Læs også:

Close
par kærester kærlighed

En snak med sexolog Sara Skaarup om dating, kærlighed og parforhold

Mit liv  | 

Forfatter, sexolog og journalist Sara Skaarup har skrevet en spændende bog; ‘Lyserøde luftkasteller’. Den har vi fået en snak med hende om

sara skaarup, lyserøde luftkasteller
Vi har fået en sna med forfatteren bag bogen ‘Lyserøde luftkasteller’ Sara Skaarup … (Foto: Miriam Thybo Møller)

Hvorfor har du skrevet denne bog?

10 års sexologsamtaler med folk, der søger kærlighed, har lært mig, at mange kvinder går rundt med rosafarvede briller i den forstand, at de nærer Disney-agtige forhåbninger til deres kærlighedsliv. Mange har svært ved at skelne om det, de oplever er kærlighed eller noget andet.

Mange kvinder oplever desuden, at de nærmest bliver afhængige af, at den anden part skal gengælde deres følelser, svare og i det hele taget opføre sig på en særlig måde – og når manden så ikke gør det, bliver kvinden dybt frustreret eller ulykkelig.

Man kan bruge mange kræfter på at forfølge håbet om en mand, uden at han reelt er rigtig for en – og det er opslidende. Men vi kan alle lære at lave et reality-tjek på det, vi har gang i, så vi kan slippe for at spilde vores kræfter på vildskud og i stedet starte relationer på et realistisk grundlag.

sara skaarup, lyserøde luftkasteller
Sådan ser bogen ud. Det er en virkelig velskrevet og spændende bog, der også får en til både at forstå men måske også åbne øjnene for både dating og kærligheden … (Foto: PR)

Hvad er det der gør kvinder og mænd forskellige i forhold til kærligheden og deres mønstre?

Kvinder har forenklet sagt en anden biologi, der gør, at vi rent hormonelt knytter os hurtigere til den, vi er interesseret i, end omvendt.

Efter sex for eksempel oplever mange kvinder at udvikle en form for forelskelse, der reelt nærmere er en form for ’high’, der kommer af, at der er frigjort en masse feel-good hormoner i kroppen. Kvinden bliver dermed let ’hooked’ på den anden, og det uanset, om fyren egentlig er det værd – eller interesseret …

par, date, kærlighed, love
At date kan være opslidende – men også spændende … (Foto: Unsplash)

Har datingkulturen ændret os radikalt og vores måde at elske og lede efter kærligheden på?

Ja. Online dating er en ideel platform at skabe lyserøde luftkasteller på. Når man dater online, oplever nogle, især kvinder, at de kan falde for den anden allerede før, man har mødt dem. At man ved, de er den rigtige.

Men det er umuligt – har man den oplevelse, er det ens eget billede af den anden, man forelsker sig i. For man kender jo ikke manden endnu. Man kan i dag frit sidde alene derhjemme med sit telefon og digte den personlighed ind i den, man skriver med, som man ønsker sig.

love kærlighed par
Kvinder er gode til at dagdrømme – måske lidt for gode … (Foto: Pixabay)

Hvorfor er det så dejligt at dagdrømme og måske ikke gribe virkeligheden?

Fordi man kan drømme sig til alt det, man længes efter, uden at risikere noget. I fantasien er alt muligt, og man behøver ikke satse noget – det er ’toldfrit’.

love, hjerte, kærlighed
I Sara Skaarup’s bog kan du blive meget klogere på mange af de ting, vi ofte oplever med kærligheden … (Foto: Unsplash)

Har vi svært ved at skelne og styre forskellen på at være forelsket og elske?

Ja, det har mange. En del tænker, at det er intensiteten, der afgør, om det er ægte kærlighed. Mange oplever simpelthen, at der skal være drama, før det rigtig gælder. Altså det de vilde opture og følgende nedture er del af kærlighed – men sådan er det ikke. Det er snarere karakteristisk for det, man kan kalde afhængighed.

par date
Sara forklarer så det er til at forstå forskellen på at være forelsket og elske … (Foto: Unsplash)

Er det overhovedet muligt at finde ‘den eneste ene’ mere?

Det er da bestemt muligt at finde kærlighed, men ideen om den eneste ene – at der kun er én – tror jeg ikke på. Det er en romantiske illusion, som mange jager – og som kan gøre, at virkelighedens mænd bliver vurderet i et urealistisk lys. Jeg tror, der er mange derude, man kan matche med.

love forever and always kærlighed
Findes den eneste ene – måske – vi er mange, der stadig håber … (Foto: Pexels)

Har du et par gode råd til noget, vi selv kan arbejde med eller gøre anderledes …

Hvis man er en stor romantisk drømmer, der tit farer vild i sin fantasi og bliver skuffet over mænd i virkeligheden, er det en god ide at begynde at skrive dagbog over sine crushes. Hvornår sker det? Og hvad er det EGENTLIG, der er så godt ved den anden?

Er man i tvivl om, om den fyr, man giver meget opmærksomhed, er det værd, kan man spørge sig selv: Hvad nu, hvis det var min søster eller bedste veninder, der var vild med den person – ville jeg så synes, han var en fantastisk kæreste for hende?

Sara pointerer også, at der ikke er noget galt med, hverken at være glad for mænd eller at være romantiker – og hendes budskab er ikke, at man skal lade være med at søge kærligheden, men at man blot kan spare sig selv mange spildte kræfter ved at give sin søgen et ’servicetjek’, så opmærksomheden går derhen, hvor reel kærlighed kan gro …

hjerte kærlighed dating forelsket (Foto: Unsplash)
Må også DU finde kærligheden …  (Foto: Unsplash)

Læs også:

 

Klumme: Mig og min ensomhed

 

klumme træ horisont

· Mere fra samme kategori ·