Læs også:

Close
roskilde festival velux

SOMMERNEWS: Unge studerende er medskabere af fremtidens bæredygtige festival

Nyheder  | 

Unge studerende er medskabere af fremtidens bæredygtige festival · Skyderi i Field’s · Døgnrapport fra Roskilde Festival · UNIQLO starter velgørenhedskampagne · To mænd sigtet for forsøg på manddrab · Fasangården åbner sommer-pop-up på havnen i Lynæs · Dagens billede: Videnskaben om søvn og hjertesammenhæng · Sommerpostkort: Kongelig tourhilsen ⛵️

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Unge studerende er medskabere af fremtidens bæredygtige festival

Roskilde Festival og VELUX Gruppen har i samarbejde inviteret unge studerende til at give deres bud på, hvordan festivaldeltagere kan bo grønnere og cirkulært på sommerens og fremtidens festival. De 10 bedste forslag fra Sustainability Challenge 2022 er blevet udvalgt til at blive testet og blev udstillet i et særligt grønt område på nordens største festival; Roskilde Festival i sidste uge.

Efter tre års fravær vender Roskilde Festival endelig tilbage med sin længeventede 50-års jubilæumsudgave. Festivalen, der har et stort fokus på bæredygtighed i alle leder og kanter, vil meget gerne gøre op imod den brug-og-smid-væk-kultur, der desværre har været en fast del af stort se alle festivaler. Alene tal fra den seneste Roskilde Festival vidner om, at der i 2019 blev produceret op imod 2.000 tons affald. Imellem 60-80% af affaldet kom fra genstande, som gæsterne havde efterladt på pladsen, såsom telte, pavilloner, luftmadrasser og campingstole. Ting, der er lavet af billige materialer og går hurtigt i stykker.

Derfor har Roskilde Festivals Cirkulære Laboratorium i samarbejde med Home Improvement brandet VELUX inviteret kreative hoveder fra den ungdom, der i forvejen skal tegne sig for de næste mange års festivaler, til at tænke ud af boksen og være med til at skabe morgendagens festival.

Over en periode i løbet af foråret har unge innovative design, ingeniør- og arkitektstuderende deltaget i Sustainability Challenge 2022 – VELUX x Roskilde Festival, der er en Case Competition i fem trin. Her har de studerende skullet give deres bud på, hvordan fremtidens camps måske kommer til at se ud. En fremtid, hvor engangstelte og plastpavilloner er et no-go, men små campingpladssamfund stadig værdsættes.

På en større workshop og casedag på DAC lørdag den 21. maj præsenterede udvalgte studerende deres projekter for en fagjury bestående af fagfolk og eksperter fra VELUX og Det Cirkulære Laboratorium. Her blev 10 forslag sendt videre til Roskilde Festival. Frem mod festivalen har de studerende færdigudviklet deres forslag, som blev testet og fremvist på Det Cirkulære Laboratoriums testplatform på Dyrskuepladsen sidste onsdag d. 29. juni. Efter festivalen vil projekterne overgå til Det Cirkulære Laboratorium.

– De 10 løsninger, der er er gået videre, er alle sammen virkelig gode bud på, hvordan Roskilde Festival og andre midlertidige miljøer kan arbejde videre med at udvikle bæredygtige midlertidige boformer. Hos Roskilde Festival stiller vi derfor vores Cirkulære Laboratorium til rådighed og håber på, at de studerende vil videreudvikle deres løsning og benytte sig af den mentorhjælp, vi stiller til rådighed, siger Kristine Barenholdt Bruun, leder af Det Cirkulære Laboratorium, Roskilde Festival.

De 10 udvalgte projekter spænder vidt. Fælles for dem alle er, at de består af bæredygtige materialer, der ikke forurener i lige så høj grad som det meste festivaludstyr, der bliver produceret på nuværende tidspunkt.

