NEWS: Prognose: Højkonjunkturen lakker mod enden
Prognose: Højkonjunkturen lakker mod enden · Rønne Havn certificeret efter FN’s verdensmål · I Sydøstjyllands politikreds ligger trygheden og tilliden til politiet højt · Usikkerhed og mangel på gas giver rekordhøje gaspriser · To bulgarske mænd udleveret og varetægtsfængslet i sag om røveri · Dagens billede: Anne Heche død
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Prognose: Højkonjunkturen lakker mod enden
Dansk økonomi står over for en afmatning. Det betyder lavere vækst og i yderste konsekvens en egentlig recession, viser ny fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den rekordhøje beskæftigelse er dog med til at afbøde inflationslussingen.
Lige som dansk økonomi for alvor havde fået luft under vingerne efter coronapandemien, begyndte inflationen at stige. Inflationen ligger nu så højt, at det har påvirket BNP. Dansk økonomi står over for en afmatning, og i yderste konsekvens en økonomisk nedgang, viser ny fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Fremskrivningen skønner, at væksten i BNP for hele 2022 bliver 2,8 procent. Det betyder, at væksten fra slutningen af 2021 til slutningen af 2022 bliver -0,4 procent. Det forventes, at BNP-væksten falder til 1,5 procent i 2023 og 1,6 procent i 2024.
– Dansk økonomi er ved at tilpasse sig en situation med høj inflation. Det sker gennem lavere efterspørgsel fra både ind- og udland, hvilket kommer til at betyde lavere vækst den kommende tid. Vores fremskrivning viser, at dansk økonomi går lidt tilbage i 2022. Tilbagegangen skyldes primært den høje inflation, der har gennemsyret det mest af økonomien, udtaler Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Den stigende inflation har gjort det dyrt for de danske husholdninger. Ikke siden 1983 har vi set de danske forbrugerpriser stige så meget. Men også her forventer vi til at se en afmatning. Vi forventer, at forbrugerpriserne stiger til 7,3 procent i 2022, hvorefter stigningen vil aftage til 3,5 procent i 2023 og 1,1 procent i 2024, siger Sofie Holme Andersen.
Høj beskæftigelse har rustet dansk økonomi … Den seneste tids økonomiske opdrift har smittet af på beskæftigelsen, og det kan være med til at afbøde det kommende afmatning.
– Dansk økonomi står rimelig rustet til den kommende afmatning. Det skyldes danskernes store opsparinger og den rekordhøje beskæftigelse, vi har set den seneste periode, hvor vi har fået udnyttet højkonjunkturen til at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet – også dem der tidligere har stået på kanten, forklarer Sofie Holme Andersen.
Selvom arbejdsmarkedet fortsat er i god gænge, er der også her tegn på afmatning. Samlet forventes beskæftigelsen at stige med 95.500 personer i 2022, hvorefter den ventes at falde med knap 1.000 personer i 2023.
– Beskæftigelsen ventes at få et tilbageslag inden for det kommende år. Derfor er det afgørende, at vi nøje overvejer, hvordan vi får mest muligt ud af den tårnhøje beskæftigelse vi ser i dag. Vi skal sikre, at særligt dem på kanten af arbejdsmarkedet ikke mister kontakt, når højkonjunkturen ender, slutter Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner:
Højkonjunkturen lakker mod enden affødt af udefrakommende prisstigninger. Væksten i BNP ventes at være 2,8 procent i 2022, 1,5 procent i 2023 og 1,6 procent i 2024.
Arbejdsmarkedet er fortsat i god gænge, men der er tegn på afmatning, og beskæftigelsen er ofte det sidste, der vender. Samlet forventes beskæftigelsen at stige med 95.500 personer i 2022, falde med knap 1.000 personer i 2023 og stige med 16.000 personer i 2024.
Samtidig forventes antallet af bruttoledige at blive 75.000 i 2022, stigende til 84.000 i 2023 og 87.000 i 2024.
Forbrugerpriserne forventes at stige 7,3 procent i 2022, hvorefter stigningen ventes at aftage til 3,5 procent i 2023 og 1,1 procent i 2024.
Vi har set et stort ryk af folk, der tidligere ikke havde eller kun sporadisk havde tilknytning til arbejdsmarkedet, ind i beskæftigelse. Det skal vi holde fast i blandt andet ved hjælp af opkvalificering, efteruddannelse med videre …
Læs analysen her.
