Læs også:

Close
solopgang solnedgang strand sejle (Foto: Pexels)

Kulturguide: Oplevelser i juli 2022

Kultur  | 

Kulturguiden for juli 2022 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer.

Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i juli 2022, så er du kommet til det helt rette sted.

Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i juli 2022 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.

Oplevelser i juli 2022 i København

Tour de France på Nationalmuseet

30. juni til 3. juli. 110 kr. Nationalmuseet.

(Foto: Nationalmuseet)
(Foto: Nationalmuseet)

Se historiske racercykler, mød Jørgen Leth og Jørn Mader, følg Tour’en i Danmark på storskærm, smag på øl med cykelanekdoter og få cykelhistorie fra museets forskere, eksperter og cykelrytterne selv.

Danmark er værtsby for Tour de France. Det fejrer vi på Nationalmuseet med en tur ned ad mindernes allé i verdens største cykelløb. Du kan møde tidligere cykelryttere, Tour’ens kendte ansigter og museets eksperter fra 30. juni til 3. juli.

Læs mere her.

Jazz på Ofelia Plads

3. juli til 26. august. Gratis. Ofelia Plads.

Kom til gratis jazz mellem himmel og hav i juli og august. Seks dage over sommeren kan du opleve gratis jazz på Ofelia Plads, når vi sammen med den etablerede jazzmusiker og komponist Kasper Lang Eriksen inviterer en række udenlandske artister til at give koncert på Pavillonscenen. Til hver koncert har Kasper Lang Eriksen samlet en række talentfulde musikere, der vil akkompagnere artisterne i sommerens program.

Program:

3. juli – Kasper Lang Eriksen Trio feat. Adele Sauros.

29. juli – Kasper Lang Eriksen Trio feat. Kathrine Windfeld.

5. august – Kasper Lang Eriksen Trio feat. Suzan Veneman.

12. august – Tegnefilms Trio’en feat. Birgitte Soojin.

19. august – Kasper Lang Eriksen Trio feat. Kati Brien.

26. august – Kasper Lang Eriksen Quintet feat. Alina Engibaryan.

Læs mere her.

Sommerdans i Fælledparken

20. juni til 21. juli. Gratis. Fælledparken. 

Dans danse festival (Foto: Unsplash)
(Foto: Unsplash)

Kom og sving hofterne til gratis begynderundervisning kl. 19-20 i alverdens dansestilarter efterfulgt af DJ’s, der spiller op til fri dans på dansegulv under åben himmel. Stemningen er afslappet og instruktionen professionel, for der er både seniordans, familiedans og sommerdans for børn.

Læs mere her.

Når byen vågner – en arkitekturrundfart i Nordhavn

29. maj til 25. september. 250 kr. Nordhavn. 

solopgang solnedgang strand sejle (Foto: Pexels)
(Foto: Pexels)

Tag med på en morgensejltur i Københavns havn. En guide fra Dansk Arkitektur Center sætter fokus på byudviklingen og den arkitektoniske udvikling i og omkring Københavns havneområder, mens du kan læne dig tilbage og nyde en croissant og en frisk kop kaffe.

Afgang sidste søndag hver måned fra den 29. maj – 25. september. Turen varer 1,5 time.

Læs mere her.

Den Anden Halvdel af Historien: Kvinderne i modstandsbevægelsen

28. juli. 110 kr. Frihedsmuseet.

I historiebøgerne om Danmarks besættelse bliver hovedrollerne i modstandsbevægelsen som regel udfyldt af mænd. Kvinderne derimod er ofte rolleløse eller spiller i bedste fald en perifer birolle. Men i virkeligheden spillede kvinderne en vigtig rolle i modstandskampen. I denne rundvisning sætter Frihedsmuseet fokus på, hvilket arbejde kvinderne typisk udførte i modstandsbevægelsen. Det gjaldt alt lige fra at arbejde som kurerer til at skjule modstandsfolk eller koldblodigt likvidere tyskernes håndlangere.

Læs mere her.

Oplevelser i juli 2022 i Odense

Klassisk musik og eventyr

6. juli. Gratis. Eventyrhaven.

Unge kammermusikere spiller populære klassiske værker, og Torben Iversen oplæser et lille – for de fleste – ukendt eventyr af H. C. Andersen. Stemningsfyldt og uhøjtideligt! Velkommen i det grønne!

Ord og toner lyder og fryder under trækronerne. Der er fri entré – takket være støtte fra Augustinus Fonden, Møllerens Fond, Knudsens Fond, Den Faberske Fond, Fehr’s Fond, Toyota Fonden, Solistfoeningen, Dansk Musikerforbund, Dansk Solistforbund og Odense Musikudvalg.

Læs mere her.

Byvandring: Odenses skjulte vikingeborg

5. juli. 100 kr. Møntergården. 

Kom med på en guidet tur ud i vikingetidens Odense og få en smagsprøve på fortiden.

Fra Møntergården bevæger vi os ud i et Odense, der så markant anderledes ud i vikingetiden – formet af håndværk og handel, magt, kongemord og pilgrimme. Vi slutter turen ved vikingeborgen Nonnebakken, hvor vi også skal have en lille smagsprøve på moderne Fynsk vikingetid.

Læs mere her.

