Læs også:

Close
gas, gasledning FN

NEWS: PET og Københavns Politi i fælles efterforskning omkring gaslækager

Nyheder  | 

PET og Københavns Politi i fælles efterforskning omkring gaslækager · The Body Shop åbner ny workshop butik i København · Hold efterårsferie i den vilde naturs tegn · Dansk startup øremærker fjerde kvartals omsætning til julehjælp · Store pengebeløb beslaglagt i Københavns Lufthavn · Dagens video: Elefantmiddag

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

PET og Københavns Politi i fælles efterforskning omkring gaslækager

PET og Københavns Politi nedsætter fælles efterforskningsgruppe i sagen om gaslækager i Østersøen. Københavns Politi har med bistand fra Forsvaret og i samarbejde med blandt andet Politiets Efterretningstjeneste (PET) gennemført en række foreløbige undersøgelser af gerningsstederne i Østersøen.

Undersøgelserne har nemlig bekræftet, at der er sket omfattende skader på Nord Stream 1 og 2 i Danmarks eksklusive økonomiske zone, og at skaderne er forårsaget af kraftige eksplosioner. På baggrund af de foreløbige undersøgelser har PET og Københavns Politi besluttet at nedsætte en fælles efterforskningsgruppe, som skal varetage den videre efterforskning af hændelserne.

Efterforskningsgruppen vil som hidtil arbejde tæt sammen med relevante myndigheder både i Danmark og i udlandet, herunder Forsvaret som bistår med undersøgelsen i af gerningsstederne i Østersøen.

Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, under hvilke rammer det internationale samarbejdet med blandt andet Sverige og Tyskland vil køre, da det afhænger af flere aktører, herunder hvilke myndigheder, der håndterer sagen i de forskellige lande.

Det er ikke muligt at sige, hvornår efterforskningen kan forventes afsluttet. Politiet er opmærksom på befolkningens store store interesse i sagen, men de kan på nuværende tidspunkt ikke givet yderligere oplysninger fra efterforskningen af gaslækagerne.

gas, gasledning FN
PET og Københavns Politi i fælles efterforskning omkring gaslækager. (Foto: Unsplash)

Læs også: Ingen gas fra Rusland – forsyningssituationen er alvorlig

The Body Shop åbner ny workshop butik i København

Det aktivistiske brand The Body Shop lancerer et nyt butikskoncept med fokus på bæredygtighed og genbrug med inspiration fra et traditionelt håndværksatelier, og nu kommer Workshoppen til Amagertorv i København i dag den 20. oktober 2022.

Naturligt inspireret hudpleje og skønhedsprodukter af god kvalitet udviklet med social og miljømæssig bæredygtighed for øje er kernen i The Body Shop. Men virksomheden er måske mest præget af filosofien om, at det at drive en forretning kan og bør være en kraft for positiv forandring i verden, som The Body Shops konstante kampagne for dem hvis stemme ikke bliver hørt.

I dag har The Body Shop omkring 3.000 butikker i 75 lande og tilbyder over 800 cruelty free-produkter helt fra storfavoritten Shea Body Butter til den ikoniske Hemp Hand Protector. Det nye Workshop butikskoncept er et sted at udforske og opdage, hvor kunder kan teste og blive inspireret af ikoniske produkter samt være med til at gøre en forskel gennem socialt relevante aktivismekampagner. Vil du vide mere om, hvad der gør dette koncept til en unik oplevelse? Det er tid til at give både vores krop og verden en ny hverdag!

The Body Shop har til formål at gøre refills til en selvfølge. Derfor tilbydes vores kunder at erstatte plastikflasken med en 300 ml genopfyldelig flaske, som de kan fylde op med enhver af de 12 mest elskede shower gels, shampoo, balsam og flydende håndsæber. Flasken er lavet af allerede genbrugt aluminium og har et evigt liv, men kan afleveres til genbrug ligesom sin pumpe. Når flasken er tom, tager du den godt rengjorte flaske med til din nærmeste butik og fylder den igen. Så nemt er det at genbruge sin emballage. Små handlinger, der tilsammen skaber stor forandring. Kom med i refillrevolutionen!

– Vores nye Workshop butikskoncept er der, hvor vores produkter og aktivisme forenes, og hvor kunderne, takket være vores fantastiske medarbejdere, får den fulde oplevelse af The Body Shop. Konceptet afspejler vores bæredygtige profil, da inventaret primært består af genbrugte materialer. Den nye butik på Amagertorv bliver en del af vores Refill revolution og giver vores kunder muligheden for at tage et aktivt valg og gøre bæredygtighed til en del af deres hverdag, udtaler Tanja Bruun, Head of Brand & Activism hos The Body Shop Danmark og Sverige.

