NEWS: Naturkrisen kan blive dyrere for danske virksomheder end klimakrisen
Naturkrisen kan blive dyrere for danske virksomheder end klimakrisen · Nyt partnerskab skal hjælpe med at genopbygge Ukraine · Roskilde Festival døgnrapport · Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere · Presset erhvervsliv fastholder stabilt konkurstal i maj · Dagens billede: En lukrativ udvikling
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Naturkrisen kan blive dyrere for danske virksomheder end klimakrisen
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det. Rapporten fremhæver også, hvilke muligheder virksomhederne har for at vende denne udvikling allerede nu.
Ifølge World Economic Forum udgør tab af biodiversitet en af de største globale økonomiske risici over de næste ti år. Danske virksomheder påvirker biodiversiteten på flere områder, både via deres globale værdikæde og i en lokal dansk kontekst.
– Vores research viser, at de danske virksomheder – på tværs af brancher – sætter et stort naturmæssigt fodaftryk både herhjemme og i udlandet. Det betyder også, at de danske virksomheder står i en sårbar situation, når naturen forsvinder. Tabet af natur globalt vil medføre stigende råvarepriser, vandmangel og et behov for at skifte til nye produktionsmetoder. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, vil naturtabet derfor blive både dyrt og besværligt for mange virksomheder – og befolkningen som helhed, forklarer Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
WWF og Bain har i forbindelse med rapporten talt med 44 af de største danske virksomheder, og deres research viser, at kun en ud af ti af de danske virksomheder har en strategi for biodiversitet.
– Det er de færreste danske virksomheder, der har reageret systematisk på den trussel, som naturkrisen udgør, og endnu færre er opmærksomme på de interessante forretningsmuligheder, der er forbundet med den omstilling der nødvendigvis skal ske. At blot 10 procent af vores større virksomheder har en strategi for biodiversitet, udgør en betydelig risiko for virksomhederne – men også for det danske samfund og faktisk kloden som helhed. Vi har alle en moralsk forpligtelse, og ligeledes en forretningsmæssig mulighed, udtaler Torsten Hvidt, Senior Partner i Bain & Company.
Meget tyder på, at biodiversitetskrisen kan vise sig at overstige de udfordringer og omkostninger, som vi i dag står over for i forbindelse med klimakrisen. Ifølge rapporten er det dog muligt for de danske virksomheder at bidrage til at vende udviklingen. Det er ikke kun godt for naturen, men kan også skabe ekstra værdi på bundlinjen.
Ifølge World Economic Forum har natur-positive virksomheder en forretningsmæssig fordel. De vurderer, at en global overgang til en mere natur-positiv tilgang vil resultere i årlige forretningsmuligheder til en værdi af 10,1 billioner amerikanske dollars i 2030.
– Fra politisk hold er man i stigende grad opmærksom på de udfordringer, naturkrisen medfører, og derfor vil danske virksomheder stå ekstra stærkt, hvis de formår at takle udfordringerne og vise vejen, inden der vedtages reel lovgivning på området. Den gode nyhed er, at vi allerede har en lang række værktøjer og løsninger, som de danske virksomheder kan tage i brug. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo bedre står vi rustet til fremtiden, siger Bo Øksnebjerg og tilføjer:
– Og så er det heldigvis også en rigtig god forretning at tage ansvar og indføre løsninger, der er i pagt med naturen og ikke i kamp med naturen.
Rapporten fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser blandt andet, at de danske virksomheder ikke føler, at de har et stort nok kendskab til naturkrisen og de initiativer, der kan bidrage til at vende udviklingen. Det er også erfaringen hos Dansk Industri, hvor man ikke i tvivl om, at de danske virksomheder har en stor opgave foran sig i forhold til naturkrisen.
– Vi skal gøre, hvad vi kan for at vende udviklingen, så vi undgår, at planter, dyr og naturværdier går tabt. For virksomhederne kan det være vanskeligt at få det fulde billede af, hvordan et produkt påvirker natur og biodiversitet – særligt hvis der fx er brugt råvarer fra lande, hvor data er sparsomme. Men danske virksomheder er i fuld gang med at skabe cirkulære forretningsmodeller og sætte målsætninger for klimaet. Mange af de initiativer er også med til at reducere aftrykket på naturen, slutter Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.
Hovedbudskaber fra rapporten: Danish business & the biodiversity crisis:
Hvis vi ikke gør noget for at stoppe naturødelæggelsen inden 2030, kan det risikere at koste op til halvdelen af den globale BNP.
Danske virksomheder påvirker biodiversiteten på flere områder. Det sker primært via deres globale værdikæde, men også i en lokal dansk kontekst.
Cirka 70 procent af de danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har sat konkrete mål til at adresse krisen.
Der er nye metoder og værktøjer på vej, der kan hjælpe virksomheder til at takle biodiversitetskrisen, men allerede nu findes der en række værktøjer, som de danske virksomheder med fordel kan bruge til at sætte gang i en mere naturpositiv udvikling.
Rapporten er baseret på input fra 44 af de største danske virksomheder og en række dybdegående interviews med danske virksomhedsledere.
Du kan læse et resume af rapporten på dansk her.
De 23. august afholder WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company et webinar med udgangspunkt i rapportens resultater. Man kan tilmelde sig her.
Hvad er naturpositiv:
En naturpositiv tilgang er en tilgang, hvor man ikke kun minimerer påvirkningen på naturen, men også øger klodens og samfundets modstandsdygtighed.
Læs også: Hjælp bierne i sommer
Nyt partnerskab skal hjælpe med at genopbygge Ukraine
Danmark og danske virksomheder vil stå klar med hjælp, når de krigshærgede byer i Ukraine skal genopbygges. Sammen med dansk erhvervsliv og fagbevægelsen nedsætter regeringen et partnerskab, som skal se på, hvordan danske virksomheder kan bidrage til genopbygningsarbejdet.
Ruslands ulovlige invasion af Ukraine har lagt mange dele af landet i ruiner, og omfanget af krigens ødelæggelser stiger dagligt. Derfor er der behov for en bred international indsats i at genopbygge de ukrainske byer og fjerne murbrokker i de ødelagte gader.
I tirsdags nedsatte regeringen derfor et offentlig-privat partnerskab, som skal undersøge, hvordan Danmark med fokus på styrkepositioner og ekspertise bedst kan bistå Ukraine i genopbygningsarbejdet.
Det er en indsats, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, også har efterspurgt.
Partnerskabet skal blandt andet:
Forholde sig til de økonomiske muligheder ved genopbygningsarbejdet og kigge på, hvordan danske virksomheder i samspil med bl.a. internationale fonde, internationale aktører mv. kan bidrage til genopbygningen bedst muligt.
Afsøge kommercielle muligheder og rammebetingelser for danske virksomheder ift. den forventede genopbygningsindsats.
Undersøge danske virksomheder mulighed for at komme ind på det ukrainske marked og øge samhandlen med Ukraine. Herunder ved at fremme dansk eksport til Ukraine i regi af fx Danmarks Eksportkredit (EKF) og Trade Council.
Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler:
– Før Putins utilgivelige invasion af Ukraine levede millioner af familier et helt almindeligt liv i trygge rammer. Rammer, som vi fra dansk side nu vil hjælpe ukrainerne med at få tilbage, så der igen kan komme skoler, hospitaler og boligblokke. Jeg er i forvejen stolt af den støtte, som danske virksomheder har givet Ukraine, og med partnerskabet lægger vi nu sporene til at få styrket de forretningsmæssige relationer mellem Danmark og Ukraine, hvor danske virksomheder kan gøre en positiv forskel i genopbygningsarbejdet fx på en række af de områder, hvor danske virksomheder er stærke.
