Havkorps med Rasmus Brohave i front skal dokumentere tabet af dansk havnatur
Havkorps med Rasmus Brohave i front skal dokumentere tabet af dansk havnatur · Politiet søger vidner i sag om seksuelt overgreb efter NorthSide Festival · Historisk ændring af dagpengesystemet · Vi eksporterer energiteknologi for over 100 milliarder kroner · Polsk chauffør udvist af Danmark · Dagens billede: Godt klimanyt
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Havkorps med Rasmus Brohave i front skal dokumentere tabet af dansk havnatur
Et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden og Rasmus Brohave skal få danskerne til at blive en del af et nyt havkorps. Havkorpset skal med personlige beretninger dokumentere tabet af natur i det danske hav.
Det danske hav har det dårligt. Rigtig dårligt. Syv ud af otte af vores mest bevaringsværdige naturtyper i havet er i stærkt ugunstig tilstand. Folkekære fisk som torsken og ålen er flere steder gået så kraftigt tilbage, at bestandene i dag er truet.
Havet og dets økosystemer har med andre ord brug for en hjælpende hånd, hvis vi igen skal have en vild natur under havoverfladen. Og den hjælpende hånd skal blandt andet komme fra danskerne.
I de kommende år kan alle danskere således være med til at dokumentere tilstanden i vores hav og udbrede kendskabet til tilbagegangen i vild havnatur. WWF Verdensnaturfonden opfordrer nemlig alle danskere til på sociale medier at dele deres personlige beretninger fra det danske hav, som en del af et nyt havkorps.
Med om bord er den ihærdige lystfisker og Youtuber Rasmus Brohave. På sociale medier er han de næste to år med til at skabe engagement om havkorpset, og Rasmus Brohave håber, at danskerne vil være en del af projektet.
– Mange glemmer måske, at der lige under havets overflade gemmer sig fantastisk natur i form af dyre- og planteliv. Hvis vi gerne vil nyde godt af alle havets glæder i fremtiden, så er vi nødt til at passe langt bedre på det, end vi gør i dag, siger Rasmus Brohave, der selv er opvokset nær det sydfynske øhav og på egen hånd har oplevet, at havet omkring hans barndomshjem har forandret sig.
År efter år bliver massive områder af det sydfynske øhav ramt af iltsvind, og det har store konsekvenser for både fisk og planter under overfladen.
De mange billeder og film fra havkorpset skal være med til at gøre naturorganisationen endnu klogere på, hvordan den danske havnatur har forandret sig, og hvilke konsekvenser det har for økosystemerne under havets overflade.
– Vi ved, at havene omkring os har det mildest talt dårligt. Og vi har brug for befolkningens hjælp, hvis vi skal beskytte og genskabe havets biodiversitet bedst muligt. Derfor opfordrer vi også danskerne til at blive en del af havkorpset og vise os, hvordan de helt konkret oplever, at havet har forandret sig. Det er vores håb, at danskerne som et led i det her projekt bliver endnu mere bevidste om havets tilstand, og hvad vi er ved at miste siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Sammen med WWF Verdensnaturfondens egne marinebiologers analyser skal beretningerne fra havkorpset senere være med til at tegne organisationens bud på, hvordan vi alle sammen kan bidrage til bedst muligt at genskabe en vild og rig havnatur.
Om havkorpset:
Havkorpset er en del af projektet ’Havet Kalder’, som WWF Verdensnaturfonden står bag med støtte fra AAGE V. JENSEN NATURFOND:
Under hashtagget #wwfhavetkalder kan du på sociale medier dele dine egne billeder eller film af de forandringer eller problemer, som du selv har observeret i, på eller ved havet, og på den måde bidrage til at dokumentere, hvordan vores hav har forandret sig.
Havkorpset er for alle, der holder af og benytter sig af havet. Det er helt op til dig, hvad du vil dele.
På wwf.dk/havetkalder kan du læse endnu mere om havkorpset og blive klogere på projektet.
Læs også: Klimaledere fra hele verden skal følge COP26 til dørs i København
Politiet søger vidner i sag om seksuelt overgreb efter NorthSide Festival
Østjyllands Politi søger vidner i forbindelse med et seksuelt overgreb, der fandt sted lørdag aften på Brabrandstien, da en kvinde var på vej hjem fra NorthSide Festival.
