotelværelse 25hours hotel
Næsten som hjemme – men mega hyggeligt … (Foto: MY DAILY SPACE)

Heldigvis blev man ikke hørt i tingene på væggene, for så var jeg nok dumpet …

hotelværelse 25hours hotel
(Foto: MY DAILY SPACE)

Badeværelset var reelt delt op i tre – brusedel for sig – toilet for sig og så håndvask for sig. Det lyder mærkeligt, men fungerede faktisk ret godt. Alt meget farvestrålende og friskt.

hotelværelse 25hours hotel
Der er masser af plads i badet … (Foto: MY DAILY SPACE)

Jeg havde taget lidt julehygge med til værelset, så man netop kunne få følelsen af at være på juleferie. Julekortet blev også postet på en af turene ned ad Købmagergade …

jul
Man kan også julehygge på værelset – læse julebog – og sende julekort … (Foto: MY DAILY SPACE)

Maden på Neni

Bag Restaurant NENI finder man Molcho-familien med den passionerede kendiskok, tv-vært, kogebogsforfatter og cateringentreprenør Haya Molcho i spidsen. Det er syvende gang, at de har åbnet en restaurant på et 25hours hotel, og der er masser at glæde sig til, for uanset om man er i humør til en let frokost, en forfriskende snack eller et overdådigt middagsmåltid med dessert oveni, kan man være sikker på, at Molcho-familien har formået at blande det hjemlige med det bedste fra steder langt borte.

Det var som helt lille i Tel Aviv i Israel, at Haya Molcho lærte både at lave mad og sætte pris på måltidet som
et ritual for fællesskab. Hendes bedstemor brillerede ved gryderne, og selv var hun ikke mere end tre år, før
hun begyndte at stå ved matriarkens side som trofast hjælper NENI Restaurant med 186 siddepladser, inklusive den indre gårdhave, hvor glastaget kan åbnes. Der er også mulighed for ’Private Dining’ for op til 16 personer.

Vi valgte at tage en menu, hvor kokkene bestemte. Det er ud fra ‘share-princippet’, hvilket også er hyggeligt. Menuen hedder ‘Balagan’ menu og det betyder ‘smukt kaos’. Kaos var det dog ikke – men bare en farve- og smagsoplevelse med blandende forretter og hovedretter og deledessert.

neni forret
Her er noget af forretterne … Uhh de var gode … (Foto: MY DAILY SPACE)

Og så var der noget af hovedrettet. Kødet var så mørt så det nærmest røg af, da man løftede benet.

neni lammeskank
Hovedretten var blandt andet lammeskank med polenta … (Foto: MY DAILY SPACE)

Drinksene

Der er flere barer på hotellet. Der er den store, når man kommer ind – The Boilerman Bar i kælderen og en inde på restauranten. Ens for dem alle er, at du kan nyde virkelig lækre og anderledes drinks.

25hours hotel
Sæt dig og nyd en lækker drink … (Foto: MY DAILY SPACE)

Før middagen bestilte vi disse to drinks, der på mange måder var en anderledes (men dejlig) oplevelse. Den ene var med gin og den anden med vodka.

drinks 25hours hotel
Prøv noget nyt og anderledes i en af barerne på hotellet. (Foto: MY DAILY SPACE)

The Boilerman Bar er den mest intime og anderledes bar. Den ligger i kælderen og emmer af international stil …

the boilerman bar 25hours hotel
Uden at overdrive kan vi vel også sige, at drinksene er ganske gode på The Boilerman Bar … (Foto: PR)

Det kan du opleve på hotellet

Der er masser at opleve – om du vil sidde foran ilden – i sauna – besøge ‘Den Hemmelige Have’  ‘Vinyl Room’ eller ‘Love Library’. Der er mange små hyggelige kroge – og man skal have et godt indre kompas – for man fornemmer godt, at bygningen har en lang historie og været brugt til andet end hotel. Men det er kun på den hyggelige måde.

