SOMMERNEWS: Brødre i fængsel i sag om narkohandel og våbenbesiddelse
Brødre i fængsel i sag om narkohandel og våbenbesiddelse · Bob Dylan kommer til Danmark · 53-årig mand tiltalt for drab på samlever · Din skinke kan stamme fra svinske dyrefabrikker · Sådan kan vi skaffe 2.000 flere til ældreplejen · Dagens video: Stranger Things musik · Sommerpostkort: En god festival 🎸
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Brødre i fængsel i sag om narkohandel og våbenbesiddelse
Brødre idømt ni og fem års fængsel i sag om narkohandel og ulovlig våbenbesiddelse. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved Retten i Næstved fået idømt to brødre på 33 og 31 år henholdsvis ni og fem års fængsel i en sag om handel med kokain og hash, samt ulovlig våbenbesiddelse. Samtidig fik tre yngre mænd fængselsstraffe på henholdsvis fire, fem og seks år for deres rolle i sagen.
De to brødre blev anholdt i forbindelse med en større aktion i maj 2021 ved en autoophugger i udkanten af Haslev. Politiet fandt ved en ransagning en omfattende mængde ammunition af varierende typer. På en naboejendom med tilknytning til autoophuggeren fandt politiet 23 kilo hash og desuden ét kilo kokain, der blev opbevaret i en campingvogn på grunden.
Retten har fundet, at den ældste bror var skyldig i at have opbevaret de 23 kilo hash, og for at have købt og videredistribueret 10 kilo hash og 4,2 kilo kokain. Den yngste bror blev fundet skyldig i at have medvirket til køb og distribution af 2 kilo kokain og 10 kilo hash. Salget skete blandt andet med hjælp fra de tre yngre mænd, der er dømt i sagen. De blev instrueret i at sælge stofferne via det sociale medie Snapchat.
Den ældste bror og to af de yngre mænd blev desuden dømt for at have anskaffet sig en tromlerevolver og to pistoler og have prøveskudt dem på grunden ved autoophuggeren.
Anklager hos NSK, Mie Holm Quast, siger:
– Jeg er tilfreds med dommen, der uden tvivl viser, at samfundet slår hårdt ned på handel med narkotika. Dommen er et resultat af et stærkt og tæt samarbejde mellem politiets efterforskere og anklagemyndigheden i NSK.
I forbindelse med dommen konfiskerede retten den ammunition, som blev fundet hos autoophuggeren, ligesom retten har konfiskeret over en mio. kroner, som de fem dømte havde haft i udbytte i forbindelse med salg af narkotika.
Læs også: Lavede indbrud med en økse
Bob Dylan kommer til Danmark
Der er godt nyt til alle Bob Dylanfans, for Bob Dylan kommer til Royal Arena fredag den 30. september 2022. Bob Dylands ‘The Rough and Rowdy Ways World Tour’ kommer til Europa dette efterår med shows i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Storbritannien. Det sker efter 74 fantastiske optrædener i USA.
En anderledes ting ved koncerten er, at det er en telefonfri koncert … Hvordan fungerer det? Når du ankommer til spillestedet, vil Yondr (det firma der står for telefontaskerne ved koncerten) have personale til rådighed for at hjælpe dig med at lægge din telefon i en aflåst og sikker taske, som du vil have med dig hele aftenen. Ved en nødsituation og har man brug for at få adgang til sin telefon kan man til enhver tid låse sin telefonlomme op ved at gå til et dedikeret og afmærket område, beregnet til telefonbrug.
Her er begrundelsen bag: Hvorfor gør vi dette, og er det obligatorisk? Efter at have skabt denne telefonfri oplevelse på de seneste turnéer, tror vi, at det skaber bedre oplevelser for alle tilstedeværende. Vores øjne åbner sig lidt mere, og vores sanser er lidt skarpere, når vi mister den teknologiske krykke, vi har vænnet os til. Og ja, det er en ikke til forhandling (selvom der gives medicinske undtagelser for dem, der er afhængige af deres telefon til behandling).
