Læs også:

Close
uvenner kærester skænderi diskussion træt frustreret par sur vred (Foto: Pexels)

10 ting kvinder gør, som mænd hader

Mit liv  | 

Det er ikke altid helt let at regne ud, hvad han egentlig synes om dig. Har du nogensinde tænkt over, hvad du (måske) gør, som skubber ham mere væk eller irriterer ham? Så kig med her og bliv klogere på 10 ting, som mange kvinder gør, men som mænd hader

SÅ er den her. En lille (dog ikke universel) tjekliste til dig, der måske er god til at trykke på hans røde knapper eller ikke helt kan regne ud, hvad der gør, at du nogle gange irriterer ham, du dater, eller måske endda er kærester med.

Selvfølgelig kan vi ikke skære alle mænd over én kam. Men hey, vi sidder vel alle med nogle dårlige vaner, erfaringer og minder, som vi kan dele med hinanden, der kan gøre os klogere på mænd.

Så hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse 10 ting, så bør du måske overveje at smide nogle af dine dårlige vaner væk eller ændre lidt på din datingtatik.

1. Når du aldrig giver dig

Det kommer nok ikke til nogens overraskelse, at mange af os er plaget af at være en tand (for meget) stædige. Er du den, der altid sætter det sidste punktum, når det kommer til aftaler eller diskussioner? Så bør du måske tænke over udfaldet.

Og ja, det kan virke tilfredsstillende, når tingene altid går efter dit hoved. Men der er nok ingen tvivl om, at det er de færreste, der bryder sig om ikke at føle sig set eller hørt. Måske er det på tide at ryste posen og ændre på spillereglerne, så du kan sætte din stædighed på stand-by, så den kun viser sit grimme ansigt i yderst nødvendige situationer.

2. Du retter for meget på ham

Vi gør det med de bedste intentioner, men sandheden er, at mænd hader det. Er du alt for god til at fortælle ham, når han holder forkert på gaflen, når frisuren sidder forkert, eller når han har parkeret lidt for skævt?

Mænd kan ikke lide at blive kritiseret eller kontrolleret, så prøv at lade vær med at lytte til din indre kontrol-freak næste gang, du føler dig nødsaget til at fortælle ham, at det hedder “på vegne af” og ikke “på vejne af”.

Helt ærligt … Du synes jo også selv, det er irriterende, når han træder ind i skolelærerrollen og skal begynde at belære dig om småting, som mest af alt er ligegyldige.

3. Får ham til at føle sig skyldig over at have andre interesser

I modsætning til hvad nogle måske tror, ​​er det faktisk sundt at have forskellige interesser og gøre ting adskilt fra hinanden.

At prøve at give ham dårlig samvittighed over, at han har andre planer end at være sammen med dig for tredje dag i træk, fordi han gerne vil i Parken med drengene, vil med garanti gør ham sur og skubbe ham mere væk.

Selvom I ikke har samme interesser, så betyder det ikke, at I er et mindre godt match (eller at han af den grund ikke gider at bruge tid sammen med dig). I behøver ikke at kunne lide at lave de samme ting. Den bedste måde, at tackle forskellige interesser på, er, at frem for at fremhæve jeres modsætninger, derimod værdsætte hinandens forskelligheder.

Du er garanteret også blevet inviteret med i Parken før, fordi han netop gerne vil have, at du skal værdsætte hans interesser. Så sæt din stædighed på stand-by og tag med ham i Parken. For så kan du i mellem tiden overveje det væreste scenarie; hvor megakedeligt det ville være at være sammen med en, der 1:1 havde de samme interesser, meninger og holdninger som dig.

 

6. “Du er ligesom alle andre fyre”

Skær den sætning fuldstændig ud af dit ordforråd. Det kan faktisk kun blive værre, hvis du ligefrem sammenligner ham med din eks.

7. Gør ham (bevidst) jaloux

Det kan virke som en yderst smart idé at flirte med en anden til en fest, alt imens du kigger ud af øjenkrogen for at se, om han lægger mærke til det – for det gør han. Men hvis din overbevising er, at dét at gøre ham jaloux er en måde at vise ham, at der er andre, som vil dig, og han derfor skal indse, at han kan miste dig, så har vi dårlige nyheder. Det har faktisk præcis den modsatte effekt. Mænd kan se igennem dine bevidste måder at gøre ham jaloux, og de hader det.

Selvom det i situationen kan virke fristende lige at vise ham, at der er andre, som vil dig, så lad for gud skyld vær at fodre den fristelse. Frem for at gøre ham jaloux, så bør du nok mest af alt vise ham, at det er ham, du er interesseret i og er ligeglad med opmærksomheden fra andre. Kys ham foran de andre!

8. Konstant at klage over folk, du ikke kan lide

Hende din irriterende kollega, som kan fylde rummet med sin skingrende stemme? Eller ham Kenneth fra 1. sal, som altid skal bruge flere timer på at forklare dig, at det kunne være fedt, hvis du ikke støvsugede klokken 20 (men at han selv hører højt musik, som om han er den eneste, der bor i lejligheden)? Din kæreste vil ikke høre om din irriterende kollega eller nabo. Han er træt af at høre dig klage over folk (og din negativitet). Kvinder er eksperter i at se det negative, og nogle vil endda mene, at det er blevet et deltidsjob at klage over irriterende mennesker.

Mænd engagerer sig ikke i den slags sladder eller unødvendig pigedrama og at høre dig gøre det, irriterer ham bare endnu mere. Det får dem også til at spekulere på, om du klager over ham til dine venner – så gem dine små irritationer til dine veninder.

9. Den kolde (taktiske) skulder

Jeps, du har sikkert gjort det (mange gange) før. Om end du ignorer ham, sletter ham på sociale medier, svarer ham i kolde, korte sætninger eller bruger din “det er fint”-sætning, så hader han det.

Det er måske den ting, kvinder gør, som mænd hader mest. Bare gå direkte til sagen og fortæl ham, hvad der er galt, hvorfor du ikke er interesseret mere, eller hvorfor du er ked af det.

10. Når du aldrig indrømmer, at du tager fejl

Du kan nok ikke lide at høre det eller sige det højt … Men du kan også tage fejl.

Kvinder kan være gode til at lave rod i den, og hvis der er noget, vi hader, så er det at indrømme, når det er vores skyld. Det er måske på tide, at du begynder at arbejde på din selvindsigt, for mænd hader, når kvinder ikke kan indrømme, når de begår fejl og undskylder.

Det er måske mest af alt din indre kontrol-freak eller stædighed, der står i vejen for, at du ikke kan få ordene “det er jeg ked af. Undskyld” ud af munden.

PS. Og så skulle vi måske liiiiiige indskyde, at et par af dem også er set fyre gøre – og ja, vi kunne også lave den omvendt og se på, hvad fyre gør, som kvinder hader …

 

Læs også:

Seks ting, Sex And The City har lært os om dating

New York NYC USA US Sex and the city SATC (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·