Læs også:

Close
hyacinter forår blomster

Hyacinter er havens smukke forårsbebudere: Plant dem nu

Bolig  | 

Hvis du vil gå foråret i møde i et flor af farver og dufte, så skal du plante hyacinter nu

Hyacinter blomster i det tidlige forår, og er nogle af de første farvestrålende forårsbebudere, du kan have i din have. Så lægger du løgene nu, kan få glæder af dem allerede om et halvt år …

‘Det er i dag et vejr – et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.’

Du kender sikkert den fine forårssang – måske i Kim Larsens version? Men hvor meget kender du egentlig til de hyacinter, han synger om?

skovbund anemoner forår
Forårsbebudere kan man ikke få for mange af … (Foto: Unsplash)

Hyacinter før og nu

Hyacinter stammer oprindelig fra det østlige middelhavsområde, som strækker sig fra det centrale Tyrkiet til Libanon. Blomsterfarven var oprindeligt blå, og blomsterklyngerne bestod af enlige blomster. I 1700-tallet var avlen i fuld gang, og nye varianter kom på markedet, herunder de dobbeltblomstrede, ligesom blomsterne også kom i nye farver.

Nu til dags findes hyacinter i mange forskellige farver som for eksempel lyserød, rød, blå, lilla, laks, gul, sort og hvid. Og ud over deres fantastiske farver kendes hyacinter også på, at de dufter dejligt. Faktisk er det sådan, at hver farve blomst har sin egen unikke duft, som kan nydes fra marts til maj.

hyacint hyacinter
Disse farver er de mest gængse … (Foto: PR/Ibulb)

Sådan planter du hyacinter

Hyacinter skal plantes om efteråret. Find et godt sted til dem i solen eller i halvskygge, og sørg for, at overskydende vand kan løbe væk. Du får de bedste resultater ved at plante dem i grupper med et ulige antal: altså 3, 5, 7 og så videre.

Læg blomsterløgnene tre gange så dybt som deres egen højde. Vær opmærksom på, hyacinter er frostfølsomme, så du skal give dem tid nok til at danne rødder, før frosten sætter ind. Der er derfor, løgene skal i jorden nu.

Du kan blande hyacinter i forskellige farver, når du planter, eller du kan bruge en enkelt farve. Begge dele er flot, så det er helt op til dig selv.

hyacinter blomster
Hyacinter i skønne farver varsler forårets ankomst. (Foto: Unsplash)

Hvis frosten er stærk

Hvis du bor i et område med kraftig frost om vinteren, skal du plante hyacintløgene dybere og sørge for, at løgene er dækket af mindst 20 centimeter jord. Og uanset hvad er det en god idé at dække de plantede hyacinter med visne blade, græstørv eller lignende i vintermånederne.

Når hyacintløgene har været i jorden og sat sig i et år, bliver de mindre sårbare over for frost.

hyacint
Hyacinter findes også i denne fine ferskenfarvede variant … (Foto: PR/Ibulb)

Glæd dig år efter år

Hyacintløg blomstrer år efter år. Det skyldes, at de er flerårige løg. Så når du første har lagt løgene, så kan du glæde dig til, at de smukke blomster kommer igen og igen.

Det første år bliver blomsterklyngerne bliver store og fyldige. Derefter bliver klyngerne lidt mindre fyldige, men ikke mindre smukke. Nogle mener, det giver et mere naturligt udtryk.

Vidste du i øvrigt, at de små blomster på blomsterklyngerne kaldes ‘aks’?

perlehyacinter blomster hyacinter forår
Glem endelig ikke de fine perlehyacinter, som også er super flotte i krukker … (Foto: Unsplash)

Godt at vide

Hyacinter er meget velegnede til plukkehaver. En buket med hjemmedyrkede og hjemmeplukkede duftbomber trækker foråret ind i den stue.

Hvis du planter løgene så tæt, at de næsten rører ved hinanden, så får du en fantastisk wauw -effekt.

Du behøver ikke have en have for at plante hyacinter, de er nemlig meget  velegnede til at blive plantet i krukker. Det er blot vigtigt, at du vælger krukker med hul i bunden – eller lav selv et eller flere huller i bunden – så overskydende vand kan løbe væk.

hyacint løg
Sådan ser løgene ud – du har helt sikkert set dem før … (Foto: PR/Ibulb)

Du kan også dyrke hyacintløg  kan dyrkes indendørs i glas eller vaser? Du kan få nogle helt særlige – og flotte – glas, som er designet til hyacintløg. Fyld glasset med vand, og sæt  hyacintløget øverst, lige over vandet.

Du kan læse meget mere om blomsterløg på www@blomsterlog.info

 

Læs også:

Indret med lidt (blomster)forår i dit hjem

tulipan

· Mere fra samme kategori ·