Billetpriser: PL1: 1.240,- / PL2: 1040,- / PL3: 890,- / PL4 790 kr. + gebyr. Billetsalget starter onsdag den 13. juli 2022 kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Der vil være LN Presale fra tirsdag den 12. juli kl. 10.00 (23 timer) for Live Nation nyhedsbrevsmodtage og Live Nation medlemmer.
Læs også: Juli måneds kulturguide
53-årig mand tiltalt for drab på samlever
Anklagemyndigheden i Østjyllands Politi har tiltalt en 53-årig mand for manddrab ved i januar i år at have dræbt sin samlever med adskillige knivstik ud for parrets hjem i Ebeltoft.
Natten til den 23. januar fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 50-årig kvinde var blevet overfaldet og stukket med kniv. Der var hurtigt politi og ambulancer på stedet, men kvindens liv stod ikke til at redde.
Kort efter blev kvindens 53-årige samlever anholdt på en adresse i Aarhus, og han har efterfølgende siddet varetægtsfængslet i sagen.
I anklageskriftet står den 53-årige tiltalt for med to knive at have stukket og skåret sin samlever adskillige gange, hvilket gav 78 læsioner forskellige steder på kroppen.
– De mange stik og læsioner viser, at det har været et meget voldsomt overfald, og ud fra politiets efterforskning er det vores vurdering, at det var den 53-åriges hensigt at slå sin samlever ihjel, siger specialanklager Birgitte Ernst.
Ud over selve drabet er den 53-årige også tiltalt for drabsforsøg ved at have taget et længerevarende kvælertag på samleveren, ligesom han er tiltalt for vold ved i en periode forud for drabet at have slået den 50-årige kvinde flere gange.
Sagen er endnu ikke berammet i retten. Østjyllands Politi ønsker ikke at give yderligere detaljer om sagen, før sagen kommer i retten.
Læs også: Drab i Viby
Din skinke kan stamme fra svinske dyrefabrikker
Ny rapport afslører rystende forhold i landbrug, der leverer svinekød til danske forbrugere. Modergrise der ikke har kontakt med deres nyfødte unger, fastspændte slagtesvin, grise med afføring og urin langt op ad benene og massiv lokal miljøforurening.
Det er helt almindelige forhold for moderne svineopdræt i EU-lande som Polen, Frankrig, Italien og Spanien, der hvert eneste år eksporterer tonsvis af svinekød som skinker, hamburgerryg og pølser til resten af EU, heriblandt Danmark.
En ny rapport fra Compassion In World Farming (CIWF) afslører, at der ikke er nogen garanti for, at kødprodukter som ethvert velassorteret dansk supermarked har på hylderne, ikke stammer fra de svinske dyrefabrikker i Polen, Frankrig, Italien og Spanien, som er blevet undersøgt i forbindelse med rapporten.
Derfor er det en ekstra god idé for danske forbrugere, at tjekke indholdsfortegnelsen på skinker som Jambon fra Frankrig og Parma fra Italien, eller helt generelt holde øje med opdrætsforhold og oprindelsesland på pølser og hamburgerryg. I hvert fald hvis man ikke vil støtte EUs svinske dyrefabrikker.
– Den bedste garanti forbrugerne har for, at dyrenes velfærd er nogenlunde i orden er, at gå efter frilands eller økologiske varer. Eller selvfølgelig købe plantebaserede alternativer, siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection Danmark.
De chokerende forhold i hjertet af EU afdækkes i en ny rapport fra Compassion In World Farming (CIWF), som er en af World Animal Protections mangeårige partnere.
– Det er rystende forhold denne her rapport afslører, og det forstærker nødvendigheden af at holde fast i, at vi skal have et landbrug uden bure og tremmer. Det gør det samtidig ekstra vigtigt, at den danske regering holder fast i, at den vil arbejde for et forbud mod blandt andet fastspændte grise i hele EU, udtaler Esben Sloth med henvisning til borgerinitiativet End The Cage Age, som blev vedtaget i EU sidste år efter 1,4 millioner EU-borgere havde skrevet under mod den manglende dyrevelfærd i det industrielle landbrug, som den nye rapport sætter en tyk streg under.
