Læs også:

Close
camping ferie rejse natur

NEWS: Hver femte turist har taget hensyn til miljøet på ferien

Nyheder  | 

Hver femte turist har taget hensyn til miljøet på ferien · Færdselspolitiet sætter fokus på sikre veje i Syd- og Sønderjylland · Joe Biden vil forsvare Taiwan · En stor dronning stedt til hvile · 12 unge dømt for at deltage i masseslagsmål i Hvidovre · Dagens billede: Blake Lively gravid

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Hver femte turist har taget hensyn til miljøet på ferien

21 pct. af turisterne tog hensyn til bæredygtighed og miljø, da de planlagde deres seneste ferie, og endnu flere har intentioner om at gøre det, viser en ny analyse fra VisitDenmark. Dansk turisme skal gøre det nemt for turisterne at træffe bæredygtige og grønne valg.

– Miljø og bæredygtighed er kommet højt på dagsordenen – også blandt turisterne. Nu kan vi se, at der ikke kun er tale om intentioner, men at der er en gruppe af turister på vores nærmarkeder, som rent faktisk sætter handling bag ordene og træffer bæredygtige og miljøvenlige valg, detDet siger kommunikationschef Anders Rosbo i forbindelse med, at VisitDenmark offentliggør analysen ‘Turisme og bæredygtighed’, som er baseret på flere end 5.300 interview med borgere på dansk turismes fire store nærmarkeder Tyskland, Holland, Sverige og Norge.

Ifølge undersøgelsen siger 21 pct. af turisterne på tværs af de fire lande, at de har taget bæredygtige eller miljørigtige hensyn i planlægningen af deres seneste ferie.

Tyskland er det land, hvor flest har taget bæredygtige og miljøvenlige hensyn, nemlig 23 pct. Det svarer til omkring 15 millioner tyskere. Sverige og Norge ligger på samme niveau som Tyskland med 22 pct. af befolkningen, mens Norge ligger lidt lavere med 15 pct.

Analysen viser også, at endnu flere turister har intentioner om rejse bæredygtigt. På tværs af de fire nærmarkeder drejer det sig om 34 pct. af turisterne, svarende til omkring 44 mio. turister fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Igen er andelen størst blandt tyskerne.

– Det viser, at rigtig mange turister er stærkt optagede af bæredygtighed, men en stor del af dem får ikke udlevet deres grønne og bæredygtige ambitioner. Det skal vi hjælpe dem med. Vi skal inspirere og gøre det nemt for turisterne til at træffe grønne og bæredygtige valg, siger Anders Rosbo.

Certificeringer er en måde at gøre det nemt for turisterne. Og ifølge undersøgelsen er det også noget, som turisterne pejler efter. Omkring to ud af tre af de grønne idealister overvejer at rejse til en miljøcertificeret destination, mens lidt færre overvejer et certificeret overnatningssted på ferien.

Danmark kan blive fravalgt … Der er stor forskel på, hvad turisterne forstår ved bæredygtig adfærd på ferien.

For nogle er bæredygtighed og økologi tæt forbundet, for andre hænger bæredygtighed sammen med adgang til fri natur, mens det for andre igen handler om at bidrage positivt til det lokalområde, de besøger. Miljøbeskyttelse (fx affaldssortering og CO2 reduktioner) er dog en fællesnævner, som hyppigt går igen – også fra marked til marked.

Analysen viser dog, at bæredygtighed og miljø ikke er et rejsemotiv i sig selv.

– Også de mere miljøbevidste turister tager på ferie for at slappe af og lade op. Men de forventer i stigende grad, at bæredygtighed og miljøhensyn er tænkt ind på rejsen. Derfor skal dansk turisme prioritere at arbejde med bæredygtighed. Ellers kan det ende med, at Danmark bliver fravalgt af en stor gruppe turister, slutter Anders Rosbo.

Udvalgte resultater fra analysen:

  • I gennemsnit har 21 pct. af turisterne fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge taget bæredygtige eller miljøvenlige hensyn i planlægningen af deres seneste rejse (destination, transportform, indkvartering, forbrug mv.).
  • I gennemsnit er 34 pct. af turisterne fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge ”grønne idealister” – det vil sige, at de forventer, at bæredygtige og miljøvenlige hensyn i høj grad eller meget høj grad vil påvirke deres rejsevalg fremadrettet (destination, transportform, indkvartering, forbrug mv.).
  • I Tyskland og Sverige er der en overvægt at kvinder blandt de grønne idealister, mens der er lige mange mænd og kvinder blandt de grønne idealister i Norge og Holland.
  • På tværs af de fire markeder er der lidt flere unge mellem 18 og 34 år, der er ”grønne idealister”. I Holland er forskellene mellem aldersgrupperne dog meget små.
  • 66 pct. af de grønne idealister opfatter Danmark som et attraktivt rejsemål, og 63 pct. opfatter Danmark som en miljøvenlig feriedestination. Det placerer Danmark som nr. 3 i Nordeuropa efter Norge og Sverige på begge parametre.
  • Der er flere grønne idealister, som opfatter Danmark som attraktiv og miljøvenlig end i befolkningerne generelt på de fire markeder.
    Resultaterne er en del af VisitDenmarks internationale Image- og Potentialemåling, som blev gennemført af Epinion i foråret 2022. Målingen er gennemført som webinterview med flere end 5.300 borgere i Tyskland, Holland, Sverige og Norge.

Se analysen her.

Resultaterne er en del af VisitDenmarks internationale Image- og Potentialemåling, som blev gennemført af Epinion i foråret 2022. Målingen er gennemført som webinterview med flere end 5.300 borgere i Tyskland, Holland, Sverige og Norge.

camping ferie rejse natur
Hver femte turist har taget hensyn til miljøet på ferien … (Foto: Pexels)

Læs også: Kender du begrebet flyskam

Færdselspolitiet sætter fokus på sikre veje i Syd- og Sønderjylland

Færdselspolitiet vil fokusere på to vigtige faktorer i forhold til at skabe sikre veje for trafikanterne: Hastighed og uopmærksomhed.

Fra i fredags den 16. september og frem til torsdag den 22. september 2022 gennemfører Færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi en særlig indsats med fokus på sikre veje. Indsatsen understøtter Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende kampagne på området.

Færdselspolitiet vil fokusere på to vigtige faktorer i forhold til at skabe sikre veje for trafikanterne: Hastighed og uopmærksomhed.

– Når vi analyserer sager, hvor der har været trafikdræbte, og når vi ser på bagrunden for færdselsuheld, kan vi identificere hastighed og uopmærksomhed som direkte årsager til færdselsuheld i vores politikreds, fremhæver operativ leder, politikommissær Mads Bruhn Lund fra færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Færdselspolitiet vil i løbet af indsatsen have særligt fokus på følgende lovovertrædelser:

  • Hastighed, både i by, på landevej og motorvej
  • Håndholdt mobiltelefon
  • Uopmærksomhed ved at overse færdselstavler, ved svingning, vognbaneskift og lignende
  • Manglende brug af sikkerhedsudstyr
færdselskontroal
Færdselspolitiet sætter fokus på sikre veje i Syd- og Sønderjylland …  (Foto: Rigspolitiet)

Læs også: Politiet sætter fokus på de bløde trafikanters sikkerhed

Joe Biden vil forsvare Taiwan

Skulle den kinesiske raslen med sablen over for Taiwan blive til en reel invasion eller et angreb, står USA klar til at forsvare øen mod Kina. Det sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, i programmet ’60 Minutes’, der blev vist på CBS søndag aften, skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Ritzau.

Joe Biden har før givet den samme garanti . Men der er fortsat tvivl om, hvorvidt holdningen er i overensstemmelse med USAs anerkendelse af Taiwan som værende en del af Kina.

Spændingerne mellem Taiwan og Kina begyndte i år for alvor at tage til, efter at den formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan i begyndelsen af august. Et besøg, der af flere blev set som et symbol på USA’s støtte til Taiwan.

Den amerikanske regering var dog hurtigt ude og understrege, at Nancy Pelosi besøgte Taiwan af egen drift – ikke som en amerikansk udsendt.

Siden da har Kina skruet op for sine militære øvelser omkring Taiwan. De indebar blandt andet prøveaffyringer af missiler og flere maritime øvelser omkring øen.

Taiwan USA Joe Biden Kina
Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil forsvarer Taiwan mod Kina. (Foto: Unsplash)

Læs også:  Lav asiatisk mad til aften: Gua Bao

En stor dronning stedt til hvile

Omkring 2.000 prominente gæster fulgte dronning Elisabeth til hendes sidste hvilested, da hun i går blev begravet i Westminster Abbey – den kirke hvor hun også både blev viet og kronet som dronning. Blandt gæsterne var den amerikansk præsident Joe Biden og Frankrigs præsident Emmanuel Macron, ligesom vores egen dronning Margrethe og kronprins Frederik også var kommet for at vise dronning Elisabeth den sidste ære.

Inden begravelsen blev dronning Elizabeths kiste transporteret på en vogn, trukket af 142 flådesoldater, fra Westminster Hall, hvor den har stået de sidste mange dage, til Westminster Abbey. Bag vognen gik dronningens børn og nærmeste mandlige familiemedlemmer.

Med begravelsen er dronning Elisabeths lange æra forbi – hun nåede at sidde på tronen i 70 år – og Storbritanniens regent hedder fremover Kong Charles den tredje.

Læs også: 11 ting du måske ikke vidste om dronning Elizabeth

12 unge dømt for at deltage i masseslagsmål i Hvidovre

To grupper af unge dømt efter at have aftalt et masseslagsmål på Friheden Station. De unge tilhørte to grupperinger, der den 18. februar 2021, havde aftalt at mødes på Frihedens Station i Hvidovre for at slås. I forbindelse med masseslagsmålet blev der brugt slag- og stikvåben. Kort efter kom politiet til stedet og her blev flere af de nu dømte anholdt. På baggrund af minutiøs efterforskning, blev de øvrig personer identificeret og i alt 21 unges forskellige roller i masseslagsmålet afdækket.

– De 12 er alle dømt for at slagsmålet skete efter planlægning. Det er et klar signal til andre, der overvejer at arrangere sådanne masseslagsmål, siger specialanklager Bo Bjerregaard.

De dømte er mellem 16 og 19 år og størsteparten var under 18 år, da masseslagsmålet fandt sted.

I juli blev tre personer fra den ene gruppe dømt og i fredags blev ni personer fra den anden gruppe dømt i sagen. To af personerne blev idømt 6 måneders fængsel for knivstik og de øvrige dømte fik 30 dages betinget fængsel.
Derudover bliver ni meget unges sag afgjort i Ungdomskriminalitetsnævnet, da de var under 15 år på gerningstidspunktet.

Alle de dømte modtog dommen.

kno slås slåskamp
Ni unge mænd dømt efter masseslagsmål … (Foto: Pexels)

Læs også: Tre anholdt efter knivstikkeri i Rødekro

Dagens billede: Blake Lively gravid

· Mere fra samme kategori ·