Læs også:

Close
rødbedetærte

Rødbedetærte med feta

Mad  | 

Rødbede- og fetatærte er en lækker, sund og nem tærte, du kan lave selv. Den er god til aftensmad – og den er nærmest endnu mere fantastisk at bruge som en rest til frokost dagen efter

Denne opskrift kan enten blive til en skøn tærte eller laves i et ildfast fad uden tærtebund for en hurtigere version. Husk at pynte rundhåndet med friske krydderurter, ligegyldig hvilken version du vælger.

rødbedetærte
Sådan ser den lækre rødbedetærte med feta ud … (Foto: Katrine Tuborgh)

Det skal du bruge

Ingredienser fyld

3-4 rødbeder, i tynde skiver
1 halveret rødløg i skiver
3 fed hvidløg, finthakkede
1 bundt forårsløg, finthakket
1 bundt persille, finthakket
4 tsk Urtekram Italiensk krydderi (eller 1⁄2 tsk oregano, rosmarin, salvie, basilikum, koriander, ingefær, hvid peber)
1 dl valnødder, hakkede
150 g fetaost
Skal og saft af 1 citron
1⁄2 dl olivenolie
Salt og peber efter behov
Persille og oregano til pynt

Ingredienser tærtebund

100 g nøddemel (blend de nødder du kan lide, så det får konsistens af mel)
50 g fintmalede sesamfrø
50 g fintmalede græskarkerner 50 g smør eller alternativer til smør, f.eks. kokosolie
1 økologisk æg
1⁄2 tsk salt

Sådan gør du

Rødbeder, løg, hvidløg og krydderier blandes med olie, citronsaft og -skal, salt og peber og fordeles i et ildfast fad.

Bages i ovnen i 20-30 minutter ved 200 grader. Fetaosten smuldres over, og retten bages igen i 10 minutter.

Pyntes derefter med valnødder og friske krydderurter, og måske et drys salt og peber.

Forvarm ovnen til 160 grader. Bland fedtstof, nøddemel, sesammel, græskarmel og salt godt sammen i en skål.

Tilsæt ægget, og saml dejen med hænderne. Den færdige dej trykkes ud i en smurt tærteform (20 cm).

Det er nemmest, hvis du placerer dejen i midten af formen og arbejder den ud mod siderne med håndflader og fingre.

Prik lufthuller i dejen med en gaffel og bag tærtebunden i cirka 10-15 minutter.

Fordel halvdelen af fetaen i bunden af tærten.

Anret de bagte grøntsager smukt i tærtebunden, pynt derefter med feta, valnødder, friske krydder- urter og et drys salt og peber.

Bages igen 20 minutter ved 200 grader.

 

TIP: Bliver du vild med fyldet, så lav altid en ekstra portion og server til for eksempel et kyllingebryst eller grillet halloumi.

Om bogen ud:

Katrine Tuborgh er et passioneret menneske med en mission. Katrine ønsker, at vi får en dybere forbindelse til vores krop og lærer at afkode kroppens behov – og dernæst opfylde dem. På den måde kan vi skabe mental og fysisk energi og få overskud til os selv og andre. Katrines opskrift på dette er yoga, monotasking og mindful spisning –
og dette er omdrejningspunktet for hendes fjerde kogebog ‘Spis som en yogi’.

– Det handler for mig om at blive gode venner med sin krop – samarbejde med den og mærke, hvor medgørlig krop og sind bliver, når man drager omsorg for sig selv, forklarer Katrine Tuborgh.

spis som en yogi katrine tuborgh

Læs også:

 

Få styr på madmyterne og minimer dit madspild

 

grøntsager, mad (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·