Læs også:

Close
forskning videnskab

SOMMERNEWS: Novo Nordisk Fonden giver nørder forskningsbevillinger

Nyheder  | 

Novo Nordisk Fonden giver nørder forskningsbevillinger · Center med krisehjælp genåbner efter skyderi · Stigende brændstofpriser får flere bilister til at cykle · Manglen på dagplejere er massiv – og bliver værre · Sidste døgnrapport fra Roskilde Festival · Dagens video: Roskilde Festival siger tak for denne gang · Sommerpostkort: Grilltips 🔥 

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Novo Nordisk Fonden giver nørder forskningsbevillinger

10 supernørder får nu forskningsbevillinger gennem NERD-programmet, der efter stor succes nu forlænges med fem år. Novo Nordisk Fonden har netop givet 10 ambitiøse og kreative forskere besked om, at deres natur- eller teknikvidenskabelige forskningsprojekt vil blive støttet med en NERD-bevilling på op til 14 millioner kr.oner per projekt. I kølvandet på den gode nyhed er NERD-programmet blevet forlænget og fortsætter således i minimum fem år mere.

NERD-projekterne spænder både vidt og bredt, men de har det til fælles, at bevillingsmodtagerne er både kreative og ambitiøse. Med en lang tidshorisont på syv år tilbydes bevillingsmodtagerne både råderum og tilstrækkelig med tid til at ’nørde igennem’ og dermed gøre betydelige fremskridt inden for deres forskningsfelt i løbet af bevillingsperioden.

Se den komplette oversigt over årets NERD-bevillingsmodtagere længere nede på siden.

Du kan for eksempel læse om en af årets NERD-bevillingsmodtagere, Junjun Tan, der vil efterforske livets kemi her

NERD-programmet blev lanceret i 2019 som en prøveballon for en treårig periode. Nu er programmet blevet forlænget med yderligere fem år.

Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden, udtaler:

– Den feedback, vi har modtaget for NERD-programmet, har været positiv hele vejen rundt. Særligt har forskningsmiljøerne udtrykt begejstring for de særlige udvælgelseskriterier, der modvirker styrkelse af såkaldte ’forskningsbaroner’ og minimerer bias via en nyskabende anonymiseret evalueringsproces. Desuden er forskerene meget glade for den lange tidshorisont og den fleksibilitet, som programmet lægger op til. Jeg er derfor rigtig glad for, at Novo Nordisk Fondens bestyrelse har givet grønt lys for at vi kan fortsætte NERD programmet i fem år mere med en bevillingssum på op til 490 millioner kroner. Jeg glæder mig meget til at følge med i forskningen på sidelinjen, siger Lene Oddershede.

Foruden den lange bevillingsperiode er NERD-programmet karakteriseret ved, at udvælgelsesprocessen er delvis anonymiseret, så bedømmelseskomiteen ikke kan se information om forskeren eller vedkommendes bibliometri, men kun projektbeskrivelsen, med det formål at reducere uønsket bias og øge fokus på det videnskabelige.

Desuden er det et krav, at forskeren ikke må være bevillingshaver af andre bevillinger, der i alt overstiger fire millioner kroner om året. Årsagen er, at Novo Nordisk Fonden ønsker at bekæmpe den såkaldte Matthæus-effekt, der i Danmark betyder, at 20 procent af forskerene sidder med 90 procent af bevillingerne, et fænomen, der resulterer i dannelse af såkaldte forskningsbaroner. Dette krav har vist sig ekstremt effektivt til at sikre, at NERD bevillinger er givet til et ny vækstlag af kreative forskere.

NERD 2022 bevillingsmodtagere:

Kristoffer Almdal, Professor, DTU

Packing frustration in ABC starblock polymers

13.999.697 kr.

Junjun Tan, Poctdoc, Aalborg University

Recreating dynamic behaviors of life through systems chemistry

13.998.939 kr.