Læs også: Stigende priser får danskerne til at spare
Rønne Havn certificeret efter FN’s verdensmål
Rønne Havn er certificeret efter FN’s verdensmål som den første havn i Danmark. Rønne Havn A/S har løftet barren i arbejdet med den grønne omstilling. Det er lykkedes at blive Danmarks første havn, som er blevet certificeret efter FN’s verdensmål.
Det globale certificeringsselskab DNV har allerede certificeret havnen indenfor fire standarder: kvalitet, arbejdsmiljø, miljø og social ansvarlighed.
Nu løfter Rønne Havn A/S barren i arbejdet med den grønne omstilling, og bliver også certificeret inden for FN’s verdensmål.
– Vi ønsker at tage samfundsansvar, for det er en helt naturlig del af vores måde at drive havn på. Vi lytter til og samarbejder med vores interessenter, og vi gør vores bedste for at levere den bedste og mest fleksible service, samtidig med at vi skaber rammer for vækst på Bornholm og i Danmark, siger Lars Nordahl Lemvigh, der er adm. direktør på Rønne Havn.
Rønne Havn er den første havn i Danmark, som er blevet certificeret efter implementering af FN’s Verdensmål – også kaldet SDG’erne (Sustainable Development Goals).
– Rønne Havn A/S viser vejen ved ikke blot at arbejde integreret med FN’s verdensmål i deres måde at udvikle og drive havnen. De er nu også certificeret, så de kan vise overfor omverdenen, at deres indsats ikke bare handler om nåle i jakkesættet og logomåtter. Certificeringen viser, at de sætter handling bag ordene. Det er godt gået og fremsynet, og helt sikkert noget andre virksomheder kommer til at efterfølge de kommende år, nu hvor det er besluttet at udvikle en international standard for certificering i FN’s Verdensmål, siger Kåre Appel Weng, der er salgschef i DNV Business Assurance i Danmark.
Læs også: Havkorps med Rasmus Brohave skal dokumentere tabet af dansk havnatur
I Sydøstjyllands politikreds ligger trygheden og tilliden til politiet højt
Politiets tryghedsmåling, der netop er blevet offentliggjort, viser, at borgere i Sydøstjyllands Politikreds generelt føler sig mere trygge i deres nabolag og samtidig også har en højere grad af tillid til politiet end landsgennemsnittet af borgere. Undersøgelsen er foretaget fra den 7. oktober 2021 – 31. december 2021.
I Sydøstjyllands politikreds har 89,7 % af borgerne svaret i en undersøgelse, der måler deres oplevede tryghed samt deres tillid til politiet, at de føler sig trygge i deres nabolag. 87,6 % af borgerne svarer i samme undersøgelse, at de også har tillid til, at vi som politi kommer, hvis de har brug for det. Begge tal ligger signifikant højere end det landsgennemsnittet af borgere har svaret. Her ligger antallet af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag på 88,1 %, mens 84,7 % af borgerne i hele landet har svaret, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.
– Vi er tilfredse med resultatet. Det er positivt, at en så høj andel af borgerne føler sig trygge i deres nabolag, og at de også har tillid til, at vi er der for dem, hvis de har brug for det, understreger politidirektør Jørgen Abrahamsen fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter:
– Som politi mener vi også, at politikredsen er et trygt og godt sted at bo, og vi påskønner særligt, at borgerne svarer, at de regner med os, også i politikredsens udsatte boligområder. Vi arbejder hver dag på at skabe tryghed for borgerne og opbygge tillid til os, og ud fra undersøgelsens svar ser det ud til, at vi mange steder er lykkedes med det. Den tillid vil vi gerne sige tak for, og samtidig vil vi også gerne forsikre borgerne om, at vi fortsætter arbejdet for at fastholde de fine tilbagemeldinger og nogle steder også for at forbedre niveauet. En indsats for at forbedre niveauet gør sig for eksempel gældende i Fredericia Kommune, hvor vi kan konstatere, at trygheden med 84,1 % ligger på et lavere niveau end i resten af Sydøstjyllands politikreds. Det er vores mål som politi, at alle borgere i politikredsen skal føle sig trygge på samme høje niveau – lige meget hvor man bor eller opholder sig.I Sydøstjyllands politikreds’ udsatte boligområder: Finlandsparken i Vejle, Skovparken i Kolding, Korskærparken i Fredericia og Sundparken i Horsens ligger tryghedsfølelsen lavere end i resten af politikredsen. Dog måles tryghedsfølelsen i de fire områder til at være højere end landsgennemsnittet for udsatte boligområder, hvor tryghedsfølelsen ligger på 70,0 %. I Finlandsparken i Vejle ligger tryghedsfølelsen fx på 79,1 %.
Selvom tryghedsfølelsen i de fire udsatte boligområder er lavere end i resten af politikredsen, så ligger tilliden til os som politi til gengæld højt. I Sundparken har 86,6 % af beboerne tillid til, at vi vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i Finlandsparken er det 85,1 %, i Skovparken 85,6 % og i Korskærparken 87,8 %.
Mere om Tryghedsundersøgelsen:
Politiet har syv gange tidligere i perioden fra 2013-2019 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og tillid til politiet blandt borgerne i Danmark. Spørgeskemaet til den nuværende tryghedsundersøgelse blev i 2021 sendt til 63.338 personer, hvoraf 27.510 besvarede den.
Denne undersøgelse blev som noget nyt udvidet med en række spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd, som borgerne kan føle sig utrygge ved. På baggrund af besvarelserne fremgår der i undersøgelsen også tal på forskelle i tryghed og tillid på baggrund af borgernes køn, alder, beskæftigelse og uddannelse.
Den samlede undersøgelse kan læses her.
Læs også: Trygheden stiger i København
Usikkerhed og mangel på gas giver rekordhøje gaspriser
Rekordhøje gaspriser betyder, at Norlys netop har sendt de hidtil højeste acontoregninger ud til kunderne.
I disse dage modtager en del af Norlys’ gaskunder acontoopkrævninger for næste afregningsperiode. Her er prisen pr. m3 gas 23,24 kroner, mens prisen var 11,06 kroner i den seneste acontoperiode, som Norlys har udsendt.
– Gasprisen sætter i øjeblikket rekord på rekord, og det er virkelig kedelige rekorder. De høje priser skyldes flere ting. Udbuddet af gas er faldet drastisk, blandt andet fordi Europa lige nu kun får en fjerdedel af den gas fra Rusland, som vi fik på samme tidspunkt sidste år, siger Christian Ruhe, der er kommerciel direktør i Norlys’ energiforretning.
Dertil kommer de usikkerheder, som krigen i Ukraine medfører. Markederne frygter, at Rusland lukker helt for gassen, og det får prisen på gas til at stige yderligere.
For Norlys’ kunder betyder den højere acontopris i gennemsnit en merudgift på omkring 3.800 kroner for acontoperioden, der dækker cirka en fjerdedel af det årlige gasforbrug.
– Mange forbrugere er i forvejen pressede over de stigende priser, og derfor er vi også kede af, at vi er nødt til at sende væsentligt højere regninger ud til vores kunder. Den gaspris, vi opkræver af kunderne, afspejler den pris, som vi kan indkøbe gassen til. Selvom kunderne oplever stigende gaspriser, betyder det altså ikke, at vores energiforretning tjener flere penge på gassen, siger Christian Ruhe.
Fire gange om året opkræver Norlys gaskunderne acontobeløb. Acontobeløbet bestemmes ud fra kundens forventede forbrug og den forventede gaspris i perioden. Gasprisen fastsætter Norlys ud fra, hvad gassen bliver handlet til på gasmarkedet.
– De store udsving på gasmarkedet i øjeblikket gør det ekstra svært at forudsige, hvad gasprisen bliver. Acontoprisen er vores bedste bud på, hvad gasprisen bliver de kommende måneder. Når vi hæver acontoprisen, er det for at minimere risikoen for, at kunderne får en stor efterregning, når vi laver årsopgørelser. Ender gasprisen med at blive lavere, får kunderne naturligvis pengene tilbage ved årsopgørelsen, siger Christian Ruhe.
Samtidig med at gaspriserne er rekordhøje, går vi fyringssæsonen i møde. Derfor kan der være mange penge at spare ved at følge Norlys’ spareråd. Se dem her.
Læs også: Danmark skal være grønnere og uafhængig af gas fra Rusland
To bulgarske mænd udleveret og varetægtsfængslet i sag om røveri
De sigtede nægter sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
To bulgarske mænd på 35 og 48 år blev fredag ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et hjemmerøveri mod en 49-årig landsmand, begået i Aabenraa Kommune fredag den 5. august.
De sigtede nægter sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen om hjemmerøveriet klokken 23.38, og de to mistænkte gerningsmænd blev hurtigt eftersøgt. De nåede dog at flygte til Sverige, men blev anholdt af de svenske myndigheder den 6. august, umiddelbart efter, at de var kommet ind i landet.
De to mænd blev efterfølgende den 11. august udleveret til Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) på baggrund af en nordisk arrestordre, hvorefter de sigtede blev fremstillet i grundlovsforhøret.
Læs også: Røveri begået i Tilst