Grøn koncert

29. juli. 350 kr. Dyrskuepladsen.

Har du savnet fest, fællesskål og -skrål side om side med dine venner til lyden af det fedeste line-up fra danske artister? Nu er det endelig blevet tid til, at vi kan samles igen om Grøn, som vi kender det. En festival, som turnerer rundt i otte danske byer fyldt med fællesskab, fantastisk stemning og store danske navne.

Saml dine venner og sæt kryds i kalenderen til god musik, stemning og en savnet festivalfølelse!

Læs mere her.

Oplevelser i juli 2022 i Aarhus

Smag på verden i Aarhus

29. juni til 3. august. Gratis. Aarhus Universitet Science Museerne.

(Foto: Ida Marie Jensen, Aarhus Universitet)
(Foto: Ida Marie Jensen, Aarhus Universitet)

I sommermånederne holder både Væksthusene og Cafeen aftenåbent hver onsdag og inviterer på spændende rundvisninger om planter fra det globale køkken. Man behøver ikke rejse langt væk, hvis man vil opleve og smage på planter fra hele verden. Fra 29. juni til 3. august 2022 holder Væksthusene aftenåbent til kl. 21 hver onsdag. Der er gratis adgang, men vil man smage og høre spændende historier om planterne, kan man booke en rundvisning med smagsprøver kl. 17-18 og 19-20, hvor prisen er 60 kr.

Læs mere her.

Tivoli Friheden åbner for Danmarks største Blomsterfestival

1. juli til 7. august. Fra 135 kr. Tivoli Friheden. 

(Foto: Tivoli Friheden)
(Foto: Tivoli Friheden)

Når man som gæst besøger Tivoli Friheden fra den 1. juli – 7. august vil man blive mødt af et fortryllende og farverigt blomsterhav uden lige, når parken transformeres til Danmarks største og smukkeste Blomsterfestival. Og det er ikke kun blomsterne, der står i fuldt flor – kreativiteten blomstrer i særdeleshed også, hvilket kommer til udtryk gennem mere end 42 skulpturelle installationer, 32 fantasifulde bede og 16 inspirerende workshops for både store og små.

Blomsterfestivalen handler om meget mere end bare blomster og giver med garanti anledning til at dufte, tænke og se blomster i et helt nyt lys. Blomsterfestivalen rummer alt fra keramikmaling, rumraketter og blomsterkransbinding til lærerige foredrag med den populære havemand, Claus Dalby, og imponerende blomsterinstallationer fra nationale og internationale blomsterdesignere.

Læs mere her.

Marked i Parken

3. juli. Gratis. Frederiks Allé 16, 8000 Aarhus C.

Marked i Parken byder på oplevelser og aktiviteter for alle, børn som voksne. Markedet er ideelt at besøge, hvis du vil nyde en afslappet søndag med venner, veninder eller familien i hyggelige, grønne omgivelser midt i Aarhus. Lad børnene lege i parken eller ved markedets aktiviteter, drik en kold markedspilsner i solen, nyd musikken og de smukke kunstinstallationer og gør et fund på loppemarkedet.

Læs mere her.

Folkeklubben til Fed Fredag

15. juli. 150 kr. Tivoli Friheden. 

Folkeklubben erstatter Danser med Drenge denne Fed Fredag i Tivoli Friheden. Glæd dig til et poetisk rockbrag, når trioen indtager scenen i Friheden med deres nye album “Børn Af Den Tabte Tid”. Albummet har trioens opvækst i 80’erne som omdrejningspunkt og beretter om, hvordan billeder og TV fra dengang virker som noget fra et TV show. Det er godt lavet, men er fjernt og ukendt i dag.

Der bliver lagt op til et brag af en fest, hvor du kan skråle med på nye såvel som gamle hits som “Fedterøv”, “Danmarksfilm”, “Flammende hjerter” og mange flere.

Læs mere her.

Oplevelser i juli 2022 i øvrige byer

Moesgaard Museum inviterer til Vikingedage i sommerferien

28. juni til 31. juli. Fra 30 kr. Moesgaard Museum, Højbjerg.  

(Foto: Moesgaard Museum)
(Foto: Moesgaard Museum)

Få sanserne fyldt op og kom helt tæt på vikingetiden med oplevelser for både børn og voksne. Besøgende kan udforske vikingetidens autentiske liv, håndværk, handel, mad, lege, sagn og musik og på egen krop lytte, smage, dufte, prøve og føle sig igennem oplevelserne på lejrpladsen.

Der bliver mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter og lære en masse om vikingernes liv blandt andet slå ild, bage brød, danse, lege vikingelege, høre sagn og sagaer, se og prøve vikingetidens værktøj og opleve vikingernes heste helt tæt på.

Læs mere her.

Aalborg Pride

9. juli. Gratis. Kildeparken, Aalborg.

Aalborg Pride vender stærkt tilbage den 9. juli 2022 efter 2 års nedlukning, og vi glæder os til at se jer alle igen! Vi mødes i Kildeparken, hvor paraden starter kl. 12:00. Paraden slutter i Karolinelund kl. 13:30, hvor der vil være boder, barer, musik, optræden og meget mere.

Læs mere her.

Læs også: Ferietid og festival: Seks råd til en mere tyverisikker festival

festival

· Mere fra samme kategori ·