Bente Frølund, Professor, University of Copenhagen

Proximity-inducing new downstream chemistries – A platform for re-wiring cell signaling

8.533.491 kr.

Niels Chr. Nielsen, Professor, Aarhus University

Pulsed DNP and EPR spectroscopy for biological applications – the next breakthrough in magnetic resonance

10.000.000 kr.

Aurelien Dantan, Associate Professor, Aarhus University

Nanostrings on nanodrums: an optomechanical orchestra for gas sensing and quantum optomechanics

13.969.517 kr.

Stefan Kragh, Associate Professor, DTU

Brigding the TeraHertz Gap using Plasmas

13.957.820 kr.

Jan Joachim Arlt, Associate Professor, Aarhus University

Fundamentals of Neutral Atom Quantum Simulators

13.737.747 kr.

Christian Pedersen, Associate Professor, University of Copenhagen

Taming Cations in Natural Product Synthesis: Methods and Mechanisms

13.653.739 kr.

Tom Vosch, Associate Professor, University of Copenhagen

DNA-stabilized silver nanoclusters as new emitters in the tissue transparent NIR-II region

13.991.330 kr.

Tobias Weidner, Associate Professor, Aarhus University

Protein Structure at Nano-Surfaces – ProSurf

10.000.000 kr.

Om NERD:
Det overordnede mål med NERD er at støtte original grundforskning inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, herunder – men ikke begrænset til – fysik, kemi, matematik og datalogi. Ansøgningen skal beskrive, hvordan udfaldet af projektet har potentielle tværfaglige anvendelser inden for sundhed, life-science eller bæredygtighed.

Forskere på ethvert karrieretrin efter at have opnået en ph.d.-grad er berettigede til at ansøge, dog med det krav, at ansøger ikke må være hovedmodtager af andre bevillinger for mere end 4 millioner kroner per år.

forskning videnskab
10 supernørder får forskningsbevillinger gennem NERD-programmet … (Foto: Pexels)

Læs også: Novo Nordisk Fonden skærper fokus på sundhed og bæredygtighed i ny 2030-plan

Center med krisehjælp genåbnede efter skyderi

Københavns Politi er fortsat massivt til stede i Field’s efter søndagens skyderi. Samtidig genåbner det midlertidige center med krisehjælp på Løjtegårdsvej i Kastrup. Her har borgere, der søndag var til stede i Field’s, kunne modtage hjælp.

Københavns Politi har natten igennem haft en omfattende efterforskning af det skyderi, der i går fandt sted i Field’s på Amager. Politiet er massivt til stede med en bred tryghedsskabende indsats både ved Field’s og i resten af København.

Tre personer blev dræbt ved skyderiet. De dræbte er en 17-årig dansk kvinde, en 17-årig dansk mand og en 47-årig herboende russisk statsborger. Derudover er i alt fire personer indlagt såret af skud – én af dem i kritisk tilstand. Der er tale om to danske statsborgere på henholdsvis 19 og 40 år, samt to svenske statsborgere på henholdsvis 16 og 50 år.

20 personer har mindre skader, som er opstået i forbindelse med evakueringen fra Field’s. Desuden er yderligere tre behandlet for mulige strejfskud på stedet, hvorefter de er taget hjem. Dermed har i alt 30 personer skader som følge af hændelsen. Alle pårørende til alvorligt tilskadekomne er underrettet. Politiet tager forbehold for, at der kan komme flere henvendelser om tilskadekomst.

Det midlertidige center med krisehjælp, der blev etableret søndag aften i Travebanehallen, genåbnede i går og var åben til aften. Adressen var Løjtegårdsvej 64 i Kastrup. Her kunne borgere, som var til stede i Field’s under skyderiet, modtage hjælp.

Politiet er bekendt med, at der på sociale medier florerer forskellige videoer og billeder fra hændelsen i Field’s. Politiet opfordrer alle til at undlade at dele videoer og billeder i relation til hændelsen, og henleder opmærksomheden på, at det kan være strafbart. I stedet kan materialet overdrages til politiet, som fortsat gerne hører fra vidner, der har set eller hørt noget fra Field’s omkring gerningstidspunktet søndag klokken 17.35. De kan kontakte politiet på tlf.  1-1-4.

