
Nicecream med peanutbutter og chokolade
Nicecream med peanutbutter og chokolade er fra Anette Hoeg Nielsens lækre kogebog ‘Plantebaserede fristelser’. Her får du en lækker is, der både er plantebaseret og glutenfri
Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge
Ingredienser:
800 g bananer (godt modne, vægt uden skræl)
75 g crunchy peanutbutter
50 g 70% mørk chokolade (glutenfri)
1½ dl kokosmælk
½ tsk. vaniljepulver
Til servering:
2 spsk. kakaonibs
8 friske jordbær eller andre bær
Eventuelt hvide violer og blade fra violerne (bare for at gøre den ekstra fin)
Sådan gør du
Fremgangsmåde:
Frys 800 gram godt modne bananer i små stykker ned. Frys dem ned i minimum 4 timer, før de skal bruges.
Kom alle ingredienser (frosne bananer, peanutbutter, mørk chokolade, kokosmælk og vaniljepulver) i en foodprocessor.
Blend, til isen bliver til smulder. Det er nødvendigt at stoppe maskinen nogle gange under processen og skrabe smulderet lidt sammen og ned til kniven.
Blend, indtil isen på et tidspunkt begynder at samle sig og bliver fast. Når isen bliver fast og sammenhængende, skal du stoppe med at blende. Hvis du blender for længe, bliver isen blød som softice og kan ikke laves til kugler.
Servér med det samme, eller kom ismassen i fryseren i maksimum en time. Hvis den fryses ned for længe, bliver ismassen meget hård og er svær at lave kugler af.
Servér isen sammen med nogle friske bær og kakaonibs til. Et stykke kikærtebrownie til smager også godt (opskriften findes også i bogen – men du kan også lave nedenstående …
Sådan ser bogen ud:

Læs også:



