Læs også:

Close
blondie mummum

Blondie med hindbær og hvid chokolade

Mad  | 

Blondie med hindbær og hvid chokolade – åhhh lyder det ikke usædvanligt lækkert. Den er fra bogen ‘Mummum – søde favoritter’

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen har begået endnu en absurd lækker bog – nu med søde favoritter. Vi har været så heldige at få lov til at give jer op skriften på en brownie – bare en version med hvid chokolade – det kalder man en blondie.

Blondie-kagen er søsteren til den velkendte brownie. I stedet for mørk chokolade bruger du hvid chokolade. Derudover er der hindbær i, som giver en god syrlighed. Du kan servere kagen, som den er, eller med en kugle god vaniljeis.

Opskriften er til 8 personer og tager 1 time at lave …

 

blondie mummum
Så er der lækker blondie til dig og dine gæster … (Foto: Line Falck Christensen)

Det skal du bruge

Ingredienser

Form – 20 x 20 cm
200 g smør
200 g hvid chokolade
3 æg
250 g sukker
3 tsk. vaniljesukker
125 g hvedemel
100 g frosne hindbær

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175 ⁰C varmluft.

Smelt smørret i en gryde ved lav varme.

Hak chokolade groft.

Tag gryden af varmen, når smørret er smeltet, og tilsæt chokoladen. Pisk det godt sammen. Det kan godt skille en
lille smule – det har den hvide chokolade tendens til.

Pisk æg, sukker, vaniljesukker og hvedemel sammen til en luftig masse med en elpisker eller i en røremaskine.

Tilsæt den afkølede blanding af smør og chokolade, imens du pisker.

Fordel dejen i en form, som er smurt med smør eller foret med bagepapir.

Drys med frosne hindbær oven på dejen.

Bag blondien i midten af ovnen i 30-40 minutter. Tag den ud af ovnen, og lad den køle helt af. Den skal virke lidt
ubagt, når du trykker på den med fingrene. Men du skal kunne komme en kødnål, strikkepind eller andet tyndt ned
i den bagte kage, uden at der kommer rå dej med op.

Sæt kagen på køl i minimum 3-4 timer, inden du skærer den ud.

TIP

Du kan også bruge andre bær som for eksempel blåbær eller brombær. Kagen er bedst, hvis du laver den dagen før og sætter den på køl natten over. Du kan også sagtens fryse den og så blot tage den op 5-6 timer, inden du skal bruge den.

 

Sådan ser bogen ud:

bog forside mummum søde favoritter

 

Læs også:

 

Mummum’s farsbrød med seranoskinke

 

farsbrød mummum

· Mere fra samme kategori ·