  1. Hexacamp vil gentænke og redefinere konceptet for den klassiske festival-camp. Idéen er at skabe en kombineret bæredygtig pavillon og teltkonstruktion, hvor festivaldeltageren er en del af skabelsen og tilpasningen til den specifikke camp.
  2. Team Bøllehat vil kreere en festivalstol af pap med belægningspotentiale.
  3. Pyramide-Telt vil skabe et bæredygtigt luksustelt, der nemt kan samles. Derudover har gruppen også et bud på en ny type skraldespand i en nedskaleret størrelse.
  4. The Bamboo Pavillon har udtænkt en bæredygtig pavillon af bambus.
  5. Shelter-Solution har udviklet en helt ny form for festivalbolig, som består af et træhus, hvis komponenter transporteres rundt på europaller.
  6. Origami Yurt præsenterer en midlertidig boligtype, som er nem at samle med bæredygtige materialer som bivoks og majs.
  7. Orange Cabin har udtænkt et udlejningssystem, så fremtidens festivalgængere lejer deres telte i stedet for selv at medbringe et.
  8. Rock n’Roll har udviklet en harmonika-lignende soveenhed, der kombinerer luftmadrassen med læ. Enheden kan også anvendes som pavillon.
  9. A More Sustainable Camp har udviklet et modulært stoledesign, der kan repareres på festivalen.
  10. ACT – Actions Create Transition har også skabt et nyt bud på en festivalstol af genanvendelige materialer, hvor de ødelagte dele nemt kan udskiftes.

Hos VELUX er man stolte over at kunne være med til at investere i fremtidens festival og give bæredygtighedsstafetten videre til unge kreative, der til dagligt studerer på uddannelsesinstitutioner som Aalborg Universitet København, DTU, Professionshøjskolen Absalon, KADK, Aalborg Universitet og KEA. Hos VELUX ser man frem til at se de færdige versioner på dette års festival.

– Hos VELUX vil vi gerne skabe konkrete løsninger. Og vi er virkelig i gang! Med Sustainability Challenge havde vi i første omgang en drøm om, at vi minimum kunne sende tre projekter videre til Roskilde Festival. Men på casedagen kunne vi hurtigt se og fornemme det tårnhøje niveau og engagement fra deltagerne. At juryen så ender med at sende alle 10 projekter videre til Roskilde Festival, er helt vildt og et klart signal om ikke bare niveauet, men også lysten og viljen til at forandre blandt de studerende. Det er jeg allermest stolt over. Nu knokler alle grupperne videre og så mødes vi igen på Roskilde Festival, hvor projekterne skal stå deres prøve, udtaler Anton Kragh Lauritzen, Senior Manager Experience Marketing hos VELUX.

roskilde festival velux
Roskilde Festival og Velux Gruppen tænker bæredygtige fremskridt … (Foto: PR)

Læs også: Naturen er svaret på klimakrisen

Skyderi i Field’s

Politiet holdt søndag aften klokken 20.45 afholdt pressemøde. Det skete efter, at flere er dræbt og flere yderligere såret ved et skyderi i storcenteret Field’s i Ørestad i København tidligere på eftermiddagen.

Københavns Politi vil dog ikke komme nærmere ind på antallet. En person er anholdt efter skyderet, ogKøbenhavns Politi var massivt til stede i Field’s.

Søndag klokken 17.36 modtog Københavns Politi anmeldelser om skyderi i butikscenteret Field’s på Amager. Der blev med det samme sendt patruljer til stedet, hvor flere personer var ramt af skud. En mistænkt gerningsmand blev kort tid efter anholdt på stedet.

En 22-årig etnisk dansk mand er anholdt på stedet. Politiet har dog ikke oplyst detaljer om vedkommendes identitet. Der var aften og natten igennem gang i en menneskejagt, idet politiet ville sikre sig, at der ikke er yderligere gerningsmænd på fri fod. Der er dog endnu intet, der tyder på mere end en gerningsmand, men politiet arbejder stadig ud fra, at der kan være flere. I løbet af søndag aften forlød det, at der på de sociale medier blev delt fotos og videoer af en psykisk syg person (den formodede anholdte), der tidligere på ugen også havde delt foto af sig selv med gevær.

Royal Arena skulle have afholdt koncert med britiske Harry Styles samtidig – der dog blev aflyst af politiet.

Har man optagelser eller har set noget med relation til skyderiet, skal man enten kontakte politiet ude ved Field’s eller ringe 1-1-4.