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
– De russiske tropper har trukket et brutalt spor af ødelæggelse efter sig i Ukraine. Derfor ligger der en kæmpe opgave med at genopbygge landet foran os. Her er det afgørende, at vi får erhvervslivet med. Jeg er stolt af, at vi i dag kan lancere et nyt erhvervspartnerskab, så vi kan engagere både virksomheder og fagbevægelsen i den ukrainske opbygning. De danske virksomheder har meget at byde på, ikke mindst når det kommer til grønne løsninger, og dem skal vi have i spil.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen:
– Ukrainerne skal kunne vende trygt og sikkert tilbage til deres hjemstavn, så snart det er muligt. Derfor skal Danmark bidrage til genopbygningen af Ukraine. Her kommer udviklingsbistanden til at spille en nøglerolle. Regeringen har allerede ydet omfattende hjælp til Ukraine, blandt andet i form af nødhjælp, økonomisk støtte til at kunne udbetale løn til offentligt ansatte i Ukraine og ved at tage imod flygtninge her i Danmark. Den hjælp fortsætter med vores støtte til genopbygningen af Ukraine, hvor vi skal bringe alle instrumenter i spil sammen med erhvervslivet, fagbevægelsen, civilsamfundet og internationale partnere. Ruslands krig i Ukraine er en menneskelig tragedie, og når der er krig i Danmarks nærområde, har vi et helt særligt ansvar for at træde til og hjælpe.
I første omgang vil partnerskabet fokusere på genopbygningen af den ukrainske havneby, Mykolaiv, hvor Danmark har påtaget sig en særlig ledende rolle. Men det er intentionen, at hjælpen på sigt også skal omfatte andre dele af Ukraine.
Partnerskabet består af regeringen ved Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark, FH og CO-Industri. Øvrige ministerier og organisationer inddrages efter behov.
Der afholdes første møde i partnerskabet den 28. juni i Erhvervsministeriet.
Læs også: Krigen i Ukraine får nu ram på de danske boligpriser
Roskilde Festival døgnrapport
Her får du uddrag af seneste døgnrapport omhandlende Roskilde Festival.
Døgnets ATK-måling på Holbækmotorvejen ved festivalpladsen
Mandag formiddag imellem klokken 06.00-13.00 blev der foretaget ATK-måling med fotovognen på Holbækmotorvejen i østgående retning forbi Roskilde Festivalens område. I tidsrummet passerede 10.976 biler, hvoraf 448 bilister blev blitzet. 49 af de portrætterede bilister kørte så stærkt, at de foruden bøden også får et klip. En bilist havde så tung speederfod og kørte hele 145 km/t, og sagen lægges op til en betinget frakendelse af kørekortet
Ved eftermiddagens måling på samme strækning mellem kl. 13.59-19.29 passerede 6962 bilister hvoraf 560 blev blitzet. Ved den sene måling havde bilisterne øget farten yderligere, så i alt 109 kørte så stærkt, at det udløser et klip. Syv bilister kørte mere end 60% for stærkt, så de nu kan forvente en betinget frakendelse af kørekortet.
Dagens største fartsynder blev målt til at køre hele 168 km/t, da han blev blitzet af fotovognen. Da overskridelsen var på mere end 100% falder sagen ind under reglerne om vanvidskørsel. Det kommer til at koste bilisten kørekortet ubetinget, og giver politiet mulighed for at beslaglægge bilen.
Hastighedsnedsættelsen foretages under Roskilde Festivalen af sikkerhedsmæssige årsager. Det sker fordi de mange mennesker på festivalen erfaringsmæssigt giver anledning til, at flere passerer hen over motorvejen.
Efterladt tøj satte gang i eftersøgning
Klokken 04.14 fandt personalet fra festivalen noget tøj og personlige effekter, som var efterladt ved badesøen på Darupvej. For at udelukke, at der var nogen badegæster, som var kommet noget til iværksatte politiet en eftersøgning i søen. Et varmesøgende kamera blev brugt til at afsøge søen, men ingen personer blev fundet. Dykkere blev sat ind for at gennemsøge vandet, men heller ikke den afsøgning gav resultat.
Nogle af de fundne effekter viste sig at tilhøre en mand, som senere henvendte sig til festivalens ‘Lost & Found’, hvor han fik udleveret sine ting. Ifølge festivalens regler, er det ikke tilladt at bade i søen om natten. Festivalens vagter bortviser derfor badegæster, som ikke overholder den regel. Manden oplyste, at han havde badet i søen med en kvinde, han havde mødt på festivalen. De var løbet uden deres ting, da vagter bortviste dem. Politiet har nu identificeret kvinden, som nu forsøges kontaktet, så hun også kan få sine ting igen.
Sædelighedssager
Mandag klokken 01.00 modtog politiet en anmeldelse om en mulig sædelighedssag mod en 16-årig pige på en camp på festivalen. Episoden var ifølge pigen sket lørdag nat, hvor hun i forbindelse med en fest i en camp oplyste, at hun var blevet krænket i et telt af en mand, hun havde mødt til festen. Politiet har siden anmeldelsen undersøgt sagen og afhørt pigen. Sagen efterforskes fortsat, og politiet forsøger at identificere manden, og belyse sagen i øvrigt.
Tirsdag morgen klokken 05.03 henvendte 23-årig kvinde fra Norge sig til personalet på festivalen, hvor hun anmeldte, at hun havde været udsat for sædelighedsforbrydelse af en mand, som hun havde mødt på festivalen. Hun var gået med manden ind i hans telt, hvor krænkelsen ifølge kvinden fandt sted. Politiet undersøger nu sagen, for at belyse omstændighederne omkring episoden, og at forsøge at identificere manden.
Opfølgning på grundlovsforhør i sag om blufærdighedskrænkelse
En 21-årig mand fra Rumænien bliver til formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med begæring om varetægtsfængsling i en sag, hvor en 25-årig kvinde blev krænket på campingområdet søndag. Den 21-årige er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse og anden kønslig omgang end samleje. Politiet følger op med resultatet af grundlovsforhøret på Twitter.
Læs også: Dittes første Roskilde Festival
Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere
Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.
Reelt har iværksætteriet stået stille i årtier og kun oplevet et enkelt konjunkturopsving i årene op til finanskrisen, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase og efterlyser politisk handling for at få gang i iværksætteriet.
– De aktuelle tal kolliderer med ellers sejlivede myter om, at Danmark er et stærkt iværksættersamfund. I stedet for politiske tiltag, der kan fremme lysten til at starte og drive virksomhed, har de seneste år snarere budt på en række forhindringer, udtaler Karsten Mølgaard Jensen.
Mens knap tre millioner er beskæftiget som lønmodtagere, har vi herhjemme kun cirka 217.000 iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende.
– Vi har en regering, som de sidste to år har siddet på hænderne og foretaget sig utroligt lidt til gavn for iværksætteriet. Derimod har den gennemført et kolossalt benspænd for iværksætteriet i Danmark ved at afskaffe muligheden for at starte virksomhed på en nem og billig måde (IVS’erne). I stedet for har Danmark nu et af Europas allerhøjeste kapitalkrav. Regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har lovet forhandlinger om en ny iværksætterpolitik i to år. Intet er sket. I mellemtiden har man tabt 30.000 iværksættervirksomheder på gulvet, der nu aldrig bliver til noget, fordi man så ikke har kunnet udnytte opsvinget ligesom sidste gang i årene op til 2008, forklarer Karsten Mølgaard Jensen.
Danmark er i endnu højere grad blevet en lønmodtagernation, hvor flere og flere lever af at færre og færre skaber noget. Ved indgangen til 2020 var andelen af selvstændige blandt de beskæftigede blot 7,6 procent mod 8,4 procent tilbage i 2008. Det er langt færre end i øvrige EU-lande, viser opgørelsen.
– Skal vi vende udviklingen og gøre Danmark til et dynamisk iværksættersamfund, så er det bestemt ikke hjælpsomt, at regeringen har hævet barren for at starte virksomhed fra en krone til 40.000 kroner. Det afholder selvfølgelig mange unge fra at kaste sig ud i iværksætteri. Havde vi holdt iværksætteriet på niveau med sidste højkonjunktur, ville der i dag have været omkring 30.000 flere med egen virksomhed. Den regning i form af færre virksomheder kommer vi til at trækkes med i mange år frem, siger Karsten Mølgaard Jensen og fremhæver den løsning til nyt og lavere kapitalkrav, som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening og Ase m.fl. har peget på:
– Hvis man vil forene seriøsiteten og det muliges kunst, burde kapitalkravet for at starte egen virksomhed sættes ned til et niveau omkring 6.000 til 8.000 kroner. Lige nu har vi et uholdbart højt kapitalkrav, der opfattes som en klar barriere for mere iværksætteri, siger Karsten Mølgaard Jensen.
