Læs også:

Close
skole trafik cykler

NEWS: Børns risiko i trafikken stiger med alderen

Nyheder  | 

Børns risiko i trafikken stiger med alderen · 28-årig dømt for fildeling · Aktive Energi Anlæg får initiativpris · Ryanair øger til 66 ruter fra Danmark · To tricktyve fremstillet i grundlovsforhør · Dagens billede: Amanda Gorman i kendt selskab

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Børns risiko i trafikken stiger med alderen

Børns risiko i trafikken stiger med alderen, men de ældste børn får mindst trafikundervisning, det viser kommunale tal … Der er stort fokus på de yngste børns sikkerhed i trafikken. Paradoksalt nok er der færre skoleklasser, som bliver undervist i trafiksikkerhed på de øvre klassetrin, selvom de ældre elevers risiko i trafikken er langt højere end de yngste børns.

Det er meget naturligt, at der er fokus på de yngste børns trafikundervisning. De har nemlig meget at lære, før de kan færdes sikkert i trafikken. Derfor er det også positivt, at næsten 7 ud af 10 skoler gennemfører en gåprøve for alle deres 0.-1. klasser.

Børnene er dog ikke de eneste, der vokser med tiden – det gør deres risiko i trafikken også. Paradoksalt nok er der bare færre skoler, som har trafikundervisning for de elever, som har den største risiko i trafikken.

Det er en af konklusionerne i undersøgelsen ‘Kommunernes Skoletrafiktest 2022’, som er en landsdækkende undersøgelse af trafikundervisningen i skolerne i alle landets kommuner, som Rådet for Sikker Trafik og analysebureauet Epinion står bag.

– Selvom børn i de ældste klasser virker som om, at de har styr på at færdes i trafikken, kommer langt flere til skade på vejene, end yngre børn gør. Trafikundervisningen i 8. eller 9. klasse kan ellers gennemføres på blot to eller fire lektioner, så selvom der er mange andre ting, som eleverne også skal undervises i, er det ærgerligt, at så relativt få klasser i udskolingen lærer om risiko i trafikken, siger Sisse Egeberg, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Faktisk kommer over ti gange så mange 16-årige alvorligt til skade eller mister livet i trafikken som 6-årige, viser tal fra Vejdirektoratet. Derfor er det afgørende at holde fokus på trafiksikkerheden, også når eleverne bliver ældre og færdes mere på egen hånd i trafikken.

Det er nemlig kun på 4 ud af 10 skoler med udskoling, at den vigtige trafikundervisning bliver afholdt for alle 8.-9. klasser. Altså er der et betragteligt forbedringspotentiale på skolerne og i kommunerne.

– Vi vil gerne bruge denne undersøgelse som løftestang, så flere skoler og kommuner får øjnene op for, at trafikundervisningen for de ældste elever er afgørende. Det giver virkelig god mening at undervise de elever, som har den største risiko, siger Sisse Egeberg, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Alle kommuner har modtaget en rapport og skræddersyede anbefalinger til, hvordan de bedst styrker trafiksikkerheden for børn og unge i netop deres kommune. Alle landets skoler kan desuden gratis benytte sig af Rådet for Sikker Trafiks undervisningsmaterialer, og der er noget for alle klassetrin. Til 8. og 9. klasser kan skolerne uden omkostning få besøg af en repræsentant fra Sikker Trafik LIVE, som med udgangspunkt i sin egen ulykke fortæller de unge om risiko i trafikken og betydningen af at træffe de rigtige valg.

Se hvordan landets kommuner klarer sig i ‘Kommunernes Skoletrafiktest 2022’ her.

