Læs også:

Close
DR Carmen Curlers serie drama

Den sande historie bag DR’s Carmen Curlers

Underholdning  | 

DR’s nye tv-serie ’Carmen Curlers’ fortæller historien om, hvordan samfundet ændrede sig, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i de glade 60’ere. Men også historien om et helt forrygende dansk eksporteventyr. Men hvad var det egentlig, der skete?

Eventyret startede i 1963 i Kalundborg, og hovedpersonen bag det er den driftige radio- og tv-forhandler, Arne Bybjerg. Han havde gjort det til en vane at gennemgå avisernes rubrikannoncer efter ideer. Og en dag falder han over en annonce fra en københavnsk frisør, der havde en idé til en elektrisk papillot.

Her skal vi måske lige indskyde lidt viden om papillotter: Skulle håret have krøller eller bølger dengang, måtte man enten en tur til frisøren for at få håret onduleret – det vil sige frisøren rullede ens hår op på nogle curlere og tilsatte en fikseringsvæske – og det var dyrt. Alternativt kunne man selv rulle sit våde hår op omkring papillotter, som var nogle små cylindere, inden man gik i seng, og så sov man med dem om natten, hvilket ikke var specielt behageligt.

Carmen Curlers DR Papillotter Serie frisør
At få onduleret sit hår hos frisøren var ikke helt billigt … (Foto: DR/Tine Harder)

De første skridt

Og så tilbage til historien om Carmen Curlers. Arne tager kontakt til frisøren med de elektriske papillotter, og selvom han i første omgang – efter at have set opfindelsen – er usikker på, om det virkelig er en god forretning, så indleder han et samarbejde med frisøren.  Det går dog ikke så godt, så Arne ender med at købe opfindelsen af frisøren.

Derefter indleder har et samarbejde med ingeniør Niels Christian Jørgensen og efter mange eksperimenter og vanskeligheder – herunder at en hårmodel mistede håret og fik brændt sin hovedbund – lykkes det. Det er i første omgang Niels Christian Jørgensen, der får patent på opfindelsen, men han overdrager det til Arne.

… og de næste

Nu havde Arne sit produkt, nu skulle han så have det solgt. Og det var nødvendigt, for på det her tidspunkt havde han brugt sådan cirka halvanden million kroner på at udvikle det – det svarer til cirka 16,5 millioner i 2020-kroner!) Og det var ikke så nemt endda.

Selvom Arne har fået produceret 10.000 sæt curlers i de for den tid meget moderne karakteristiske kasser, så er der ikke rigtig nogen, der vil købe. Gennembruddet kommer først, da Arne ansætter frisør Søren Unmack.

Søren fik dels en vigtig rolle at spille, da han går fra dør til dør for at demonstrere produktet for kunderne, så de kunne se det i funktion. Dels videreudvikler han faktisk curlerne, da han opdager, at det er bedre at sætte dem i tørt hår fremfor vådt.

Carmen Curlers DR Serie, curlere i boks
Carmen Curlers i den karakteristiske sorte boks. (Foto: DR/Tine Harder)

Succesen kommer

Efter et par år begynder firmaets udvikling for alvor at tage fart. I februar 1965 er der syv medarbejder, i februar 1966 er der 60 medarbejdere og i februar 1967 er der 200. I august samme år er tallet steget til 500 medarbejdere. Og i 1970 er man oppe på 3.000.

Især USA er storforbrugere af Carmen Curlers. I midten af 60’erne bliver der hver dag sendt to fragtfly med hver 10 tons curlere derover. Og den daglige omsætning var på 500.000 kroner – det svarer til cirka 5.000.000 kroner i 2020-tal.

Forud for sin tid

Ikke nok med, at Arne Bybjerg var en dygtig forretningsmand, han var også en meget anderledes virksomhedsleder.

Carmen Curlers var en udpræget kvindearbejdsplads, hvor hele 80 procent af medarbejderne var kvinder. For mange af kvinderne var det deres første arbejdsplads overhovedet, og virksomheden nærmest ‘sugede’ medarbejdere op i det vestsjællandske. Faktisk var det sådan, at virksomheden måtte sætte busser ind, for at de ansatte kunne komme på arbejde.

Som noget helt usædvanligt på den tid var medarbejdere og ledelse dus med hinanden, og der var – ligeså usædvanligt – stort fokus på medarbejderpleje. Alle ansatte mødtes en gang om måneden, hvor de over en kop kaffe, et glas sherry og en cigaret kunne spørge om alt eller kritisere eller komme med forslag. Man udloddede også rejser til Mallorca eller De Kanariske Øer, hvor vinderne og deres ægtefæller kom afsted med alt betalt. Og så var der en regel om, at alle ledere hver dag skulle komme med mindst en personlig bemærkning til samtlige sine medarbejdere.

Arne Bybjerg var også meget utraditionel på andre områder. Han havde nogle helt særlige ansættelsesprincipper, som var baseret på astrologi. Han foretrak folk, der var født i løvens, tyrens eller tvillingernes tegn, hvorimod han ikke havde meget tilovers for dem, der var født i vandmandens tegn.

Carmen Curlers DR Serie curlere fabrik Maria Rossing
Over 80 procent af medarbejderne på Carmen Curlers var kvinder. (Foto: DR/Tine Harder)

De sidste skridt

I slutningen af 60’erne begynder slutningen at nærme sig for Arne Bybjerg. Hans allerstørste kunde, det amerikanske selskab, Clariol, som aftog 80 procent af produktionen, satte Arne stolen for døren. De sagde dybest set til ham, at enten solgte han Carmen Curlers til dem eller også ville stoppede de deres indkøb hos ham. Og derfor blev han nødt til at sælge sit livsværk. Det skete i 1969 for et beløb på cirka 300 millioner kroner – svarende til cirka 2,4 milliarder i 2020-kroner.

Clariol kører fabrikken videre i nogle år, men lidt efter lidt falder efterspørgslen på curlerne, og i 1990 er det slut. Carmen Curlers lukker …

Søndag den 2. oktober sendes første afsnit af ‘Carmen Curlers’ på DR1. Andet afsnit kommer den 9. oktober. Serien kan også ses på DRTV.

Kilde: danskeopfindelser.dk

Læs også:

Hvad ved du om 60’erne?

 

1960'erne hippe solsikker kvinde

· Mere fra samme kategori ·