Danmark er det EU-land med næst-færrest selvstændige blandt de beskæftigede – kun Tyskland har en lige så lav andel, mens gennemsnittet i de 27 EU-lande er hele 13,1 procent. Formåede vi at løfte Danmark op på det niveau, ville hele 155.000 flere være selvstændige, viser analysen, som du kan læse her.
Oveni det manglende iværksætteri lider Danmark også af en foruroligende kort levetid på nystartede virksomheder. Det ville være et mindre problem, hvis der var mange, som startede virksomhed. Men i Danmark er der næsten ingen, som forsøger at starte egen virksomhed. Derfor er det en ekstra udfordring, at de få virksomheder heller ikke overlever i samme grad som i andre lande.
– Levetiden for nystartede danske virksomheder er bemærkelsesværdigt kort sammenlignet med niveauet på EU-plan. Efter fem år er kun fire ud af ti stadig levedygtige, og allerede det første år er hver fjerde væk. Det er langt flere end i de øvrige EU-lande. Derfor er det ekstra vigtigt, at der kommer gang i de politiske forhandlinger om, hvordan vi bedst fremmer lyst og motivation til at starte egen virksomhed. Som samfund er det uhyre vigtigt med et stærkt iværksættermiljø, som skaber nye og levedygtige virksomheder. Det gavner fælleskassen, vores vækstmuligheder og de job, vi skal leve af, slutter Karsten Mølgaard Jensen.
Læs også: Kenny Anker er dansk iværksætter
Presset erhvervsliv fastholder stabilt konkurstal i maj
Selvom antallet af konkurser går en smule op i maj, formår virksomhederne generelt at holde fogeden fra døren. Det vurderer Morten Kofoed-Larsen, Country Manager for Creditsafe Danmark, ud fra maj måneds konkurstal. Den konkursbølge, mange har forudsagt som følge af afviklingen af Corona-gæld, er indtil videre udeblevet.
Restauranter og kulturinstitutioner nyder godt af opsparede formuer hos forbrugerne, kun 26 gik konkurs i kategorien Overnatning og restauration (sidste år i maj var tallet 23), mens 4 virksomheder gik konkurs inden for Kultur, forlystelser og sport (mod 5 sidste år)
I alt måtte 376 dreje nøglen om med konkurs. Det er 69 flere end i april, til gengæld 67 færre end i marts – og svarer nogenlunde til gennemsnittet for de første 5 måneder af 2022. Niveauet ligger kun lidt højere end i maj 2019 før Corona.
Konkurs-riven har været ude efter især bygge og anlæg og finansielle virksomheder. Sammen tegner de to forretningsområder sig for knapt hver tredje af konkurserne (30%). Fordi der er tale om store økonomiske maskinrum kan det, vurderer Morten Kofoed-Larsen, være spæde varsler om recession – men endnu er der ro på.
Ud af de 376 konkurser stod Bygge og Anlægsvirksomheder for de 63, mens Pengeinstitut-, finansvirksomhed og forsikring stod for 46 konkurser.
– Et stabilt konkurstal efter en måned, som maj 2022 er godt gået. Det vidner om modstandsdygtighed overfor mange typer udfordringer; højere brændstofpriser, tegn på råvaremangel, rentestigninger, logistikudfordringer samt en krig, der trækker i langdrag. Læg dertil mangel på arbejdskraft og højere lønkrav. Faktisk overraskende positivt, at vi ikke ser flere konkurser, mener Morten Kofoed-Larsen.
Flest konkurser fandt sted i Hovedstaden, hvor 173 virksomheder gik konkurs, hvilket ligger lidt over gennemsnittet for årets første fem måneder. Midtjylland, der var hårdt ramt i april med 108 konkurser, er tilbage på 71, som svarer til det gennemsnitlige niveau i regionen i 2022.
Læs også: Lavtlønnede risikerer at måtte gå fra hus og frem
