SOMMERNEWS: Streamingtjenester er det første, der bliver sparet væk
Streamingtjenester er det første, der bliver sparet væk · Skabelsen af den mangfoldige by kræver ressourcer · To kvinder udsat for blotter i baggård · Rapport baner vej for højdekrav for transport af smågrise · Udsat for tricktyveri i Hornbæk · Dagens billede: En god gerning · Sommerpostkort: Kærligheden blomstrer 💞
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Streamingtjenester er det første, der bliver sparet væk
24 pct. har afbestilt eller overvejer at afbestille deres streamingtjenester og tv-abonnementer, mens 16 pct. vil afbestille aviser og bogabonnementer på grund af stigende omkostninger i dagligdagen. Næsten 10 pct. overvejer at afbestille forsikringer eller deldækninger i deres forsikring. Det viser en helt ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring.
Stigende priser på benzin, varme og madvarer kan mærkes hos danskerne. Det viser en ny undersøgelse lavet i LB Forsikrings medlemspanel i juni og juli i år. Her svarer 62 pct. at inflation og de stigende priser på for eksempel dagligvarer, varme og benzin påvirker deres husholdningsbudget i nogen eller høj grad. Samtidig svarer 36 pct. at de bruger mellem 10-19 pct. mere på hverdagsudgifter nu end for et år siden, mens 23 pct. svarer de bruger mellem 20-29 pct. mere.
– Der er ingen tvivl om, at rigtig mange danskeres økonomi er presset lige nu. Mange af de ting man bruger i dagligdagen, er blevet dyrere. Det er ikke kun el i stikkontakten eller benzin til bilen, det er også dagligvarer som mælk, kød og mel. Så derfor er det naturligt, at man overvejer, hvor man kan spare. Og derfor er det også en udvikling, vi holder rigtig godt øje med, både fordi vi også oplever prisstigninger, men også fordi det er vigtigt for os, at vores medlemmer kan se det fornuftige i at beholde deres forsikringer, så de er sikret mod uventede uheld og udgifter, siger Philip Wegloop, koncerndirektør for Digitalisering, Produkt & Marked i LB Forsikring.
Han henviser blandt andet til at hele 45 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de køber mindre eller helt er holdt op med at købe kød, mejerivarer eller andre dyre fødevarer, og at 61 pct. siger de køber flere tilbud end de plejer.
Streamingtjenester, aviser og sport ryger først. Hvis det ikke er nok at gå efter tilbud eller skrue ned for varmen, for at få budgettet til at hænge sammen, hvad sparer man så væk først?
I LB Forsikrings medlemspanel er det tv-abonnementer og streamingtjenester flest vil skille sig af med først. 7,8 pct. svarer, at de allerede har afbestilt tv-abonnementer eller streamingtjenester og i alt er det 24 pct. der har eller overvejer at gøre deres udvalg på tv’et mindre. Også aviser eller bogabonnementer er nogle af de ekstraudgifter, der kan blive sparet væk. Her svarer 16 pct. at de har sparet eller overvejer at spare det væk og 11 pct. at de har eller overvejer at droppe sport og fitnessabonnementer.
Når det kommer til forsikringer, er det under en pct., der har sparet det helt væk, mens en pct. svarer, at de har sparet delforsikringer som vejhjælp eller andre dækninger væk, men næsten 10 pct. overvejer om det er et sted, de skal sparre.
– Det kan blive en rigtig dyr fornøjelse på sigt at spare sin forsikring væk, for det du sparer her og nu dækker sjældent udgifterne, hvis du har indbrud, er i et trafikuheld eller får brug for hjælp på rejsen. Så jeg er glad for at se, at forsikringer ikke er en af de ting, man vælger at spare væk først, siger Philip Wegloop.
Han forstår dog godt, at man kan have brug for at kigge sine udgifter igennem, også til forsikringer.
– Hvis du er i tvivl om, hvad du reelt har brug for, så ring til dit forsikringsselskab. Hvis du opsiger dine forsikringer eller udvalgte dækninger uden at overveje dit behov, så kan du risikere at ende med en dyr regning uden dækning fra forsikringsselskabet. Vi vil hundrede gange hellere have, at man ringer ind og får set sine forsikringer igennem, så folk ved, hvad de evt. kan justere, uden de bliver for sårbare, siger Philip Wegloop.
Undersøgelsen viser også, at det især er de yngre medlemmer under 30 år, der overvejer at droppe forsikringerne. Her har 3,5 pct. allerede afbestilt alle eller nogle af deres dækninger, og lidt mere end 28 pct. overvejer at gøre det. Tal man skal holde øje med, mener Philip Wegloop, men ikke tal der gør ham meget bekymret.
– Mange unge har ikke på samme måde som de lidt ældre stået i situationer, hvor de har haft brug for deres forsikringer, så det er klart, at vi har et job foran os, hvor vi skal vise især de unge, hvorfor de skal forsikres. Heldigvis ser vi faktisk det modsatte mønster af, hvad undersøgelsen viser. Vi får flere unge medlemmer i LB Forsikring. Blandt andet fordi vi har gjort det muligt for medlemmers børn at komme ind hos os, slutter Philip Wegloop.
Se hele undersøgelsen her.
Læs også: Seks ting du ikke vidste om streaming
Skabelsen af den mangfoldige by kræver ressourcer
En aftale, der skal sikre flere almene boliger, blev præsenteret for nylig. Nobel ambition, men indtænk altid det samlede boligmarked – sådan lyder det fra EjendomDanmark.
En aftale om byggeri af almene boliger i Københavns Kommune er blevet præsenteret. Politikernes ønske er, at den skal være et middel til at sikre, at der bygges flere almene boliger.
EjendomDanmark er enige i ambitionen om at skabe mangfoldige byer, hvor flere boligtyper fungerer i synergi med hinanden.
– Forskellige boliger passer til forskellige faser af livet. Hvis vi vil have byer med plads til alle, skal vi sikre, at der er plads til både private lejeboliger, almene boliger, ejerboliger og andelsboliger. Vi har hele tiden holdt fast i, at det ikke giver mening at hæve procenten af almene boliger, når det grundlæggende problem er, at de ikke bliver bygget, fordi det er blevet for dyrt at bygge, udtaler Jan Ellebye, PA-chef i EjendomDanmark.
Det er nemlig ikke de private udviklere, der står i vejen for byggeriet af flere almene boliger. Det er de høje grundpriser kombineret med høje omkostninger til byggeri, hvor både prisen på materialer og lønninger har haft en stor pil op de senere år.
Det kræver mere smidige processer … Hvis politikerne i Københavns Kommune ønsker at sikre flere boliger – af alle slags – er der en oplagt løsning: At få en mere velfungerende byggesagsbehandling.
– Der er alt for lange ventetider, og det kan give unødvendige forsinkelser. Det gælder for alle, der har et byggeprojekt: Om det er en andelsforening, et alment boligselskab eller en pensionskasse. Vi sætter pris på, at det virker til at være rykket op i den politiske prioritering, for her kan kommunen virkelig gøre en forskel for byudviklingen, slutter Jan Ellebye.
Læs også: Insekterne lider i byerne
To kvinder udsat for blotter i baggård
I sidste uge fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 30-årig kvinde om, at hun sammen med en 64-årig kvinde var blevet udsat for en blotter, da de sad i en baggård på en adresse i Aarhus C.
De to kvinder sad i gården og talte, da en 38-årig mand på en af altanerne blottede sit lem for dem og herefter gik ind i sin lejlighed og lavede her onani-bevægelser bag en glas-terrassedør.
Kvinderne kontaktede politiet og kunne ved patruljens ankomst udpege manden, som igen befandt sig på sin altan. Den 38-årige mand blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse ved blotteri.
Læs også: Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse
Rapport baner vej for højdekrav for transport af smågrise
En længe ventet rapport fra Aarhus Universitet bringer ny viden, som skal bruges til at fastsætte højdekrav for transporter af smågrise. Samtidig dokumenterer forskerne, hvad Dyrenes Beskyttelse har sagt i årevis: at dyretransporter ikke lever op til de minimumsregler, der skal beskytte grise under transport.
Danske landmænd eksporterer hvert år over 14 millioner grise, hvoraf langt størstedelen er smågrise. Alligevel findes der ikke noget krav for, hvor meget luft grise af denne størrelse skal have over ryggen, når de sendes ned gennem Europa, og dermed har Danmark i snart to årtier manglet at omsætte EU-reglerne fra 2005 til specifikke højdekrav for den vægtklasse af grise, der eksporteres suverænt flest af herhjemme.
Dansk Folkeparti besluttede ellers i 2018 sammen med den daværende regering bestående af Venstre, det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i en politisk aftale om styrket kontrol med dyretransporter, at der også skulle fastsættes højdekrav for transport af grise under 40 kg, ligesom der findes ved transport af større grise. Men højdekravene er gang på gang blevet forhalet, blandt andet fordi der blev sat spørgsmålstegn ved højden af grisene.
– Det kan lyde helt utroligt, men man har ventet i årevis på at finde ud af, hvor høj en gris er. Nu har forskerne ved Aarhus Universitet på baggrund af deres undersøgelser lavet en formel, der viser sammenhængen mellem grises vægt og højde, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse og uddannet master i vurdering af husdyrvelfærd.