Fakta om ‘Kommunernes Skoletrafiktest 2022’:

Kommunernes Skoletrafiktest er en webbaseret spørgeskemaundersøgelse bestående af to spørgeskemaer, ét til skoler og ét til kommuner. Spørgeskemaet til skolerne består af syv spørgsmål og er udsendt til alle landets folke-, fri- og privatskoler på hovedskoleniveau.

skole trafik cykler
Børns risiko i trafikken stiger med alderen … (Foto: PR)

Læs også: Kvinde i fængsel for vanvidskørsel på stier

28-årig dømt for fildeling

En 28-årig mand fra Midtjylland er i fredags idømt 60 dages betinget fængsel for at have downloadet og delt blandt andet film, tv-serier og computerprogrammer via en ulovlig fildelingstjeneste.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved en tilståelsessag i Retten i Viborg fået idømt en 28–årig mand 60 dages betinget fængsel for at have downloadet og delt ophavsretsligt beskyttede værker i form af film, tv-serier, computerprogrammer med videre. Det er sket via fildelingstjenesten ”danishbytes.org’ i en periode fra januar til november 2021.

I perioden har manden downloadet ikke under 100 TB og uploadet ikke under 20 TB ophavsretsbeskyttet materiale.

– Jeg er tilfreds med dommen. Med en straf på 60 dages betinget fængsel sender retten et tydeligt signal om, at ikke kun bagmændene, men også brugere af ulovlige fildelingstjenester kan risikere at blive straffet, siger Beytullaah Karacan, der er anklagerfuldmægtig hos NSK.

Den 28-årige er desuden idømt 80 timers samfundstjeneste, og han skal betale en erstatning til Rettighedsalliancen, der repræsenterer rettighedshaverne til materialet, som han har delt.

Sagen er en del af et større sagskompleks om ulovlige fildelingstjenester, der udspringer af en anmeldelse fra Rettighedsalliancen i 2018. Det har ført til, at en række af tjenesterne nu er lukket, og flere brugere og bagmænd er dømt i retten.

En 28-årig mand fra Midtjylland er fredag idømt 60 dages betinget fængsel for at have downloadet og delt blandt andet film, tv-serier og computerprogrammer via en ulovlig fildelingstjeneste.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved en tilståelsessag i Retten i Viborg fået idømt en 28–årig mand 60 dages betinget fængsel for at have downloadet og delt ophavsretsligt beskyttede værker i form af film, tv-serier, computerprogrammer med videre. Det er sket via fildelingstjenesten ‘danishbytes.org’ i en periode fra januar til november 2021.

I perioden har manden downloadet ikke under 100 TB og uploadet ikke under 20 TB ophavsretsbeskyttet materiale.

– Jeg er tilfreds med dommen. Med en straf på 60 dages betinget fængsel sender retten et tydeligt signal om, at ikke kun bagmændene, men også brugere af ulovlige fildelingstjenester kan risikere at blive straffet, siger Beytullaah Karacan, der er anklagerfuldmægtig hos NSK.

Den 28-årige er desuden idømt 80 timers samfundstjeneste, og han skal betale en erstatning til Rettighedsalliancen, der repræsenterer rettighedshaverne til materialet, som han har delt.

Sagen er en del af et større sagskompleks om ulovlige fildelingstjenester, der udspringer af en anmeldelse fra Rettighedsalliancen i 2018. Det har ført til, at en række af tjenesterne nu er lukket, og flere brugere og bagmænd er dømt i retten.

computer tastatur
28-årig dømt for fildeling … (Foto: Pexels)

Læs også: Bagmænd dømt for at drive ulovlig piratside

Aktive Energi Anlæg får initiativpris

DI Midt Vest Initiativpris 2022 går til Aktive Energi Anlæg A/S i Herning, en virksomhed der hjælper med at gøre andre danske virksomheder uafhængige af gas.

Prisen blev overrakt i fredags den 25. november af formand for DI Midt Vest, Claus Arberg og Hernings borgmester, Dorte West i deres kantine i overværelse af virksomhedens medarbejdere.

Aktive Energi Anlæg, eller AEA i daglig tale, leverer løsninger, som både skal hjælpe Danmark med at blive fri af naturgassen og samtidig blive mere energieffektive. Virksomheden producerer en række løsninger som totalentreprenør inden for blandt andet varmepumper, biomasse anlæg og laver processtyring af store energianlæg bl.a. til biogas og som noget helt nyt også brintanlæg.

Det er bla. virksomhedens solvarmeanlæg i kombination med store varmepumper, der hjælper mange af de mindre energi- og varmeselskaber til at finde billigere og mere Co2-venlige løsninger.