Field’s oplyser, at der indtil videre holdes lukket. Politiet vil hurtigst muligt oplyse, hvordan borgere, der har biler eller efterladte ejendele i Field’s, kan få deres ting igen.

En 22-årig formodet gerningsmand blev anholdt kort efter skyderiet, og han blev senere på mandag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han vil blive sigtet for manddrab efter blandt andet straffelovens paragraf 237. Umiddelbart tyder det på, at den 22-årige har handlet på egen hånd, og det er på nuværende tidspunkt ikke politiets vurdering, at der er tale om et terrorangreb.

Læs også: Skyderi i Field’s

Stigende brændstofpriser får flere bilister til at cykle

Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn viser, at bilister cykler og går mere for at spare på den dyre benzin eller diesel – men de er ikke vilde med delebiler.

Det er som bekendt sjældent, at noget er så skidt, at det ikke godt for noget, og nu viser en ny undersøgelse blandt bilister, at de fortsat voksende brændstofpriser animerer bilister til at cykle og gå mere.

Landets største synsvirksomhed, Applus Bilsyn, har spurgt 1.279 bilister, i hvilket omfang de stigende brændstofpriser får dem til at anvende andre transportmuligheder.

Her svarer knap hver fjerde, at de cykler mere sammenlignet med for et par måneder siden, da priserne på benzin- og diesel var lavere, mens hver sjette oftere bruger fødderne.

– Prisen på en liter benzin lister over 17 kroner, og når den danske forbruger er under så voldsomt prispres fra alle kanter, som vi ser i øjeblikket, er det naturligt, at mange af bilisterne finder alternativer til bilen. Mange ser formentlig de stigende priser som en anledning til at knytte transport og motion sammen, og det er jo kun positivt, siger teknisk konsulent hos Applus Bilsyn, John Gantzhorn.

Men selv om rekordhøje benzin-og dieselpriser får flere bilister til at komme rundt ved egen kraft, så er der imidlertid grænser for, hvor meget bilisterne har lyst til at ændre på deres kørselsvaner for at spare penge.

Selvom der findes masser af delebilsordninger, og de sociale medier, herunder hundredvis af lokale nabo- og grundejersider på Facebook, gør det nemt at køre med naboen, så er det kun en halv procent, som nu også sætter sig ind en delebil, viser undersøgelsesresultaterne.

– Når bilister vedholdende holder fast i deres egen bil, er det selvfølgelig for komfortens skyld. Vil man sænke sine kørselsudgifter, kan man justere på selve kørslen, eller ændre lidt på bilens opsætning. Tjek om bilens dæktryk er korrekt, da for lidt pumpede dæk øger vejmodstanden. Fjern tagbagagebærer og cykelstativ, og få en bilsagkyndig til at kontrollere motorens forbrænding. Sørg for at tændrør og luftfilter ikke er for gamle og giv motoren et renseadditiv til dyserne, disse ting vil tilsammen ofte optimere brændstofudnyttelsen med 3-5 procent, siger John Gantzhorn.

På trods af de stigende brændstofpriser vil to ud af tre bilister i undersøgelsen ikke skippe de fire hjul. Spørgsmålet er imidlertid om ikke det tal vil falde i takt med yderligere prisstigninger.

Nye EU-energisanktioner mod Rusland har allerede presset olieprisen yderligere op. Det samme kan blive tilfældet, når de seneste måneders lockdown-ramte storbyer i Kina åbner op og dermed efterspørger mere olie.

unox benzin
Flere bilejere vælger at stige på cyklen og gå for at spare på brændstofudgifterne, viser ny undersøgelse blandt 1.279 bilejere. Her foto taget ved UnoX-tankstation på Ny Ellebjergvej i København.. (Foto: PR)

Læs også: Stigende benzinpriser får danskerne til at spare

Manglen på dagplejere er massiv – og bliver værre

Voksede børnetal og stigende alder blandt landets dagplejere betyder, at vi får brug for knap 5.000 nye frem mod 2030. Kommuner skal gøre en særlig indsats for at værne om dagtilbuddet, mener FOA.

