Læs også:

Close
jul irish coffee

Julet udgave af Irish Coffee

Mad  | 

Vi er mange, der elsker en Irish Coffee, men hvad hvis man lavede den i en julet udgave – det lyder også lækkert. Her får du opskriften på en Irish Coffee, der er i julehumør

jul irish coffee
Så er der en lidt anderledes og julet udgave af Irish Coffee … (Foto: PR)

Tænk kolde dage og varm whisky – tænk stærk kaffe, flødeskum og kanel og brunkager – så er det faktisk godt på vej til en julet Irish Coffee.

Opskriften er til 2 personer

Det skal du bruge

Ingredienser

2 spk brun farin
2 tsk ahornsirup
1 knivspids revet Tonkabønne
8 cl Tullamore D.E.W.
20 cl stærk kaffe
4 tsk. letpisket flødeskum
Kanel
Brunkager

Sådan gør du

Start med at lave en sukkerblanding ved at blande farin, ahornsirup og den revede tonkabønne sammen. Tilsæt eventuelt en smule Tullamore D.E.W. for at gøre den flydende.

Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vandt vand, som hældes ud igen.

Hæld 4 cl Tullamore D.E.W. i glasset.

Tilsæt en spiseskefuld sukkerblanding og top med kaffe. Rør rundt til sukkeret er opløst i blandingen.

Hæld forsigtigt koldt, letpisket flødeskum i glasset over bagsiden af en ske, så det flyder ovenpå.

Pynt med kanel og knuste brunkager.

Tip: Rør ikke rundt i drinken. Den bedste smag og duftoplevelse fås ved at drikke den varme drink gennem det kolde flødeskum.

Læs også:

Bliv klogere på whisky

 

whiskyglas

· Mere fra samme kategori ·