Lørdag aften klokken cirka 22.30 forlod en 44-årig kvinde festivalpladsen ved Eskelunden i Viby og begyndte at gå hjemad via Brabrandstien langs Aarhus Å bag ved genbrugsstationen. Da hun havde gået ca. en kilometer, kom der en mand gående imod hende fra De Tre Broer.
Manden råbte efter hende, og da de krydsede hinanden, cirka midt imellem Eskelundvej nunner 4 og nr. 8, tog han fat i kvinden og tvang hende ind i et buskads mellem nogle høje træer, hvor han skubbede hende ned på jorden og udsatte hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Så du kvinden eller gerningsmanden? Efterfølgende rejste kvinden sig op og løb tilbage mod festivalpladsen. I den forbindelse bemærkede hun, at der gik andre mennesker på stien. Dem vil politiet meget gerne i kontakt med.
Gik du på Brabrandstien lørdag aften mellem klokken cirka 22.30 og 23.00, og bemærkede du en kvinde komme løbende iført en sort, kort kjole med blomster, sorte gamacher, sorte grove støvler med spænder og en mavetaske over den ene skulder – så ring til Østjyllands Politi på telefon 114.
Politiet hører også gerne fra personer, der kan have set gerningsmanden før, under eller efter overgrebet. Han beskrives som:
- 25-30 år gammel
- Cirka 170-172 cm høj
- Buttet/kraftig af bygning
- Lidt mørk i huden
- Mørkt/sort hår, der var klippet tæt ind til hovedet i siderne og noget længere på toppen
- Var iført en mørk, tynd sportsjakke med høj hals og lynlås foran
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.
Læs også: Politiet var tilstede på Northside
Historisk ændring dagpengesystemet
3F’s formand er begejstret: For første gang i mands minde styrker Folketinget dagpenge-trygheden for forsikrede i stabil beskæftigelse. 3F’s formand Henning Overgaard er begejstret over, at Folketinget i sidste uge har vedtaget at styrke dagpengene med mulighed for et økonomisk løft til de nyledige i de første tre måneder.
– Når man uden skyld mister sit arbejde, skal man ikke straffes benhårdt. Men i mands minde har politikerne kun forringet dagpengeordningen. Derfor er det historisk, at et flertal i Folketinget sidste uge har vedtaget at styrke trygheden, så nyledige der kommer fra stabil beskæftigelse kan få en højere, maksimal dagpengesats på 23.000 kroner i de første tre måneders ledighed. Også selv om beslutningen først kan træde i kraft efter et valg, siger Henning Overgaard.
Vedtagelsen er en udmøntning af en politisk aftale fra januar mellem regeringen, SF, de radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Folketingsmedlemmer, som siden januar har forladt Dansk Folkeparti, stemte også for dagpengeforslaget ved vedtagelsen i Folketinget i sidste.
Den løbende forringelse og udhuling af dagpengene skyldes, at satserne ikke reguleres med stigningstakten i lønningerne. Dertil kommer en lang række andre forringelser af dagpengeordningen gennem mange år i forhold til dækningsperiode, krav til genoptjening med videre.
– Den voldsomme vækst i private tillægsforsikringer er en klar dokumentation for, at dagpengene er blevet alvorligt forringet. De private tillægsforsikringer betyder samtidig, at solidariteten og trygheden i dagpengesystemet undergraves. Lønmodtagere med størst risiko for ledighed – og størst behov for trygge dagpenge – skal betale kommercielle forsikringsselskaber den højeste præmie. På den måde kommer de smalleste skuldre til at bære de største byrder, det er hverken fair eller acceptabelt.
– Virksomhederne og arbejdsgiverne har også en stærk interesse i, at vi har et trygt dagpengesystem. Det er helt enkelt forudsætningen for den meget roste fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Og det giver eksempelvis også sæsonbetonede virksomheder bedre muligheder for at få de medarbejdere, som de har brug for, slutter 3F’s formand.
Læs også: 11 ting du ikke skal sige til din arbejdsløse veninde
Vi eksporterer energiteknologi for over 100 milliarder kroner
Eksporten af energiteknologi og -service var på 105 milliarder kroner i 2021. Det er på samme niveau som året før, viser en opgørelse, der er lavet af DI Energi, Green Power Denmark, Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme.