Barnet bliver fulgt af den samme voksne hele dagen. Børnegruppen er lille, og rammerne er hjemlige. De karakteristika er blandt dem, der kendetegner dagplejen – et dagtilbud, hvor mere end hvert fjerde 0-2-årige barn indskrevet i kommunale dagtilbud i dag bliver passet.

Men dagplejen er hårdt udfordret. Allerede nu er der flere steder landet over problemer med at skaffe nok dagplejere. Samtidig betyder et stigende børnetal og at en stor del af de nuværende dagplejere nærmer sig pensionsalderen, at der frem mod 2030 vil være behov for at trække små 5.000 nye dagplejere til faget. I hvert fald hvis lige så stor en andel af de 0-2-årige børn til den tid skal kunne gå i dagpleje. Det viser fremskrivninger, som FOA har gennemført.

– Det er alarmerende mange dagplejere, vi kommer til at mangle, og vi kan ikke lukke øjnene for problemet. Forældre skal ifølge dagtilbudsloven frit kunne vælge det dagtilbud, de mener er det rette for deres barn, og rigtig mange foretrækker dagplejens trygge rammer frem for vuggestuen, forklarer formand Kim Henriksen, Pædagogisk Sektor i FOA.

Tidligere undersøgelser for FOA har vist, at mere end hver fjerde forælder, nemlig 28 procent, foretrækker dagpleje frem for vuggestue. Men allerede i dag er det et problem at efterkomme forældrenes frie valg. I en rundspørge, som Bureau 2000 har gennemført for FOA, svarer 19 ud af 77 kommuner, at forældrene ikke kan være sikre på at få en dagplejeplads, hvis de ønsker det. Kun 34 kommuner svarer, at det kan forældrene altid eller næsten altid. Inden for de seneste 15 år er dagplejen mere end halveret. Helt konkret var der således i 2007 18.900 kommunale dagplejere i Danmark. I fjor var tallet dalet til 8.265. En af årsagerne til det dramatiske fald er, at kommunerne siden kommunalreformen har satset på at samle børnene på store institutioner, og fyret blandt dagplejerne, når de skulle spare, eller når børnetallet faldt.

Men nu stiger behovet for dagplejere altså markant og frem mod 2030 vil alene et stigende børnetal betyde, at der vil være behov for 1.321 dagplejere mere, end vi har i dag. I mellemtiden vil en større gruppe på næsten 3.400 dagplejere nå pensionsalderen. Altså vil der samlet være behov for at trække små 5.000 nye folk til faget. Det kræver ifølge Kim Henriksen, at arbejdet som dagplejer bliver gjort mere attraktivt.

– Kommunerne bliver nødt til at tage affære og sikre, at flere kan se sig selv som dagplejere. Der kan være brug for større fleksibilitet. For eksempel må dagplejere i nogle kommuner gerne købe ind sammen med børnene til det pædagogiske måltid i åbningstiden, mens de i andre kommuner ikke må. Nogle må have hund. Andre ikke. Det kan virke stærkt begrænsende. I stedet bør kommunerne udforske, hvad der skal til for, at den enkelte interesserede bedst kombinerer det pædagogiske arbejde med børnene og eget sted i livet, så vedkommende kan få en hverdag som dagplejer til at fungere, udtaler Kim Henriksen.

Han peger også på stordagpleje, som en vej til at skaffe flere dagplejere. Ved en stordagpleje kan tre voksne være sammen om at have op til 10 børn et sted, som ikke er i dagplejernes eget hjem – men i andre velegnede lokaler i et hjemligt miljø. Ordningen blev etableret under overenskomstforhandlingerne i 2021 og giver den enkelte dagplejer en arbejdsuge på 37 timer mod de 48 timer, de normalt har i eget hjem.

