NEWS: Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19
Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19 · Fører og passager dømt for vanvidskørsel · Rasmus Seebach udgiver nytårssingle · Stille liv er udvalgt til Berlinalen · To mænd igen straffet for bedrageri af ældre kvinder · Dagens video: Hvor kommer månen fra
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19
Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID-19-pandemien, sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning. Det viser stort dansk studie blandt børn og unge i alderen 5-24 år i Danmark frem til juni 2022.
Under COVID-19-pandemien oplevede unge en forværring af deres mentale helbred. Et nyt stort dansk studie, der anvender data fra de nationale sundhedsregistre, viser en stigning på 18% i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser, såsom sovemedicin, ADHD-medicin og antidepressiva. Derudover har der været en stigning i antallet af 5-24-årige, som er diagnosticeret med ADHD eller, i mindre grad, angstlidelser.
– Vores studie peger på, at der under og efter pandemien var flere børn og unge, der havde alvorlige psykiske problemer, som krævede medicinsk behandling end før, forklarer Mette Bliddal, førsteforfatter på studiet og lektor ved Syddansk Universitet. Vi ser, at behovet for medicinsk behandling med psykiatriske lægemidler forekommer hos børn og unge med og uden tidligere psykisk sygdom.
I studiet, som netop er udgivet i JAMA Psychiatry, sammenligner forfatterne de månedlige rater af indløste recepter for psykiatriske lægemidler og registrerede psykiatriske diagnoser fra første nationale nedlukning og frem til juni 2022 med raterne før pandemien. Resultaterne viser, at forbruget af medicin og antallet af diagnoser i denne periode er højere end forventet.
Forskerne bag studiet understreger, at undersøgelsen ikke giver forklaringer på, hvad der forårsager stigningen i psykopatologi.
Bekymrende fund … Professor Christoph U. Correll fra The Zucker School of Medicine at Hofstra/Northwell, New York, USA, og Charité University Medicine, Berlin, Germany, som ikke har været involveret i undersøgelsen, siger om studiets betydning:
– Resultaterne fra dette registerbaserede studie understreger den negative indvirkning af Covid-19-pandemien på sårbare unge, og bør verificeres i andre lande. Fundene er dog bekymrende, idet andre undersøgelser tyder på, at der har været en mindre søgning til sundhedsvæsenet under pandemien på grund af frygt for infektion, understreger han og uddyber:
– Det kan betyde, at man på sigt kan opleve en endnu større søgning af individer med nyopståede eller forværrede psykiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres i hele verden. Disse resultater skal derfor tages alvorligt af de sundhedspolitikere og beslutningstagere, der tildeler ressourcer til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet i de kommende måneder og år.
Kort om undersøgelsen:
Studiet er gennemført af forskningsgruppen i Farmakoepidemiologi ved Afdeling for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningenhed på Syddansk Universitet.
Fra januar 2017 til juni 2022 var der 108.840 nye brugere af psykofarmaka hos personer i alderen 5-24 år. Sammenlignet med perioden før den første nationale nedlukning (marts 2020) fandt forskerne en relativ stigning i brugen af psykofarmaka på 18 %.
Blandt de 12-17-årige var den relative stigning på 37 %. Stigningen sås i alle lægemiddelgrupper undtagen anxiolytika og var højest for søvnmedicin (39 %) og midler mod ADHD (19 %).
Den tilsvarende relative stigning i psykiatriske diagnoser var 5 %. Blandt de 5-11-årige var den relative stigning på 19 %. Den samlede stigning var hovedsageligt forbundet med en stigning i ADHD (13 %) og angstlidelser (4 %)
Studiet anvender data på indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser fra Lægemiddelstatistikregisteret og diagnoser for psykiatriske lidelser fra Landspatientregisteret på alle i Danmark i alderen 5-24 år.
Læs også: Psykolog forklarer: Derfor er unge ensomme
Fører og passager dømt for vanvidskørsel
To unge dømt i sag om vanvidskørsel over strækning på 70 kilometer ved blandt andet Hedehusene, Ishøj og Roskilde. De to unge – en dengang 16-årig dreng og en 15-årig pige – var tiltalt for at have stjålet en bil på en adresse i Hvidovre om natten den 8. marts 2022. Ved hjælp af GPS-sporing i bilen fandt politiet frem til de unge, som kørte på Holbækmotorvejen ved Hedehusene, men de unge stoppede ikke, hvorfor politiet eftersatte dem.
I forbindelse med eftersættelsen kørte de to unge i høj fart over mange kilometer på Holbækmotorvejen og igennem en række mindre byer vest for Roskilde, indtil føreren efter ca. 35 minutter mistede herredømmet over bilen og påkørte en anden bilist i Ishøj, da det unge par var på tilbage mod Vestegnen.
Undervejs forsøgte politiet at bringe dem til standsning blandt andet ved brug af sømmåtter og ved at spærre Holbækmotorvejen nær Roskilde. Et stort antal gange var farten mere end 100 procent over den tilladte hastighed, ligesom det unge par kørte slalomkørsel ind og ud blandt andre trafikkanter, kørte i nødsporet, mod færdselsretningen og over for rødt lys. Ca. 20 km. af vanvidskørslen skete desuden på tre dæk, idet bilens ene fordæk var blevet ødelagt af politiets sømmåtter.
– Når man som 16-årig uden kørekort fører bil med en så høj hastighed over en strækning på 70 kilometer, så kan man nå at forvolde rigtig meget skade – både på sig selv og på de andre trafikkanter. Der skete kun materiel skade, men det er et sandt held, der i hvert fald ikke skyldtes de tiltaltes adfærd, siger anklager Natali Nasr.
Undervejs optog pigen videofilm af kørslen fra passagersædet. Her kan man blandt andet høre og se, hvordan hun med GPS guider drengen, der fører bilen, og hvordan hun blandt andet råber ‘kør, kør, kør’. Disse videoer blev afspillet i retten og er bagrunden for, at pigen blev dømt for medvirken til særlig hensynslys kørsel og for at have bragt andre i fare.
At blive dømt for medvirken i en færdselssag er meget sjældent og ifølge anklageren i sagen, så findes der ikke andre lignende domme på netop dette område.
– Den her sag er meget usædvanlig, dels på grund af kørselsforløbets grovhed og længde, dels fordi retten dømmer en passager, der ikke har ført bilen, for medvirken til særlig hensynsløs kørsel og fareforvoldelse, udtaler anklager Natali Nasr.
Drengen blev idømt et års fængsel og blev frakendt førerretten i otte år, gældende fra han fylder 18. Pigen blev idømt et halvt års fængsel for at have medvirket ved det der i straffeloven hedder tilskyndelse, råd eller dåd.
Drengen modtog dommen og pigen har taget betænkningstid i forhold til eventuel anke.
Læs også: Børns risiko i trafikken stiger med alderen
Rasmus Seebach udgiver nytårssingle
Endelig er der nyt fra en af Danmarks elskede musikere, for i en pressemeddelelse fredag kom de frem, at Rasmus Seebach udgiver nytårssangen ‘Vores År’ den 23. december.
Om sangen fortæller han:
– For mange af os har det været et udfordrende år, og jeg har virkelig brug for at turde håbe på, at der venter lys forude. Netop nytåret repræsenterer en tid, hvor vi med håb og drømme for fremtiden siger farvel til et gammelt år og begynder et nyt. Men det er svært at se frem uden at se tilbage. Og selvom det lyder klichefyldt, er det sommetider netop på denne højtidelige aften gennem nytårstågen, at vi ser tingene klart. Min sang er derfor en reminder om, at vi til midnat husker at tage de mennesker i hånden, som vi har delt årets op- og nedture med. Jeg tror i hvert fald på, at nytåret er en perfekt anledning til at tilgive os selv og dem, vi elsker, trække en streg i sandet og springe ind i et nyt år med rent bord, optimisme og kærlighed. Sammen. Selvfølgelig til lyden af min nye sang ‘Vores År’.
‘Vores År’ er skrevet og produceret af Rasmus selv i samarbejde med hans faste hold; Lars Ankerstjerne og Andreas Sommer.
Læs også: Spotify afslører vores musikalske adfærd i vores hjem
Stille liv er udvalgt til Berlinalen
Malene Choi’s film ‘Stille liv’ er udvalgt til Berlinalens Panorama-program. Festivalen løber fra den 16. til 26. februar 2023, hvor den fejrer verdenspremiere i Panorama-sektionen på filmfestivalen i Berlin i februar.
Filmen kredser om transnational adoption og den svære slægtsskabsdannelse i adoptivfamilierne. Choi har skrevet manuskriptet til dramaet sammen med Sissel Dalsgaard Thomsen.
I filmen lever Carl et stille liv på sine forældres gård på landet. Han er adopteret fra Sydkorea og er lille og spinkel. Han føler sig fremmed i sin egen familie, hvor det grove arbejde på gården drejer sig om at håndtere store dyr. Han drømmer om at genetablere en forbindelse til sit fædreland, og trangen bliver endnu større efter en ubehagelig familiesammenkomst, hvor Carls udvidede familie viser deres sande racistiske ansigter. En frustration og en vrede gror i Carl. Adoptivforældrene elsker Carl højt, men har svært ved at forholde sig til hans længsel efter hans første hjem. Carl må tage et valg, om han vil søge sine rødder andetsteds eller favne sin skæbne i det jyske.
Som Carl indtager Cornelius Won Riedel-Clausen sin første store rolle. Derudover medvirker også blandt andre Bodil Jørgensen og Bjarne Henriksen.
Instruktør Malene Choi blev selv adopteret fra Sydkorea og voksede op i Danmark. Hun er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2005, og i 2018 debuterede hun i det lange format med ‘The Return’, en hybridfilm, der blev vist på en lang række internationale filmfestivaler. Filmen modtog special mentions ved filmfestivalerne i Rotterdam og Gøteborg.
Chois ambition med ‘Stille liv’ er fra en insiders perspektiv at vise nogle af de uforudsete konsekvenser som denne usædvanlige form for migration skaber.
‘Stille liv’ er produceret af Maria Møller Kjeldgaard for Manna Film. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond, Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med DR.
Læs også: ‘Apolonia, Apolonia’ vinder hovedprisen på IDFA
To mænd igen straffet for bedrageri af ældre kvinder
To 23-årige mænd er igen blevet straffet for databedrageri mod ældre kvinder. Det er anden gang i år, at de straffes for den form for kriminalitet.
Selv om to mænd i februar blev idømt 2,5 års fængsel for databedrageri for seks millioner kroner, har det ikke holdt dem fra at fortsætte deres kriminelle handlinger. Tilbage i maj blev de nemlig anholdt igen sigtet for at fortsætte med at narre primært ældre kvinder til at udlevere oplysninger om deres bankkonti.
Den 7. december fik den ene af de to mænd en ny dom, da Københavns Byret lagde to års fængsel oven i dommen fra februar. I dag fik den anden tiltalte sin dom, der lød på 2,5 års fængsel oven i dommen fra februar.
De to mænd, der begge er 23 år, blev denne gang fundet skyldige i databedrageri for henholdsvis 1,6 og 1,8 millioner kroner.
Ofrene har igen primært været ældre kvinder, som blev ringet op af en af de to mænd, som udgav sig for at ringe fra eksempelvis Udbetaling Danmark. På den måde fik de adgang til ofrenes bankkonti og dermed opsparinger, som endte hos de to mænd.
For at undgå at blive udsat for den form for bedrageri opfordrer Københavns Politi til, at man aldrig giver oplysninger om bankkonti, koder og cpr-nummer til personer, der via telefonen udgiver sig for at være fra en bank, politiet eller en offentlig myndighed.
På politiets hjemmeside er der flere gode råd til at undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger.
Læs også: Spot en ensom ældre og gør noget
