Læs også:

Close
natur fjällräven vandre

Få friluftsliv og eventyr ind i hverdagen

Rejser  | 

Naturen er blevet en af de helt store interesser efter corona kom og for evigt ændrede vores liv. Men hvordan bruger man naturen bedst. Vi har talt med Fjällräven. Få gode tips her

Friluftsliv og Outdoor kommer i mange former og varianter, lige fra det vilde eventyr langt ude i den øde vildmark til den lidt nære, skovtur, eller vandring eller teltovernatning tæt på hjemmet. Vi har snakket med Marianne Yde fra Fjällräven om nogle gode råd og tips, hvis man er begynder og gerne vil starte et aktivt friluftsliv.

marianne yde norge
Her vandrer Marianne i Norge … (Foto: Privat)

Hvad er friluftsliv/uutdoor?

– For mig kan oplevelsen af det gode Friluftsliv/Outdoor være forskellig fra gang til gang. På en våd og kold søndag, kan det være dejligt at iføre sig regntøjet og komme afsted medens regnen pisker ned, velvidende at det kun bliver et par timer, og med tanken om en kop varm te og uldtæppe på sofaen i baghovedet.

Andre dage, er det med den fedeste fornemmelse, når man pakker hue, ekstra tøj, brænder, mad, drikke og snacks og snører støvlerne på den helt rigtige måde, medens man glæder sig til en hel dag eller flere i naturen.

Det kan også være dagen hvor man kommer tidligt afsted og oplever rådyr eller harer på marken i morgendisen.
Og alt derimellem.

For mig findes der ikke en facitliste på den rette form for friluftsliv. Hvis man har fået lidt vind i håret og frisk luft og synes man har haft en god dag i naturen, så er det essensen af friluftsliv.

Måske du også drømmer om at bruge naturen mere … (Foto: PR)

Hvordan starter man?

–  Man kan starte med en god dagstur. Måske finde en god rute i nærområdet. Der findes mange gode apps man kan bruge, hvis man vil et sted hen man ikke kender. Men ellers kan man sagtens vælge et område man kender i forvejen. For der findes altid nye oplevelser i ens nærområde. Pak en lille rygsæk med en god madpakke, lidt ekstra tøj, drikkevarer og et siddeunderlag. Og så er det bare med at komme afsted.

vandre fjällräven
Naturen er spændende at gå på opdagelse i … (Foto: PR)

Hvad skal man bruge, og hvad er godt at have?

– Jeg synes at det vigtigste er velegnede sokker, godt fodtøj og en rygsæk der sidder godt på ryggen. Et par gode vandre støvler er at foretrække, for det giver ekstra støtte og god vandre komfort. Selv er jeg meget tilpas med et uld t-shirt, den bliver ikke våd som bomuld, når man sveder, så man føler sig aldrig kold.

Jeg synes man gør sig selv en god tjeneste ved at gå ind i en outdoor/friluftsbutik, der får man den allerbedste vejledning i at finde de rette produkter til ens behov.

Husk telefonen, og skal man ud på en længere tur, er det en god ide at fortælle ens nærmeste om ruten, hvornår man tager afsted og forventer at komme hjem igen.

Går turen på fjeldet i Norden, bør man sætte sig ind i for eksempel ‘De Nordske Fjeldregler’ (kan googles).

natur fjällräven vandre
Det er Abisko Trekking Tights –  En ny revolutionerende ide med tights til trekking, følger kroppens kurver, og giver super fleksibilitet. Særlig optimalt til piger,  der ønsker er kvindeligt snit, men stadig med en trekkingbuks funktionalitet – til forskel fra andre trekkingbukser, hvor det kan gå hen og blive lidt for maskulint.  Som et ekstra plus; så kan de være under et på skalbukser eller vandrebukser, som ekstra varne, isolering. De kan købes her. (Foto: PR)

Her er gode pakkeråd til den korte og lidt længere tur

Her er eksempel på min pakkelister, afhængig af om det er en tur med overnatning og over flere dage.