Direktør i Aktive Energi Anlæg Kim Jørgensen udtaler:

– Vi er rigtig glade for den anerkendelse, som ligger i prisen. Vi kan godt mærke, at der er flere og flere der efterspørger vores viden og løsninger. Det har bevirket, at vi bare det seneste år er vokset med cirka 20 ansatte.

I Dansk Industri har virksomhedens energirigtige løsninger haft stor betydning for, at Initiativ Prisen i 2022 er givet til Aktive Energi Anlæg. Formand for DI Midt Vest Claus Arberg udtaler.

– Vi har i år de særlige kriterier for uddeling af prisen, at virksomheden skal være innovativ og nytænkende med produkter, der opfylder tidens behov for en mindsket afhængighed af naturgas og samtidig have stabile sorte tal på bundlinjen. Derfor er Aktive Energi Anlæg en indlysende vinder.

Det nytænkende gør sig i særlig grad gældende i Aktive Energi Anlægs senest projekt med at udnytte overskudsvarmen i drikkevandet i det nye vandland hos Lalandia i Søndervig. Det har en lang række fordele at bruge drikkevandet som energikilde. Drikkevandet har en stabil temperatur og er helt rent, så installationerne ikke bliver forurenede, som hvis der arbejdes f.eks. med spildevand eller havvand.

Det er derfor særlig fortjent, at Aktive Energi Anlæg i år vinder Initiativ Prisen.

Med DI Midt Vests Initiativpris 2022 er Aktive Energi Anlæg A/S en af i alt 18 landsdækkende kandidater til DI´s nationale initiativpris, der uddeles i foråret i Industriens Hus i København.

gas, gasledning FN
Aktive Energi Anlæg får initiativpris. (Foto: Unsplash)

Læs også: Ingen gas fra Rusland

Ryanair øger til 66 ruter fra Danmark

Der er godt nyt til alle, der gerne vil flyve – og flyve til en god pris. For i det kommende sommertrafikprogram vil Ryanair indtil videre udbyde 464 ugentlige afgange til og fra fire danske lufthavne. Dermed sættes der op til 87.700 sæder til salg om ugen. En base i Københavns Lufthavn kan dermed være på vej … Sommertrafikprogrammet blev præsenteret for en god ude side, og det indeholder omkring 2.500 ruter fra 230 lufthavne i over 40 lande …
Ryanair anses for at være det første deciderede lavprisselskab i Europa, og i dag er det tilmed Europas største flyselskab. Hovedbasen ligger i Dublin i Irland, hvor familien Ryan startede selskabet i 1985.
ryanair fly
Ryanair øger til 66 ruter fra Danmark … (Foto: Unsplash)

Læs også: Kender du begrebet flyskam

To tricktyve fremstillet i grundlovsforhør

I fredags blev to tricktyve fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Svendborg. Der er tale om en 42-årig mand og en 38-årig kvinde på fra Rumænien. De er mistænkt for at stå bag en række tricktyverier i både Jylland, på Sjælland og i Ørbæk her på Fyn.

Fyns Politi har blandt andet overvågningsbilleder fra episoden i Ørbæk, der viser, hvordan de mistænkte aflurer en ældre mands pinkode i to forskellige forretninger. Efterfølgende stjæler de hans betalingskort og misbruger det. En årvågen borger bemærker i den forbindelse, at parret kørte fra stedet i en grå Skoda personbil, hvilket ledte politiet på sporet af tricktyvene.

Opfordring til borgerne

Fyns Politi vil i denne anledning gerne opfordre borgerne til at være ekstra opmærksomme på tricktyve, når de om lidt er ude og handle på Black Friday og generelt i julemåneden, der kommer.

1) Beskyt din pinkode.
2) Lad være med at lade dig stresse eller presse af andre. Hvis nogen står for tæt, så bed dem on at tage et skridt tilbage.
3) Hold mobil, kort og kontanter tæt på kroppen.

penge økonomi dankort forbrug (Foto: Unsplash)
To tricktyve fremstillet i grundlovsforhør … (Foto: Pexels)

Læs også: Pas på: Gode råd mod tricktyve

Dagens billede:

· Mere fra samme kategori ·