Læs også:

Close
solbrille

Trendekspert guider dig til årets solbriller

Mode  | 

Hvilke solbriller skal du vælge, når du skal nyde udendørslivet i 2022? Det kan Profil Optiks chefdesigner og trendekspert Wai Chan hjælpe dig med

pige solbriller
Er du klar til sommer, sol og solbriller … (Foto: Pexels)

Solen skinner – alt er grønt, og vi har allerede kastet os over sommerkjolerne. Men hvad med solbrillerne. Skal du have nye, kan du få inspiration her, hvor Profil Optiks chefdesigner og trendekspert Wai Chan giver dig her et overblik over årets mest trendy og smarte solbrillestel og konstaterer, at størrelsen betyder noget.

Solen skal ikke titte frem i mange minutter, før solbrillerne finder vej til danskernes næseryg. Men hvilken type solbriller vil pryde det danske gadebillede i år og hvad skal du gå efter?

Profil Optiks trendekspert Wai Chan har samlet en række tips, som klæder dig godt på til solbrilleshopping.

solbrille
Wai Chan fortæller om årets solbrilletrends … (Foto: PR)

Skab din personlige stil

I år handler det i høj grad om at være kreativ i sit solbrillevalg og skabe sin egen personlige stil, som gælder alle briller – uanset trend. Vælg et brillestel, der tiltaler dig, og gerne et stort et.

– Når du finder et stel, du kan lide, kan du vælge at ændre glasset, så et par almindelige briller bliver til solbriller eller omvendt. Du bliver måske tiltrukket af stellets detaljer eller ønsker en større størrelse på dine almindelige briller, som solbriller ofte kan leve op til, forklarer hun.

Must-have-solbriller til sommer

Markante og overdimensionerede solbriller

Indtag det danske landskab med vovede og udtryksfulde solbriller. Det kan ikke blive for stort eller for vildt. Især sportens verden har været til inspiration for de kraftige stel, hvor der ikke er sparet på materialerne.

Wai forklarer:

– Lige nu finder du ret overdimensionerede solbriller blandt mange førende internationale brands. Som solbrillerne Shield fra Ai. Det er virkelig et statement, hvis du bærer vovede solbriller som disse.

solbrille
Gucci solbrille til 3.200 kr. (Foto: PR)

Solbriller med detaljer

Der er kræset for detaljerne i alle solbrillekollektionerne i år. Det gælder form, farver og tilbehør. Det kan være alt fra hjerteformede stel til stel med brillekæde, der er udformet som et smykke. Glitter og undertiden også Swarovski-sten kan ses blandt forårets populære trend.

– Det kan være et stel af metal eller acetat, for materialet er mindre vigtigt. Det er det glitrende, der spiller hovedrollen, uddyber Wai Chan.

solbrille
Lækre solbriller – også med detaljer er in … (Foto: PR)

70’er inspireret stel

70’erne går igen med tonede glas, og det holder stadig. I år finder du de klassiske designstel, men også elegante solbriller med feminine silhuetter.

– Der er mange, som vil have klassiske Ray-Ban og Persol. Her leder vi oftest efter en mere almindelig farve på stellet, men vi ser, at flere tør være dristige og satse på et farvet glas. Det er oppe i tiden, siger Wai.

solbrille
Chloe solbrillen koster 3.500 kr. (Foto: PR)

Mini Me-trenden er kommet for at blive

Et matchende sæt briller på både barn og voksen er en støt stigende trend, og den vil også fortsætte denne sommer.

– Der begynder at dukke flere billeder op fra ferier og fridage, hvor vi ser mange voksne, som har matchende stel med deres børn. Det forklarer, hvorfor flere brands nu tilbyder matchende briller og solbriller, afslutter Wai Chan.

Hvad skal man huske i forbindelse med UV?

Køb altid solbriller med CE-mærkning. Det garanterer generelt god beskyttelse og er nok til almindelig brug. Hvis man derimod tilbringer lang tid på havet, bør man vælge solbriller med UV400-mærkning. De blokerer alle UV-stråler og er derfor bedre end solbriller med CE-mærket.

sol
Vælg solbriller med omhu og pas på dine øjne … (Foto: Pexels)

Fakta uv-stråling:

Uv-stråling kommer fra solen. Der er mange typer stråler i solen – både synlige og usynlige. De usynlige stråler består dels af varm infrarød stråling, dels af uv-stråling, der ikke kan ses eller mærkes.

Uv-strålingen fra solen består af uva-, uvb- og uvc-stråler. De tre typer uv-stråling har forskellig bølgelængde. Ozonlaget sørger for, at den farligste uvc-stråling ikke når jordens overflade.

Uvb-strålerne giver solbrændthed og solskoldning, men uva-strålerne giver også huden farve. Uva-strålerne kan ødelægge hudens DNA og medføre ældning af huden. (Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

Du kan læse mere om Wai Chans favoritter her. Du finder årets trendy solbriller i Profil Optiks butikker og online.

 

Læs også:

 

Majfund: Beautyinspiration til dig

 

majfund
S

· Mere fra samme kategori ·