Læs også: Voldsomt skoleskyderi i Texas

Døgnrapport fra Roskilde Festival

Her er uddrag af døgnrapport fra torsdag den 30. juni klokken 7.00 til fredag den 1. juli 22 klokken 07.00.

Fartmåling på motorvejen

Igen torsdag var politiet ATK-fotobil på Holbækmotorvejen mod øst både formiddag og eftermiddag/aften.

Klokken 7.00-13.00: 11.149 biler passerede – 355 blev blitzet og 59 kørte til et klip. To kørte så stærkt, at sagen lægges op til en betinget frakendelse. Topfart målt: 139 km/t.

Klokken 13.20-20.20: 9.784 biler passerede – 435 blev blitzet og 60 kørte til et klip. Tre kørte så hurtigt, at det udløser en betinget frakendelse. Topfart målt: 158 km/t.

Mand anholdt for tyveri af soundbokse

Klokken 7.45 fik politiet anmeldelse fra festivalvagterne om, at de havde tilbageholdt en mand ved udgang East, som var mistænkt for at have stjålet to soundbokse fra en camp. En skarp festivaldeltager havde bemærket manden som luskede af med soundboksene og tog kontakt til festivalpersonalet.

En patrulje anholdt den mistænkte, en 19-årig mand fra Vejle, som blev sigtet for tyveri af to soundbokse. Han erkendte tyveriet og udpegede, hvorfra de var taget. Betjentene visiterede den 19-årige mand, som foruden soundboksene også blev fundet i besiddelse af et skruetrækkersæt og en boltsaks, som var blevet brugt til at klippe sikkerhedswiren over til soundboksene. Derudover havde han 9 gram hash og 4,90 gram skunk på sig. Han havde desuden nogle smykker i sin taske, som politiet nu undersøger om kan være stjålne. Alle de fundne ting blev beslaglagt.

Der var to sovende festivaldeltagere som blev særdeles glade og overraskede, da politiet kort efter leverede de stjålne soundbokse tilbage. De anede ikke, at de var blevet bestjålet, men blev særdeles glade for at for deres værdifulde musikanlæg tilbage.

Den 19-årige blev taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling. Han blev løsladt senere på dagen, men vil høre mere fra politiet i sagen. Den 19-årige fik klippet sin armbånd af festivalen i forbindelse med sagen.

To sager om blufærdighedskrænkelse

Klokken 18.39 indgik en anmeldelse om, at en mand havde onaneret foran andre festivalgæster ved et skovområde på Roskilde Festivalens Arena scene. Ud fra signalementet af den mistænkte anholdt politiet en lille time senere en 45-årig mand fra USA. Han blev taget med til stationen til afhøring, hvor han fik afgjort sin sag med en straksbøde, hvorefter han blev løsladt.

Klokken 20.58 blev en patrulje gjort opmærksom på, at en mand havde onaneret foran en gruppe festivaldeltagere ved et toilet på campingområdet. Kort efter blev en 23-årig mand fra Vejle anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev taget med på stationen og løsladt ud på aftenen, da sagen var færdigbehandlet. Han kan forvente en bøde i sagen.

Lov om euforiserende stoffer til videresalg

Klokken 21.20 bemærkede en patrulje en mand, som havde en mistænkelig adfærd i campingområdet, hvor han gik spejdende rundt, men han holdt øje med sin telefon, som om han ventede på nogen.

Betjentene holdt øje med manden, som gik hen til en lejr, hvor der blev røget hash. Patruljen visiterede de tilstedeværende personer. Manden med den mistænkelige adfærd, en 30-årig mand fra København, blev fundet i besiddelse af 5,51 gram kokain fordelt i 14 salgsposer. En 24-årig mand fra Lyngby blev fundet i besiddelse af 10,31 gram hash fordelt i 11 salgsposer. Han havde også et firecifret kontantbeløb, som politiet formodede var indtægt fra hashhandel.

De blev begge anholdt og sigtet for salg af stoffer. Narkoen og pengene blev beslaglagt, og de to sigtede taget med på stationen til afhøring. De blev begge løsladt ud på natten, men vil høre mere i deres sager senere.