– Endelig skal vi fortælle, hvor fantastisk givende arbejdet som dagplejer er. For det siger de alle: At det er fantastisk at være en tryg favn for de små børn. At se dem udvikle sig fra de tager deres første skridt og lærer at tale, til de lærer at spise selv – og får appetit på et børneliv med andre, så de bliver klar til at starte i børnehave. Den gode historie bærer vi alle et ansvar for at fortælle videre, slutter Kim Henriksen.

barn børnehave
Manglen på dagplejere kommer kun til at stige … (Foto: Pexels)

Læs også: Dagplejeres udgifter eksploderer

Sidste døgnrapport fra Roskilde Festival

Her er sidste uddrag af døgnrapport fra årets Roskilde Festival fra lørdag den 2. juli klokke 7.00 til mandag den 4. juli klokken 7.00.

Lørdag:

Anmeldelse om voldtægt

Klokken 12.25 blev politiet kontaktet, da en 20-årig kvinde fra København ønskede at anmelde, at hun var blevet voldtaget på festivalen. Overgrebet skulle være sket torsdag aften ved en sø på området. Kvinden er i weekenden blevet undersøgt, og der forestår nu yderligere afhøring af hende.

Filmede tissende kvinder

Klokken 12.59 blev politiet kontaktet af festivalens sikkerhedspersonale, der havde fået indleveret en mobiltelefon. Telefonen skulle tilhøre en gæst på festivalen, der havde brugt til den til i smug at filme tissende kvinder. En anden gæst havde set dette og overtalt manden til at give hende telefonen, før han selv stak af fra stedet.

ATK-bil igen på arbejde

I forbindelse med den midlertidige hastighedsbegrænsning på Holbækmotorvejen under festivalen var ATK-bilen på stedet fra klokken 9.30 til 15.45. I den forbindelse blev 422 biler taget i at køre for stærkt. 61 står til et klip og tre til betinget frakendelse af kørekortet. Højeste hastighed var 152 km/t.

Søndag:

Seks anholdt for tyveri

Klokken 11.15 fik politiet melding fra festivalens personale om, at der blev stjålet pavilloner, telte og borde fra festivalens område af en gruppe på seks personer, der var på vej ad Kamstrupvej med effekterne. Politiet kom til stedet og anholdt de seks personer, der blev medtaget til politistationen til nærmere afhøring. De seks fik en straksbøde og blev efterfølgende løsladt.

Fortsat mange der kører for stærkt

Politiet var til stede på motorvejen forbi festivalen med en ATK-bil i perioden fra klokken 10 til klokken 13. I alt bliver 157 bilister taget i at køre for stærkt. 12 bilister står til at få et klip.

Tyveri af cykler

Kl 18.34 fik politiet anmeldelse fra en medarbejder på festivalen, der havde foretaget en civil anholdelse af en 35-årig herboende rumænsk statsborger ved en af festivalens porte på Darupvej. Manden var blevet afsløret i færd med at putte fire stjålne cykler ind i en varevogn. Manden erkendte forholdet og blev efterfølgende løsladt.

Mandag:

Ulovlig omgang med hittegods

Klokken 6.10 kontakter en vagtmand politiet, idet han så to personer, der ved Vor Frue var i færd med at putte efterladte borde og stole ind i en varevogn på festivalpladsen. En tilkaldt patrulje kunne på stedet anholde to rumænske mænd, der blev medtaget til afhøring og sigtet for ulovlig omgang med hittegods.

Roskilde er veloverstået – også for politiets vedkommende … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Seks gode råd til en mere tyverisikker festival

Dagens billede: Roskilde Festival siger tak for denne gang

Sommerpostkort: Grilltips 🔥

· Mere fra samme kategori ·