Læs også:

Close
kosmetik læbestift

NEWS: Ny undersøgelse viser, at kosmetikprodukter giver danskerne selvtillid og livskvalitet

Nyheder  | 

Ny undersøgelse viser, at kosmetikprodukter giver danskerne selvtillid og livskvalitet · Mand anholdt for drab i Odense · Antallet af dræbte i fartulykker halveret · Danskerne har milliarder til gode i feriepenge · Mere cyklende politi på vej i København · Dagens billede: Farver vi har været vilde med i 2022

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ny undersøgelse viser, at kosmetikprodukter giver danskerne selvtillid og livskvalitet

Kosmetik og personlige plejeprodukter spiller en essentiel rolle i danskernes hverdag. Den daglige plejerutine giver selvtillid og forbedrer livskvaliteten, viser en ny europæisk forbrugerundersøgelse.

Du tænker formentlig ikke over det, men stort set alle danskere bruger ét eller flere kosmetik og personlige plejeprodukter på daglig basis. Fra kropspleje, hudpleje, hårpleje og tandpasta til parfume, make-up og solbeskyttelse. Faktisk anvender hver dansker i gennemsnit over seks forskellige kosmetiske produkter dagligt, fra de står op, til de går i seng, og 11 forskellige kosmetiske produkter om ugen.

Det viser en ny undersøgelse som analyseinstituttet Ifop har gennemført på vegne af den europæiske brancheorganisation, Cosmetics Europe. Over 6.000 forbrugere i 10 europæiske lande – herunder Danmark – er blevet stillet spørgsmål om deres brug af kosmetik- og personlige plejeprodukter, og hvilken betydning produkterne har for dem i deres hverdag.

57 % af danskerne mener, at kosmetik og personlige plejeprodukter er enten en vigtig eller meget vigtig del af deres hverdag. 48 % af de danske forbrugere svarer, at kosmetik og personlige plejeprodukter er vigtig eller meget vigtige for at forbedre livskvaliteten og for 42 % vedkommende er produkterne enten vigtige eller meget vigtige for at opbygge deres selvværd.

– Kosmetik og personlige plejeprodukter spiller en væsentlig og essentiel rolle i danskernes hverdag og liv. De bidrager ikke alene til, at vi kan opretholde en god hygiejne og en sund krop, de er også med til at opbygge en bedre livskvalitet og et øget selvværd, siger administrerende. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen om den nye undersøgelse.

Kosmetikkurser giver kræftramte kvinder selvtilliden tilbage … Look Good Feel Better er en humanitær forening, der siden stiftelsen i Danmark i 1998 har hjulpet mere end 25.000 kræftramte kvinder. Foreningen afholder gratis hudpleje- og makeupkurser til kvinder i ambulant behandling for kræft 10 steder i hele landet. Sekretariatsleder i Look Good Feel Better, Helle Busch Gammelgaard, fortæller, at kurserne er med til at styrke kvindernes selvtillid og give dem større velvære i en svær tid:

– Det hjælper kvinderne på flere planer at deltage i et kursus hos Look Good Feel Better. Dels lærer de, hvordan de mindsker de synlige bivirkninger ved deres kræftbehandling og på den måde kan færdes blandt andre mennesker uden at ligne en patient. Det øger kvindernes selvværd og lyst til at være sociale. Dels er der en stor mængde egenomsorg og næstekærlighed i at deltage på kurset. Kvinderne forkæler dem selv ved at bruge tid på hudpleje og makeup, og de øvrige kvinder giver en følelse af fællesskab og nærvær som mange af kræftpatienterne har stor glæde af.

kosmetik læbestift
Ny undersøgelse viser, at kosmetikprodukter giver danskerne selvtillid og livskvalitet … (Foto: PR)

Læs også: Beautynyheder du kan ønske dig eller give som gave

Mand anholdt for drab i Odense

En mand ermandag klokken 08.03 anholdt og sigtet for drab. Der er tale om en 46-årig mand fra Fredericia. Den dræbte er en 70-årig mand fra Odense S. De pårørende er underrettet.

Det er politiets formodning, at den dræbte og den mistænkte kendte hinanden, og at drabet er sket på forurettedes bopæl i Odense tidligt mandag morgen.  Fyns Politi modtog anmeldelsen kl 07.49 og var kort efter på stedet, hvor sigtede blev fundet og anholdt.

Den anholdte er fremstillet i grundlovsforhør i går tirsdag ved retten i Odense. Hele mandagen har efterforskere og politiets teknikere arbejdet på stedet for at sikre spor. Efterforskningen pågår dog stadig og Fyns Politi har ikke yderligere til sagen.

politi politibil
Mand anholdt for drab i Odense … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Kvinde tiltalt for drab og drabsforsøg på plejehjem

Antallet af dræbte i fartulykker halveret

Danskerne har taget toppen af farten, og det er ikke kun på grund af stigende benzinpriser. Set over de sidste ti år er der markant færre, som kører for stærkt. I samme periode er antallet af dræbte i ulykker med for høj fart faldet med 51 procent.

Antallet af mennesker, som har mistet livet på grund af for høj fart i trafikken, er faldet med 51 procent fra 2010 til 2020, viser Dødsulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet. I samme periode er antallet af dræbte i andre former for trafikulykker faldet med 15 procent, så isoleret set er faldet i fartulykkerne markant.

Vi er dog ikke i mål endnu. For høj fart er fortsat afgørende i cirka 4 ud af 10 dødsulykker, og kun overgået af uopmærksomhed er for høj fart fortsat den næsthyppigste årsag til dødsulykker i trafikken.

– Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 svarede cirka 4 ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen.

I 2022 svarede lidt flere end 2 ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80-zone. Det svarer til en halvering på 10 år.

– Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Faldet i dødsulykker med for høj fart bør tilskrives et langt sejt træk med adfærdsændring ved hjælp af kampagner og politikontrol, og dertil er der sket forbedring af vejnettet, og der er kommet strammere lovgivning for fartovertrædelser og sikrere biler.

I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.

– For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken. Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

I perioden 2015 til 2020 er 77 personer i det midt- og vestjyske blevet dræbt i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt blev 382 personer dræbt i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 procent af alle landets trafikdræbte i fartulykker.

Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.

Fakta om for høj fart:

Bilisttrackeren: Hvert år undersøger Rådet for Sikker Trafik danskernes adfærd i trafikken blandt flere end 2.000 respondenter. Undersøgelsen viser, at der over en periode på ni år har været en positiv udvikling. Flere af de fartglade bilister har nemlig lettet foden en smule fra speederen.

Undersøgelsen (bilisttrackeren) er foretaget for Rådets for Sikker Trafik, og gennemført af analyseinstituttet Plangruppen og Wilke.

I 2013 svarede 39 % af bilisterne, at de meget ofte/ofte eller en gang i mellem kørte 90 km/t. eller mere på veje, hvor man kun måtte køre 80 km/t. I 2022 svarer 22 % af bilisterne, at de har denne adfærd. Der er altså tale om en markant reduktion blandt de bilister, der siger, at de kører for stærkt på landevejene, som er den type vej, hvor flest bliver dræbt.

Vejdirektoratets Hastighedsbarometer: Vejdirektoratets hastighedsmålinger på vejene (Hastighedsbarometeret) viser også, at bilisterne har sænket farten væsentligt på vejene gennem årene – og altså før brændstofpriserne steg voldsomt i år.

I Jylland er det hver fjerde, som i 2016 kørte 90 km/t eller mere på landevejen, som i 2021 har sat hastigheden ned. På øerne er det næsten 29 procent af dem, som tidligere kørte for stærkt, som har reduceret hastigheden.

Se flere ulykkesstatistikker fra Vejdirektoratet her.

sænk farten
Antallet af dræbte i fartulykker halveret … (Foto PR)

Læs også: Færdselskontrol udløste mange klip

Danskerne har milliarder til gode i feriepenge

Måske du skulle tjekke på borger.dk, for ATP har meldt ud, at danskerne har milliarder til gode i feriepenge .. 741.000 danskere har sammenlagt 3,7 milliarder feriepenge til gode for ferieåret 2021/2022. Derfor er det en god idé at tjekke, om du har feriepenge til gode på .borger.dk. Har du feriepenge til gode, skal du holde ferien inden den 31. december 2022.

FerieKonto, der administreres af ATP, sendte i efteråret 1,4 millioner breve til danskere, der har feriepenge til gode for ferieåret 2021/2022. En stor del af feriepengene er allerede udbetalt, men knap halvdelen har fortsat ferie til gode, som de skal holde inden den 31.december 2022.

De 3,7 milliarder kroner, som danskerne har til gode, er penge, der potentielt lander på et tørt sted i en dyr juletid, hvor inflation og udgifter er på himmelflugt.

– De 741.000 danskere, der endnu ikke har bestilt deres feriepenge, er timelønnede lønmodtagere og fratrådte funktionærer, der enten har skiftet job eller nu er ledige. De har tilsammen optjent 3,7 milliarder i feriepenge, som de kan få udbetalt, hvis de holder ferie og bestiller pengene på borger.dk, siger koncerndirektør Anne Kristine Axelsson.

Om årsagen til, at der fortsat er milliarder til gode, siger Anne Kristine Axelsson:

– Det er svært at sætte en finger på, hvad der præcist er årsagen til, at der stadig er så mange, der ikke har bestilt deres feriepenge. Forventningen er, at der vil blive bestilt en del feriepenge i forbindelse med julen, men erfaringen er, at langt fra alle feriepenge bliver bestilt. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at man tjekker, om man skulle have feriepenge til gode. Når det er sagt, vil der også være lønmodtagere, der er forhindret i at holde ferie, som har mulighed for at få overført ferien næste år.