Vold mod festivalvagt

Klokken 00.48 anmeldte festivalens personale, at en gæst havde slået en vagt i ansigtet, da de ville bortvise ham fra et spisested, hvor han var udadreagerende og beruset. Gæsten modsatte sig vagternes anvisninger, og slog i den forbindelse ud efter vagten, som han ramte i ansigtet med flad hånd. Vagterne tilbageholdt derfor gæsten, en 23-årig mand fra Kalundborg. Politiet anholdt den 23-årige, som blev sigtet for vold mod vagten.

Den kraftigt påvirkede mand blev taget med i detentionen til afrusning. Når han er klar til afhøring vil sagen bliver færdigbehandlet, hvorefter der vil blive taget stilling til om den 23-årige skal løslades.

Anholdt for uorden

Klokken 00.51 blev en 18-årig mand fra København anholdt, da han råbte og skreg og var til ulempe ved Ambereum. Han blev taget med til stationen til afrusning og senere løsladt. Han blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, og han kan forvente en bøde i den forbindelse.

Klokkken 01.47 blev en patrulje tilkaldt af security, da en festivalgæst optrådte voldsomt ved Apolloscenen. Politiet anholdt en 40-årig mand fra Jægerspris, som blev taget med i detentionen til afrusning.

Anmeldelse om sædelighedsforbrydelse

Klokken 01.44 modtog politiet en anmeldelse om, at en 18-årig kvinde var blevet voldtaget på et toilet i området mellem Orange Scene og Arena. Kvinden anmeldte, at en mand havde henvendt sig til hende på festivalpladsen, hvor hun havde afvist, at ville have kontakt med ham. Ifølge kvinden havde han trukket hende med ind på et toilet, hvor han havde voldtaget hende. Det lykkedes kvinden at gøre modstand, så manden tumlede ud af toilettet. Kvinden havde slået og sparket gerningsmanden, som kan have pådraget sig synlige skader i ansigtet.

Manden beskrives som: 30-40 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Skæg længere end skægstubbe, rundt ansigt. Talte dansk.

Ifølge den forurettede kvinde, kom en kvindelige festivaldeltager hen til dem, da de tumlede ud af toilettet. Det er ikke lykkedes politiet at identificere den ukendte kvinde, som kan være et vigtigt vidne i sagen. Vidner som har set noget i forbindelse med episoden ved toilettet eller som har bemærket en mand med skader i ansigtet bedes kontakte politiet. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Roskilde Festival 2018
Her er nyt uddrag af døgnrapport fra Roskilde Festival … (Foto: Ulrika Svedborn Jensen)

Læs også: Mere vedvarende energi til Roskilde Festival

UNIQLO starter velgørenhedskampagne

UNIQLO har startet en global velgørenhedskampagne for verdensfred op og leverer budskabet PEACE FOR ALL til hele verden.

Kampagnen er for dem, der ønsker en fredelig verden, og den består af en kollektion af grafiske T-shirts, hver med beskeder fra UNIQLO’s familie, faste samarbejdspartnere og ambassadører. Kampagnen omfatter atleter, forfattere og andre berømtheder. Alt overskud fra salget af denne UT-trøje vil blive doneret til organisationer, der beskæftiger sig med fattigdom, diskrimination, vold og konflikter (UNHCR, Red Barnet, Plan International). Kampagnen startede op den 17. juni og kører nu.

uniqlo
UNIQLO i verdensomspændende velgørenhedskampagne … (Foto: PR)

Læs også: Så er UNIQLO endelig i Danmark

To mænd sigtet for forsøg på manddrab

Politiet var travlt optaget torsdag, hvor de hele dagen efterforskede sagen, hvor en mand blev fundet alvorligt tilskadekommen på gaden i Sønderborg.

Anklagemyndigheden fremstillede torsdag aften klokken 19.00  to mænd i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for forsøg på manddrab. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 05.01 torsdag morgen en anmeldelse om, at der lå en tilskadekommen person på jorden i Alsgade i Sønderborg. Manden var kommet alvorligt til skade og blev overført til sygehuset. Politiet har hele dagen efterforsket sagen og haft teknikere på stedet for at klarlægge hændelsesforløbet.