– I mellemtiden er der blevet eksporteret millioner af grise uden sikkerhed for opfyldelse af de regler, der skal sikre dyrene et absolut minimum af beskyttelse på de i forvejen lange og opslidende ture ned gennem Europa. Derfor er jeg virkelig glad for, at den sidste sten på vejen nu er fjernet for, at man kan fastsætte højdekrav, der også gælder de grise, som man eksporterer suverænt flest af. Det håber jeg vil betyde, at man i det mindste får sat en stopper for den utilstedelige praksis med at transportere grise i fem etager med kun ganske få centimeter luft over ryggen. Det kan man ganske enkelt ikke byde dyrene, fortsætter hun.
Forskerne ved Aarhus Universitet udførte en række målinger på transporter af grise i en vægtklasse, som er betydeligt mindre end dem, der eksporteres millioner af fra Danmark. Selv om grisene er meget mindre, og dermed har mere luft over ryggen end de større grise, så påpeger forskerne, at der kan være dyrevelfærdsmæssige udfordringer forbundet med transport af grise under de forhold, de undersøgte. Det kommer ikke bag på Dyrenes Beskyttelse, som i årevis har forsøgt at råbe politikerne op.
– Det mest overraskende ved forskernes resultat er, at selv om man undersøgte meget mindre grise, og lastbilerne aldrig forlod Danmark, så fandt man alligevel dyrevelfærdsproblemer i form af høje temperaturer, dårlig ilttilførsel og øget forekomst af sår og skader på dyrene efter transport. Det er ret indlysende, at forholdene må være endnu værre for de mange millioner større grise, der sendes ned gennem Europa, hvor der er langt højere temperaturer end herhjemme, udtaler Ditte Erichsen.
I Dyrenes Beskyttelse håber man, at den nye forskning vil føre til lovgivning, der yder de mange danske eksportgrise en bedre beskyttelse, end tilfældet er i dag.
– Vi mener slet ikke, at transport af landbrugsdyr mere end otte timer burde være tilladt, da al forskning peger på, at så lange transporter har meget store velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene. Det er derfor også rigtig godt, at forskerne ved Aarhus Universitet har dokumenteret nogle af de dyrevelfærdsmæssige problemer, som opstår, når man transporterer smågrise. Jeg håber, at vores politikere læser med, for det er i min optik tydeligt, at der er brug for politiske indgreb for at beskytte de mange millioner danske dyr, som det her vedrører, fortsætter Ditte Erichsen.
Lastbiler til transport af grise er inddelt i forskellige rum og etager til adskillelse af dyrene. Forskerne påviste, at rummets placering i lastbilens længderetning havde stor betydning for de klimatiske forhold i rummet, hvor man i de forreste rum målte høje kuldioxid-koncentrationer og temperaturer over 30°C. Lovgivningen siger ellers, at der til hver en tid under transporten skal kunne holdes en temperatur mellem 5-30°C. Forskerne fandt også øgede forekomster af hudlæsioner på grisene efter transporten.
– Nu har vi det sort på hvidt, at der er problemer med at overholde temperaturkravene under transport, og det endda selv om forsøget er udført i Danmark. I den virkelige verden bliver grisene kørt sydpå, hvor sommertemperaturerne er langt højere end herhjemme, og hvor problemet derfor må antages at være langt større. Grise kan ikke svede og lider ved høje temperaturer, og den øgede forekomst af sår og skader siger noget om aggressionsniveauet blandt dyrene. Under transport vil der typisk opstå slåskampe, hvis der er knap adgang til ressourcer som for eksempel vand, liggeplads og frisk luft, slutter Ditte Erichsen.
Læs hele rapporten her.
Læs også: Din skinke kan stramme fra svinske dyrefabrikker
Udsat for tricktyveri i Hornbæk
En 85-årig kvinde fra Hornbæk blev sidste uge ved middagstid udsat for et tricktyveri ud for Superbrugsen på Sauntevej. Her henvendte en mand sig til hende og bad om hjælp med sin telefon. Den 85-årige hjalp manden, som takkede hende og forlod parkeringspladsen. Senere på eftermiddagen opdagede kvinden, at hendes pung var blevet stjålet og, at der var hævet et beløb fra hendes konto.
Den formodede gerningsmand beskrives som mellemøstlig af udseende, 50-55 år, 180-185 centimeter høj, almindelig af bygning, lys i huden med kort gråt hår. Han talte et fremmedsprog og var iført lange bukser og t-shirt. Tricktyveriet blev anmeldt onsdag formiddag.
Læs også: Brilletyve dømt