25hours hotel
Saunaen ligger på en af de små udendørs terrasser … (Foto: MY DAILY SPACE)

Når man går rundt på hotellet, så bliver man fyldt med farver – her er man på ingen måde farveforskrækket. Der er sjove farvekombinationer – mønstre – tekstiler – og det føles både hjemligt og ikke så ‘ophøjet. Hotellet har mange internationale gæster – det både ses og høres, når man går rundt. Som en lille metropol midt i byen.

‘Assembly Hall’
En god bog og så er det ellers bare at slå sig ned foran ilden … (Foto: MY DAILY SPACE)

Café Duse

“Il dolce far niente”. Det søde driverliv. Den søde dovenskab. Eller kunsten at lave ingenting. Måske kan begrebet, der indkapsler italienernes helt særlige, afslappede livsstil ikke oversættes helt præcist. Men det gør heller ikke noget, for filosofien  har indfundet sig på det italienske konditori, og det er italienske Melissa Forti, der har åbnet Café Duse i 25hours Hotels.

Her er alt, hvad hjertet begærer af kager og tærter. Og så der bare en lækker og rolig stemning i det smukke, skønne, fredfyldte konditori.

For 15 år siden begyndte Melissa Forti for egen fornøjelses skyld at bage anglosaksiske specialiteter. Ud af
det voksede en interesse for at opsnuse gamle og glemte italienske opskrifter og kombinere dem med andre,
nyere opskrifter fra rundt om i verden. I dag er hun kendt for sin egen karakteristiske stil, der forkæler
smagsløgene med både aroma og tekstur. Og dem kan man altså også opleve i København nu. Jeg satte mig derind og fik en kop kaffe og marmorkage og sugede alle duftene og indtrykkene til mig.

cafe duse 25hours hotel
Kaffe og kage ‘the italian way’ …(Foto: MY DAILY SPACE)

Det kan du opleve tæt på Hotellet

Man kunne lave en guide alene på det. For hotellets placering er genial. Og med Runde Tårn som nabo og Købmagergade lige om hjørnet, så bliver det ikke nemmere at komme rundt.

rundetårn
Rundetårn er en af de tætteste naboer til hotellet … (Foto: MY DAILY SPACE)

Det er nemt at shoppe, for både Magasin, ILLUM og Illums Bolighus tager under 10 minutter at gå ned til. Gaderne vibrerer med liv – og lige som på hotellet kan man mærke at her er fyldt med mennesker ‘på tur’ ude at opleve. Og om man blot vil ind og shoppe eller opleve de mange kulturelle ting, som hovedstaden byder på, er jo op til en selv – humør, vejr og pengepung …

magasin stormagasin
Magasin er også tæt på …(Foto: MY DAILY SPACE)

Nytår på NENI

Kunne du tænke dig at opleve bare lidt af det, jeg har skrevet om, så er det også muligt at fejre årets sidste aften med en hyggelig middag på NENI Copenhagen.
Aftenen starter klokken 19.00 med et glas Champagne, efterfulgt af en særlig Balagan Menu kurateret af vores køkkenchef Fredrik. Her vil køkkenet overraske dine smagsløg med en kombination af vores NENI-favoritter og særlige off-the-menu retter så som oksemørbrad og jomfruhummer. De tilbereder også de helt rigtige vegetariske retter til dig, hvis det er mere passende eller det, du har lyst til.
Efter middagen er du velkommen til at slutte dig til os i vores NENI bar, til nogle ekstraordinære drinks eller tage videre til andre festligheder i nærheden for at se fyrværkeriet midt i København. Det vil være en hyggelig og anderledes måde at fejre nytår på. Prisen per person er 875 kroner og maden – og vinmenu 675 kroner per person.

 

Læs også:

 

Det vidste du ikke om København

 

storkespringvandet københavn strøget (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·