Efterforskningen har ført frem til de to sigtede mænd. Syd- og Sønderjyllands Politi vil fortsat gerne høre fra vidner. Har du observeret noget i forbindelse med sagen, så kontakt politiet på 1-1-4. Politiet har ikke yderligere oplysninger pt.

politi politibil
Politiet efterforsker drabsforsøg i Sønderborg … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Dagplejer tiltalt for drab

Fasangården åbner sommer-pop-up på havnen i Lynæs

Der bliver skruet op for sommerferiestemningen, når Fasangården i samarbejde med Lynæs Surfcenter åbner en taverna efter græsk forbillede i Lynæs Havn på den sjællandske nordkyst. Dørene slås op onsdag den 29. juni klokken 17.30 med åbent hus for lokale.

Holdet omkring Fasangården skifter i seks uger køkkenet under bøgetræerne i Frederiksberg Have ud med bølgeskvulp og sommerlune serveringer i en pop-up-taverna i Lynæs Havn. Her vil gæsterne både inde og ude kunne nyde delevenlige græskinspirerede tallerkener med friskfangede skaldyr, solmodne tomater og sommergrønt fra Lammefjorden.

Det er Fasangårdens græske kok Maria Lesi, der har formet menuen med afsæt i middelhavskøkkenets traditioner, men tilberedt med sublime råvarer fra Lammefjordens omegn. Sammen med resten af Fasanteamet vil hun sørge for liflige sommerretter à la carte, grillede sager, friskfangede fjordrejer fra den skvulpende Isefjord og lokalproducerede vine fra Vejrhøj vingård i Odsherred. Vi har ladet os inspirere af den græske tavernastemning, hvor maden er lavet til at kunne deles, og hvor gæsterne er afslappede og til tider højlydte. Det har vi tilsat et stænk af dansk sommerstemning, og vi synes, at resultatet emmer af både autenticitet og nærhed. Vi glæder os vildt meget til at åbne dørene for lokale og for sommerferiegæster, siger Anika Madsen, der er køkkenchef på Fasangården.

– Lynæs Surfcenter ligger smukt lige dér, hvor Roskilde Fjord munder ud. Med sin mangfoldige aktivitetskalender er det samlingssted for madglade gæster med og uden surfbræt. For holdet bag Lynæs Surfcenter handler det dog om meget mere end sol og surf. Vi vil rigtigt gerne være et åndehul – en oase. For folk der til daglig bor i storbyen, er vi en bølge på vej ud af byen. Men vi er også meget optagede af at værne om det lokale. Fra vores egne rejser rundt i verden, ved vi jo godt, at de fede steder, er der hvor de lokale elsker at komme, siger Johan Ingversen, medindehaver af stedet.

Sommerens taverna får til huse i de kærligt gennemrenoverede lokaler i den gamle Skipperstuen på havnen, som fremover vil hedde Lynæs Madbar. Fra sin beliggenhed lige ved kajkanten kan gæsterne gå på udflugt i tavernaens græskinspirerede menukort til en af de smukkeste udsigter i det danske sommerland.

Køkkenet har åbent til frokost og aften og vil udover de daglige, delevenlige meze også servere klassikere som souvlaki, grillede fladbrød, fuldfede oliven og kølig tzatziki. I en stemning af surfvibes, saltvand i håret og sprødstegte blæksprutter er der lagt op til smagsoplevelser, som man ellers skal rejse langt for at fornemme.

Pop-up-tavernaen åbner onsdag den 29. juni klokken 17.30. Herefter vil åbningstiderne frem til den 7. august være:

Fakta:

Åbent alle ugens dage
Frokost fra klokken 12.00. Sidste bordbestilling klokken 14.30
Aften klokken 17.30-23.00.

Booking her.

fasangården meyers lynæs
Fasangården er flyttet ind i Lynæs Havn. (Foto: Marie Louise Munkegaard)

Læs også: Juli måneds kulturguide

Dagens billede:

Videnskaben om søvn og hjertesammenhæng

Sommerpostkort: Kongelig tourhilsen ⛵️

· Mere fra samme kategori ·