Det nye butikskoncept går tilbage til The Body Shops rødder og sætter bæredygtighed i centrum. Dette inkluderer blandt andet bæredygtigt producerede hylder lavet af genbrugstræ og genbrugsplast såsom opbevaringsbakker fra bilindustrien. Alt sammen for at minimere klimaaftrykket. Metalfacaden er lavet af aluminium, som kræver mindre energi og har en uendelig levetid. Selv bordplader er lavet af 100 % genbrugsmateriale.

refill body shop
Vil du også være en del af refillrevolutionen … (Foto: PR)

Læs også: Mød Anita Roddick: Iværksætteren med en social bevidsthed

Hold efterårsferie i den vilde naturs tegn

Måske du skulle give hele familien fascinerende viden og en uforglemmelig naturoplevelse i ørnenes gigantiske nationalpark. Drop dagligdagens bekymringer og løft blikket ud over endeløs, vild natur i efterårets varme farver. Ørnereservatet slår nemlig dørene op til efterårsferie med både hygge, viden og en frydefuld gysen, hvor man kommer helt tæt på verdens største rovfuglearter.

Programmet varer en time og er særdeles intenst, hvor man vil komme i nærkontakt med lynhurtige falke, stærke, smukke heste og gigantiske ørne samt blive både klogere på og fuldstændig forført af de majestætiske mesterjægere.

Man kommer også bag portene til et 40 hektar stort frirum for planter og dyr og lærer en masse om den vilde natur, miljøbeskyttelse samt vores fælles, lange kulturhistorie med rovfuglene.

Før og efter selve forevisningen er der mulighed for at besøge de indendørs udstillinger og nyde en kop varm kakao foran den knitrende pejs i caféen. Ørnereservatet har mulighed for at rykke forevisningen af rovfuglene ind i den store hal, hvis vejret viser sig fra sin allermest barske side. Men som udgangspunkt får gæsterne oplevelsen udenfor i naturen, hvor alle årstider har sin egen charme og skønhed. Men tag derfor varmt tøj på og forbered hele familien på en fascinerende dag i rovfuglenes rige.

Ørnereservatet har åbent hver dag i efterårsferien (den 15.-23. oktober, begge dage inklusive) fra klokken 14.00. Forevisningen starter klokken 15.00.

Læs mere og køb evt. billet på eagleworld.dk. Ørnereservatet er beliggende mellem Hjørring og Skagen i Nordjylland.

ørn ørnereservatet
Hvad med at tage en tur til Nordjylland og opleve de store fugle …. (Foto: PR)

Læs også: Oktober måneds kulturguide

Dansk startup øremærker fjerde kvartals omsætning til julehjælp

Med udsigt til en jul med stigende priser og pressede budgetter vælger den danske udlejningsplatform LendNow at bidrage til julehjælpen for nødlidende familier. Al omsætning mellem den 1. oktober og den 31. december øremærkes julehjælp, og alle gebyrer fjernes helt fra LendNows services.

Vinteren er på trapperne, og med de nuværende energipriser og inflationstal går vi en potentielt hård tid i møde. Derfor er det mindste, vi kan gøre, at støtte de danske familier igennem denne hårde tid, det mener LendNow.

– Vi er en lille virksomhed, men vi vil gerne hjælpe nødlidende børnefamilier, så meget som vi nu kan, udtaler Azhar Iqbal, der er partner og stifter af den danske udlejningsplatform LendNow og fortsætter:

– Hele grundlaget for LendNow som virksomhed er bæredygtighed og cirkulær økonomi. At hjælpe hinanden ud fra idéen om, at vi i fællesskab er stærkest. Vi vil derfor hjælpe de danske børnefamilier, så godt som vi nu kan, også selvom det måske ikke er så meget, som en større virksomhed kunne bidrage med, fortsætter Azhar Iqbal.

Hvilken konkret organisation, som pengene skal gå til, er endnu ikke blevet besluttet. Det skal brugerne af LendNow-platformen i fællesskab bestemme ved at indsende forslag til LendNow. For det andet fjerner LendNow alle gebyrer på deres services i perioden den 15. oktober – 31. december. Når en person for eksempel lejer et stykke værktøj gennem platformen, betaler de et mindre gebyr til platformen.