Min pakkeliste til 1 dag

Dagturs rygsæk – cirka 30 liter
Regntøj
Varm trøje
Madpakke
Drikkedunk
Siddeunderlag
Snacks
Trash bag – til alt affald.
Toiletpapir + håndsprit

vandre
Her kan du få god inspiration til den korte og lidt længere vandretur … (Foto: PR)

Min pakkeliste til 3 dage

Vandrerygsæk – cirka 55-75 liter
Telt
Liggeunderlag
Sovepose – gerne pakket vandtæt
Brænder
Gas til brænder
Multi tool – eller kniv
Tur tallerken, tur kop og tur bestik
Drikkedunk (cirka 1 liter)
Eventuelt termokande
Eventuelt kompakt kikkert
Trash bag – til alt affald.
Toiletpapir + håndsprit
Ekstra sokker – gerne pakket vandtæt (evt. sammen
Et komplet sæt tørt skiftetøj – gerne pakket vandtæt (eventuelt sammen med soveposen)
Hue
Førstehjælps kit (plaster, Panodil osv.)

Morgenmad: for eksempel havregryn så man kan koge havregrød

Frokost: for eksemel knækbrød / rugbrød – dåsemad, hel spegepølse, frysetørret mad, nudelsupper

Aftensmad: Frysetørret mad / der findes også flere hjemmesider med gode og nemme retter på brænder.

Snacks

Kaffe/te/kakao

Man kan med fordel portionspakke hjemmefra, så man ved at man har det med man skal bruge. Men husk at appetitten kan være lidt større end normalt.
Hvis man er flere sammen på tur, vil man typisk dele f.eks. telt, brænder

Hvad giver friluftslivet dig?

– Det giver mig fornyet energi, velvære og ro. Det er tid til fordybning og gode samtaler hvis man går sammen med andre.

Jeg nyder duftene fra træer, blomster og våd jordbund. Nyder synet af ingenting udover natur så langt øjet rækker. Eller skoven med solstråler igennem trætoppene. Lydene fra havet, kragernes samtaler, spætten der hakker i træerne, køer der muuher, og hvad der nu ellers er af lyde der hvor man er på tur.

marianne yde
Her er Marianne Yde på tur i Jammerbugten … (Foto: Privat)

Hvordan finder du tid til at komme i naturen?

– Jeg har en hund, og den er jo garant for små ture hver dag, uanset vejret. Men ellers prioriterer jeg at komme ud i naturen et par gange om ugen. Gerne en tur i skoven eller ved vandet i løbet af weekenden, og ellers på lidt længere ture i forlængede weekender og ferier. Naturen giver så meget igen, bare vi passer godt på den.

marianne yde
Her er hun på vandretur ved Lundø ved Skive … (Foto: Privat)

Marianne Yde arbejder til dagligt hos Fjällräven, bor i Randers med sin familie og hund.

3 fun facts

  1. Det er de færreste, der som 13-14 årig ved, hvad de vil med deres liv. Grundlægeren af Fjällräven startede allerede grundstene for, hvad der skulle blive Fjällräven i sine tidlige teenageår.
  2. Tøj- eller materialerester kan ende med at blive ikoniske produkter. Ideen til Den utrolige populære Grønlandsjakke, kom af materialer, der havde vist sig for tunge til at blive telte.
  3. Langt op i 1970’erne brugte de svenske skolebørn en slags skuldertaske, til skolebrug, det skabte  dårlige rygge og rygsmerter. Fjällrävens rygsæk, Kånken, var et produkt udviklet tim at afhjælpe dette problem.

 

bål fjällräven
En rigtig hyggelig oplevelse ude i naturen er godt for krop og sind … (Foto: PR)

Læs også:

3 ting du skal vide om at sanke

 

svampe sanke

· Mere fra samme kategori ·