Dansk eksport af energiteknologi- og service fastholder i 2021 sit niveau fra 2020. Mens serviceeksporten faldt markant i 2021 som følge af coronakrisen, steg vareeksporten af energiteknologi. Det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af bioenergi- og fjernvarmeteknologi.
Den største eksportvare er stadig vindteknologi, som udgør halvdelen af al energiteknologieksport. Men eksporten er på et væsentligt lavere niveau end i 2019, hvor eksporten af vindenergiteknologi- og service var 65,4 milliarder kroner. I 2021 blev der eksporteret for 49,1 milliarder kroner. 2019 var dog et rekordår for eksporten af vindmøller og tilhørende dele.
Fraværet af et comeback i eksporten af vindenergiteknologi skyldes manglende politiske beslutninger i de lande, som vi eksporterer til, om nye investeringer i vindenergi. Det ser vi resultatet af nu.
Det er særligt Storbritannien, Tyskland og USA, der køber dansk energiteknologi. Langt størstedelen af dansk energiteknologi eksporteres til vores nabolande og nærområder. Eksporten til Storbritannien steg med 106 procent fra 2020 til 2021.
Eksporten af energiteknologi og -service har siden 2014 været på over 100 milliarder kroner om året. Eksporten er fra 2010 til 2021 steget med 38 procent. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,3 procent af den samlede danske vareeksport i 2021.
Eksporttallene er et udtryk for eksporten fra produktionssteder i Danmark. Vindmøller, energibesparende produkter eller andet, der produceres i eksempelvis Kina eller USA af danske virksomheder, tæller ikke med i statistikken.
Kommentarer til analysen fra et par af de involverede:
Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi:
– Jeg glæder mig over, at dansk energiteknologi kommer ud i verden og gør en forskel. De grønne danske løsninger er helt centrale komponenter i den grønne omstilling over alt i verden. Det er derfor afgørende, at vi får en ny eksportstrategi, som skal være med til at sende de gode løsninger ud i verden og sikre os en grønnere fremtid.
Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark:
– Det er tydeligt, at dansk eksport af energiteknologi og -service fortsat har været præget af COVID-19 og global nedlukning. Men med de seneste geopolitiske forskydninger, den europæiske ambition om at kvitte russisk gas og det massive behov for global grøn omstilling, forventer vi at efterspørgslen efter vores grønne teknologier og serviceres hurtigt vil genfinde tidligere styrke og mere til.
Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen:
– Fjernvarme er de senere år blevet et politisk nøgleværktøj i Storbritanniens og Tysklands omstilling fra sort til grøn varmeforsyning – ikke mindst med inspiration fra Danmark. Det er derfor meget positivt, at det nu smitter af på afsætningen af grønne danske fjernvarmeløsninger.
Læs også: Mere vedvarende energi til Roskilde Festival
Polsk chauffør udvist af Danmark
Retten i Odense har i dag, torsdag den 9. juni 2022 afsagt dom i en sag mod en 44-årig polsk lastbilchauffør, der blev standset ved Middelfart den 8. juni 2020 af Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.
– Da medarbejderne fra Tungvognscenter Syd kontrollerede lastbilen og chaufførens papirer, viste det sig hurtigt, at den polske chauffør kørte med et andet førerkort end sit eget, fortæller Specialanklager Pernille Moesborg, og fortsætter:
–En nærmere efterforskning viste, at han slet ikke havde førerret, da han var frakendt førerretten i hjemlandet. Det førte til et anklageskrift på 40 forhold for kørsel på en andens førerkort og kørsel uden at have erhvervet førerret i perioden fra den 10. maj til den 8. juni 2020.
Retten dømte efter anklageskriftet og idømte den polske chauffør 60 dages betinget fængsel, en samlet bøde på 89.000 kronerog en ubetinget frakendelse af førerretten til de tunge køretøjer i Danmark i seks måneder fra endelig dom. Derudover blev den 44-årige chauffør idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Den polske chauffør mødte ikke i retten og forsvareren udbad sig betænkningstid på chaufførens vegne.
Læs også: Mand fik beslaglagt bil