Det gebyr fjernes helt i perioden, så de danske familier kan leje værktøj til en lavere pris. I en periode med pressede budgetter er det nemlig sjældent ‘gør-det-selv’ projekter, der prioriteres. Men gennem LendNow kan familierne leje værktøj til en lav pris og dermed få fikset de ting i hjemmet, som nu skal fikses – og yderligere helt uden gebyrer.

LendNow er en udlejningsplatform, hvor privatpersoner kan leje og udleje hvad som helst. Typisk er det værktøj og maskiner, men det kan i teorien være hvad som helst. Det kan for eksempel også være services såsom rengøring, malerservice og pantindsamling.

– Den fundamentale idé, som LendNow bygger på, er en idé om fællesskab, hvor den enkeltes ressourcer kan komme fællesskabet til gavn. Det giver ingen mening, at 100 mennesker ejer 100 skruetrækker, når vi i stedet kan låne af hinanden, siger Azhar Iqbal og fortsætter:

– Når vi låner af hinanden, bliver vi alle rigere. Udlejer får dækket nogle af sine købsomkostninger, lejer sparer en masse penge og behøver ikke bruge plads på at opbevare den givne genstand, og så slipper lejer også for at gå forgæves i det lokale byggemarked.

– Den største vinder er dog miljøet. For ved at dele vores ressourcer forbruger vi mindre, hvilket kommer klimaet til gavn. Ved at gøre værktøj mere tilgængeligt for alle vil vi også i højere grad vælge at reparere og istandsætte frem for at købe nyt. Ved at bruge hinanden i stedet for kun at tænke på os selv vil vi forhåbentligt også blive knyttet tættere sammen til gavn for lokalsamfundene. Det hele er med til at skubbe den cirkulære og bæredygtige dagsorden frem, hvor vi i fællesskab kan finde frem til de nødvendige løsninger på nutidens problemer, siger Azhar Iqbal afslutningsvist.

Du kan læse mere her.

lendnow grafik
Sådan foregår det … (Grafik: LendNow)

Læs også: Aldrig har vi købt og solgt så meget brugt

Store pengebeløb beslaglagt i Københavns Lufthavn

I to forskellige sager er i alt fem personer blevet varetægtsfængslet sigtet for grov hvidvask. De blev alle anholdt i Københavns Lufthavn, hvor pengene blev fundet skjult i deres bagage.

Fire svenske statsborgere i alderen 20-60 år blev mandag efter et lukket grundlovsforhør i Københavns Byret varetægtsfængslet frem til den 13. november sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed. De fire personer, der var på vej ud af Danmark, blev anholdt søndag eftermiddag, efter Toldstyrelsen via scanninger af deres kufferter havde fået mistanke om, at bagagen indeholdt kontanter. I kufferterne blev der efterfølgende fundet et beløb svarende til ca. 1,8 millioner danske kroner.

I en lignende sag blev en 48-årig mandlig svensk statsborger lørdag varetægtsfængslet frem til den 7. november også sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Manden blev anholdt fredag eftermiddag i lufthavnen, hvor Toldstyrelsen blev opmærksomme på hans kuffert, som viste sig at indeholde 1,6 millioner svenske kroner.

Københavns Politi har den seneste tid set flere eksempler på sager som de to fra weekenden. Eksempelvis er en sag netop i dag begyndt i Københavns Byret, hvor to svenske statsborgere står tiltalt. De blev anholdt i lufthavnen den 15. februar, da de forsøgte at udrejse fra Danmark med over fire millioner danske kroner. Den efterfølgende efterforskning har afdækket tidligere rejser, så de to mænd er tiltalt for hvidvask eller forsøg på hvidvask af mere end 45 millioner kroner. Der ventes dom i den sag på torsdag.

– Vi har i løbet af de seneste måneder set flere sager, hvor rejsende ankommer fra Sverige og skal flyve videre fra København. I flere tilfælde har der været forholdsvis store kontantbeløb, som de rejsende har forsøgt at føre ud af landet, hvilket vi formoder er hvidvask,” siger vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politi.

Begge sager fra weekenden bliver nu efterforsket, og Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til den konkrete efterforskning af de to sager.

københavns lufthavn
Store pengebeløb beslaglagt i Københavns Lufthavn … (Foto: Unsplash)

Læs også: Københavns lufthavn slår igen konkurrenter og vinder stor forbrugerpris

Dagens video: Elefantmiddag

· Mere fra samme kategori ·