Det vil imidlertid tage mange år, før EUs system får indgået de mange kompromisser og endeligt kan udforme de færdige lovtekster og få implementeret et landbrug uden bure og tremmer.
–Den nye rapport understreger, at der skal fart på processen. For hvert år der går, lider millioner af dyr i det industrielle landbrug under dårlig dyrevelfærd. Så vi vil også i de kommende år arbejde benhårdt på at holde politikerne fast på deres løfter. Både i Danmark og i resten af EU, slutter Esben Sloth fra World Animal Protection.
Her er link til rapporten.
Læs også: Den næste pandemi vokser i danskernes egne baghaver
Sådan kan vi skaffe 2.000 flere til ældreplejen
Knap hver femte deltidsansatte i ældreplejen vil op i tid. Men trods personalemangel får mange ikke lov at arbejde flere timer. Behovet for at skrue deres timetal op er akut, siger FOA-formand Mona Striib.
Hele ældreområdet skriger allerede nu på arbejdskraft, og personalemanglen bliver kun værre i de kommende år, hvor vi bliver flere ældre i samfundet. Alligevel ligger der et stort uforløst arbejdskraftspotentiale lige for næsen af arbejdsgiverne.
Omkring hver femte af de ansatte, som i dag arbejder på deltid, vil nemlig gerne op i tid. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale i ældreplejen. Se mere om undersøgelsen her.
Helt konkret er knap 1.400 deltidsansatte blevet spurgt, om de inden for de næste to år kunne tænke sig at få flere faste timer om ugen. Til det svarer 18 procent, at det vil de gerne. Halvdelen af dem, 9 procent, vil endda gerne op i tid med det samme.
– Situationen på arbejdsmarkedet er efterhånden desperat på grund af manglen på kvalificerede medarbejdere. Frem mod 2030 skal vi skaffe 42.000 nye social- og sundhedsansatte. Så her kan det kun gå for langsomt med at få sat de medarbejdere, der vil have flere faste timer, op i tid, udtaler FOAs formand Mona Striib.
Selv om en del af de social- og sundhedsansatte ønsker flere timer, er det imidlertid ikke altid let at få. Det viser undersøgelsen også. Af dem, der ønsker at gå op i tid, har et flertal, nemlig 53 procent, allerede forhørt sig på deres arbejdsplads, om de kunne få flere timer – og fået afslag. Yderligere 29 procent har på anden vis forsøgt at øge deres faste timetal for eksempel ved at søge andet arbejde med flere timer.
– Det giver absolut ingen mening, at man på den måde takker nej til arbejdskraft, som står der lyslevende og byder sig til. Ikke mindst når vi står i så massiv en rekrutteringskrise, må det være en ret, at man kan arbejde på fuldtid, og jeg har faktisk svært ved at forestille mig en god nok undskyldning for, at arbejdsgiverne siger nej til at give dem flere timer, fortsætter Mona Striib.
Det er alvorlige mængder af arbejdskraft, samfundet går glip af. Beregninger viser, at hvis man her og nu gav alle deltidsansatte, som er interesseret i at arbejde mere, en fuld arbejdsuge på 37 timer, ville det svare til, at vi fik 2.000 flere ansatte på fuldtid.
– Det er jo et enormt reservoir af ubrugt arbejdskraft. De ekstra timer vil ikke kun skaffe flere kræfter, men også sikre de ældre en bedre pleje med større kontinuitet og færre forskellige ansigter blandt personalet. Så selvfølgelig skal vi efterkomme de ansattes ønsker om at arbejde mere, siger Mona Striib.
Siden 2019 er medlemmer af FOA, som arbejder i ældreplejen, samlet set gået op i tid. I dag melder 26 procent, at de arbejder 37 timer om ugen eller mere. Samme tal var i 2019 18 procent.
– Forhåbentlig er det en udvikling, der vil fortsætte i den positive retning. Men vi skal have syvmilestøvler på, for rekrutteringsudfordringerne øges dag for dag, slutter Mona Striib.
Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling
