NEWS: Hver anden dansker peger på sig selv i kampen mod madspild
Hver anden dansker peger på sig selv i kampen mod madspild · Norge får flere og flere milliardærer · To mænd sigtet for menneskesmugling · Plejefamilier bør få del i regeringens inflationspakke · Indbruddene rasler ned på Vestegnen · Dagens billede: Vejrrekorder på godt og ondt
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Hver anden dansker peger på sig selv i kampen mod madspild
Forud for den nationale madspildsdag den 29. september afslører nye tal, at danskerne peger på sig selv som dem, der har det største ansvar for at mindske madspild i Danmark. Omvendt peger danskerne på supermarkedskæderne som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild.
Halvdelen af danskerne peger på sig selv, når de bliver spurgt om, hvem der har det største ansvar for at mindske madspildet i Danmark. Det viser en undersøgelsen lavet af Kantar Gallup for organisationen Stop Spild af Mad og Landbrug & Fødevarer i anledning af Den Nationale Madspildsdag den 29. september.
Tallene overrasker positivt hos områdedirektør for Analyse & Statistik i Landbrug & Fødevarer, Per Vesterbæk.
– Det er interessant, at så mange danskere tager opgaven med at mindske madspildet på sig. Det tyder på, at husholdningernes madspild er på vej nedad, og det er rigtig godt for både klimaet og den enkeltes økonomi, siger han.
Alt imens danskerne retter pilen mod sig selv, når talen falder på madspild, mener kun 20 procent af de adspurgte, at supermarkedskæderne har et ansvar, mens kun seks procent peger på fødevareproducenterne og politikerne i Folketinget.
– Jeg havde forventet, at flere ville pege på detailhandlen. Men det ser ud til, at danskerne belønner supermarkederne for at gå aktivt til værks med indsatser, der skal mindske mængden af madspild, siger Per Vesterbæk.
I undersøgelsen siger 22 procent af de adspurgte, at supermarkedskæderne har gjort mest i kampen for madspild. Dermed indtager supermarkederne førstepladsen i undersøgelsen, hvor 17 procent peger på foreninger og frivillige organisationer, mens 15 procent peger på, at det er forbrugerne, der har gjort mest for at mindske madspild.
Kun en procent af de adspurgte peger på Folketinget og kommunerne som dem, der har gjort mest for at mindske madspildet.
Selina Juul, der er stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, glæder sig over undersøgelsens resultater.
– Det er rigtig positivt at se, at danskerne tager ansvar og peger på sig selv i kampen mod madspild. Det skaber en god grobund og et potentiale til for alvor at sætte ind mod madspildet, siger hun.
Selina Juul peger på, at et mindre madspild også er en genvej til en stærkere privatøkonomi netop nu.
– Inflation og prisstigninger rammer danskerne hårdt. Priserne på fødevarer er steget mere end 14 procent, og vi oplever en tendens til, at flere og flere danskerne går efter butikkernes datovarer. Derfor giver det god mening, at supermarkedskæderne har indtaget førstepladsen over danskernes bud på dem, som indtil videre gjort mest for kampen mod madspild i Danmark, siger hun.
Madspildsindeks udgives i forbindelse med den nationale og internationale Madspildsdag (United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste, IDAFLW), som fejres den 29. september verden over.
Læs også: Selina Juul – 14 år i kampen mod madspild
Norge får flere og flere milliardærer
Norge har aldrig haft så mange milliardærer som nu. Hele 37 flere er der kommet til det seneste år, og det betyder, at der mangler plads til dem alle på den traditionelle liste, der rummer navnene på de 400 rigeste. Det skriver Berlingske.
Hele 444 nordmænd har formuer på mere end en milliard norske kroner (svarende til 730 millioner danske) viser den årlige opgørelse fra finansmagasinet Kapital.
– Den samlede formue for Norges 400 rigeste er nu 1.884 milliarder kroner. Det svarer til en forøgelse på 11 procent fra i fjor og er et historisk højt tal, siger Kapitals redaktør, Trygve Hegnar, til det norske nyhedsbureau NTB om opgørelsen.
Det er primært mænd, der står på milliardærlisten. Først på 29-pladsen kommer en kvinde. Det er den 43-årige rederiarving Else Helene Sundt, der med sin formue på 8,7 milliarder norske kroner den rigeste, kvindelige nordmand.
Hvor mange milliardærer Danmark har, er der ikke umiddelbart tal på. Men Økonomisk Ugebrev opgør en gang om året, hvem der er Danmarks 100 rigeste. I 2021-opgørelsen fra november havde nummer 100, Morten K. Larsen og familie fra Euro Steel, en opgjort formue på 1,7 milliarder kroner, mens nummer 1 – Lego- og Kirkbi-familien Kirk Kristiansen – var god for 322,5 milliarder kroner. Der kom 15 nye milliardærer ind på listen.
Læs også: Sådan kommer du i gang med at investere
To mænd sigtet for menneskesmugling
De to mænd kørte i en bil, der blev taget ud til kontrol nær Sæd Grænseovergang. I køretøjet befandt der sig også en 15-årig afghansk dreng, der ikke havde lovligt indrejsegrundlag.
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet to mænd, en 31-årig norsk statsborger og en 23-årig afghansk statsborger, for overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling.
De to mænd samt en tredje person kom mandag aften kørende i en personbil, der blev taget ud til kontrol af en patrulje fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kontrollen fandt sted nær Sæd Grænseovergang i Tønder Kommune, kort efter at bilen havde passeret landegrænsen. Ved kontrollen stod det klart, at den tredje person i køretøjet, en 15-årig afghansk dreng, ikke havde lovligt indrejsegrundlag, hvorefter de to mænd blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.
Den 31-årige mand erkender forholdet, mens den 23-årige nægter sig skyldig.
Der har ikke været grundlag for at fremstille de to mænd i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Begge blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtede i sagen. Og der venter dem nu et retsligt efterspil.
Den 15-årige dreng søgte om asyl.
Læs også: Svensk mand sigtet for menneskesmugling
Plejefamilier bør få del i regeringens inflationspakke
PLF oplever et stigende pres blandt vores mange dygtige plejefamilier i Danmark. Udgifterne til fødevarer, brændstof, varme og el med mere er på himmelflugt og har været det længe.
Deres plejefamilier modtager et månedligt beløb til dækning af et anbragt barns kost, logi og andre daglige fornødenheder. Dette beløb reguleres normalt én gang årligt. I 2021-2022 steg beløbet med 1,2%. I samme periode steg fødevarerne ifølge tal fra Fødevareministeriet med 10,1%.
De fleste plejebørn har et stort behov for at blive kørt til eksempelvis fritidsinteresser, psykolog, speciallæge og særlige skoletilbud. Denne kørsel bliver almindeligvis afregnet med laveste takst. Med de stigende priser er man nu ved at være der, hvor det koster plejefamilier penge at foretage disse nødvendige køreture.
Der var i 2020 cirka 13.500 anbragte børn. Langt over halvdelen af disse boede i plejefamilie. Anbringelse i plejefamilie er den foretrukne form, da man ved, at det er godt for børn at vokse op i en familie. Generelt har de i Danmark rigtig mange plejefamilier, der er ildsjæle i det daglige og lever og ånder for de anbragte børn.
PLF kan som fagforening for plejefamilier ikke længere se til, at den daglige drift trues ude i plejefamilierne. Derfor skal plejefamilierne delagtiggøres i den inflationspakke på 2 milliarder kroner, som regeringen har på finanslovsudspillet. Ud over dette er det PLF´s forventning, at plejefamilier får dækket deres kørsel med den højeste takst ude i kommunerne.
Siden PLF blev grundlagt i 1974 har utrætteligt brugt kræfterne på at forbedre vilkårene for deres plejefamilierne. Som den faglige organisation, der kender området bedst og mest præcist, er de mere bekymrede end nogensinde før. Der er kæmpe rekrutteringsproblemer på området, og når de samtidig har plejefamilier, der bliver presset i knæ af de daglige udgifter, frygter de, det kan føre til, at det rammer de anbragte børn.
– Bremses denne udvikling ikke, samtidig med at vores medlemmer også oplever kommuner, som presser dem ned i vederlag. Lige nu har Nordfyns Kommune skrevet ud til samtlige plejefamilier, at de i løbet af denne måned vil blive indkaldt til forhandling, oplyser Morten Von Enoch. På den baggrund frygter PLF, at vi kommer til at se plejefamilier, der ufrivilligt må kaste håndklædet i ringen. Dermed oplever børnene skift i anbringelsen. Dette må ikke ske, mener de.
PLF forventer, at både regering og kommuner handler på deres bekymring og opfordrer regeringen til at tage dem med i den kommende inflationspakke.
PLF er fagforening for og af plejefamilier i Danmark, og vi arbejder for, at plejefamiliernes vilkår konstant er i fokus.
Læs også: Adoptiv- og plejebørn har glæde af familieterapi
Indbruddene rasler ned på Vestegnen
I første halvår er indbrud i boliger fortsat med at falde yderligere på Vestegnen. Faldet sker oven i købet fra et niveau sidste år, som var det laveste i politikredsens historie.
Først var 2020 året med færrest indbrud siden Københavns Vestegns Politis tilblivelse i 2007. Så endte 2021 endnu lavere. Nu viser kriminalitetsstatistikken for første halvår af 2022, at indbruddene på Vestegnen fortsætter med at rasle ned.
– Knuste ruder, ødelagte døre og stjålne ejendele er en kedelig oplevelse, som færre og færre familier oplever i vores politikreds. Det er en god nyhed, og den er ekstra god, fordi vi nu ser en ret tydelig positiv udvikling med fortsat faldende indbrud, forklarer chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard, Københavns Vestegns Politi.
Sammenligner man indbrud i første halvår over tid, er tallet i år igen det laveste siden 2007. I første halvår anmeldte 630 nemlig et indbrud, det er et fald på 13 procent i forhold til sidste år (2021: 721 indbrud) og betyder, at 91 familier færre fik indbrud. Og det er hele 24 procent mindre end forrige halvår (2020: 829).
Fortsætter det på samme vis resten af året, kan 2022 måske ende med at slå en ny lav indbrudsrekord.
– Det er nok flere grunde til faldet, men jeg tror, det er vigtigt, vi alle – politi, borgere, boligforeninger og andre gode lokale kræfter – holder fast og fortsætter med gøre livet surt og besværligt for tyveknægte. Hold øje i dit boligområde og ring til os, hvis du spotter en unormal adfærd, afslutter chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.
Politikredsene samarbejder om at retsforfølge indbrudstyve, og for nylig fik Nordsjællands Politi fængslet en 48-årig dansk mand for indbrud. Nu sætter efterforskning ved Københavns Vestegns Politi ham i forbindelse med yderligere tre villaindbrud i Søborg.
Læs også: Rumænske mænd anholdt med tyvekoster på vej ud af landet