Fakta:

Der er 3,7 milliarder kroner i feriepenge, der endnu ikke er bestilt.
Det er feriepenge for ferie, der skal afholdes inden den 31. december 2022.
Cirka 741.000 danskere har feriepenge til gode.
Hvis man har afholdt ferie i ferieåret 2021/2022, men ikke har bestilt sine feriepenge, kan man bestille dem indtil den 30. september 2023. Herefter bliver feriepengene overført til en feriefond.

atp
Her ses ATP’s hovedsæde i Hillerød …(Foto: PR)

Læs også: Høj dansk inflation er importeret fra udlandet

Mere cyklende politi på vej i København

Borgerne vil se politiet mere på cykelstierne – og det kommer de til, for fremover vil borgere i Københavns politikreds oftere møde cyklende betjente især i myldretiden, ligesom de vil støde på mere information om regler og god cykeladfærd. Begge initiativer udspringer direkte fra vores borgerråd.

Der sker – heldigvis – relativt få alvorlige ulykker, hvor cyklister er involveret, særligt når man tænker på det samlede antal cyklister og trængslen på cykelstierne i Københavns politikreds. Men når uheldet er ude, er bløde trafikanter som cyklister ekstra udsatte og de udgør cirka halvdelen af alle de dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikulykker i politikredsen.

Derfor har Københavns Politi det seneste halve år sat ekstra fokus på sikkerheden for cyklister og har blandt bedt borgerne om forslag til, hvordan vi sammen kan skabe en bedre adfærd på cykelstierne og dermed øge trygheden og sikkerheden. Og det er der kommet mange gode forslag, ideer og indsigter – både på vores borgerråds hjemmeside, til et borgerrådsmøde og i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse.

Noget af det, der går igen, er et ønske om, at vi er mere synlige på cykelstierne.

– Vi har i borgerrådet fået borgernes blik på, hvordan vi sammen kan gøre det mere trygt og sikkert at cykle. Noget af det, der fylder for mange, er et ønske om, at vi er mere til stede blandt cyklisterne for at se og påtale andre forseelser end dem, vi typisk ser ved vejkryds. Det er et rigtig godt indspark, som vi har taget til os, siger politidirektør Anne Tønnes.

Konkret vil nærpolitiet derfor fremadrettet patruljere på cykel flere gange om ugen. Det vil blandt være i myldretiden, hvor der er trængsel på cykelstierne, men også på andre tidspunkter af døgnet. Tiltaget er et supplement til vores klassiske cykelindsatser, hvor vi typisk står ved vejkryds med udfordringer og giver bøder og påbud til dem, der overtræder reglerne og skaber farlige eller uhensigtsmæssige situationer.

Desuden øremærker vi flere uger om året til større målrettede cykelindsatser. Det kunne fx være med særlig fokus på cykeladfærd og sikkerhed på skoleveje i forbindelse med skolestart eller lys på cyklerne, når vi – som nu – bevæger os ind i vintermånederne. Ud over den øgede tilstedeværelse på cykelstierne vil Københavns Politi også skrue op for informationen om færdselsreglerne for cyklister. Også det sker på baggrund af en efterspørgsel fra borgerne.

– Borgerne opfordrer os også til at øge fokus på færdselsreglerne og peger på, at mange forseelser blandt cyklister kan skyldes cyklisters manglende kendskab til reglerne og en manglende forståelse for, hvordan man som cyklist kan være til gene for andre, slutter Anne Tønnes.

Fakta: Københavns Politis borgerråd

Københavns Politi etablerede sit borgerråd, hvor vi beder om borgernes input til konkrete emner, i 2021.

Borgere i politikredsen har siden juni i år kunnet give deres ideer, oplevelser og erfaringer om sikkerhed for cyklister og god cykeladfærd på vores borgerråds hjemmeside, til et borgermøde og i en spørgeskemaundersøgelse.

Fra 2023 vil det især være de fysiske borgerrådsmøder, hvor vi møder borgerne ansigt til ansigt og får deres input, som vi vil fokusere på.

Københavns Politi planlægger endnu et møde med cyklisterne på dagsordenen først i det nye år. Rammen vil dog være ny, da vi forventer at holde det i samarbejde med en af kommunerne i vores politikreds og derfor fokusere på lokale forhold i kommunen. Mere info om arrangementet sendes ud omkring årsskiftet.

 

rådhuspladsen københavn juletræ trafik (Foto: MY DAILY SPACE)
Mere cyklende politi på vej i København … (Foto: MY SPACE SPACE)

Læs også: Politiet retter opmærksomheden mod trafikanter, der har glemt den

Dagens billede: Farver vi har været vilde med i 2022

· Mere fra samme kategori ·