Læs også:

Close
Tommy_Hilfiger_Met Gala 2022_Shawn Mendes and Tommy Hilfiger

Tommy Hilfiger til Met Gala

Nyheder  | 

Tommy Hilfiger til Met Gala · Årets elev i kvægproduktion 2022 brænder for at udvikle fremtidens landbrug · Mads Mikkelsen er den kendis, vi helst vil holde ferie med · Danskerne tager elcyklen for at undgå tabuer · Fire mænd tiltalt for frihedsberøvelse og mishandling · Dagens billede: Det nye power par

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tommy Hilfiger til Met Gala

Tommy Hilfiger og Dee Hilfiger fik selskab af singer-songwriter Shawn Mendes samt multikunstneren Anthony Ramos.

Tommy Hilfiger og Dee Hilfiger deltog i årets Met Gala for at fejre åbningen af udstillingen ‘In America: An Antholigy of Fashion’. Udstillingen udforsker fundamentet af amerikansk mode gennem en serie af displays fra forskellige designere og skræddere, som arbejde i USA fra det 19. århundrede til miden af det 20. århundrede. Aftenens værter var Ryan Renolds, Blake Lively, Regina King og Lin Manuel Miranda med Tom Ford, Adam Mosseri og Anna Wintour som æresværter.

Tommy Hilfiger fik selskab af singer-songwriter Shawn Mendes samt multikunstneren Anthony Ramos. I tråd med Tommy Hilfiger brandets bæredygtige tilgang, bar Hilfiger og hans gæster looks skabt af ubrugte materialer og overskudsstof for at minimere klimaaftrykket. Materialerne var inkorporerede i overskudsmaterialer fra Tommy Hilfigers egne fabrikker.

Shawn Mendes ankom i en guldforet peacoat i en blanding af cashmere og uld, et navy jakkesæt i uld og silke samt en højhalset trøje i uld. Sættet er blevet skabt af overskudsmaterialer fra Tommy Hilfigers fabrikker samt vintage overskudsstof.

Shawn Mendes ankom i en guldforet peacoat i en blanding af cashmere og uld, et navy jakkesæt i uld og silke samt en højhalset trøje i uld. Sættet er blevet skabt af overskudsmaterialer fra Tommy Hilfigers fabrikker samt vintage overskudsstof.

Tommy_Hilfiger_Met Gala 2022_Shawn Mendes and Tommy Hilfiger
Der var masser af kendte til årets Met Gala – også Tommy Hilfiger og Shawn Mendes. (Foto: PR)

Læs også: Yves Saint Laurent til Met Gala 

Årets elev i kvægproduktion 2022 brænder for at udvikle fremtidens landbrug

18-årige Janni Petersen fra Give drømmer om at blive selvstændig kvægproducent og tage del i fremtidens udvikling af kvalitetsfødevarer. På Kvægkongressen i Herning blev hun kåret som Årets elev i kvægproduktion 2022.

Janni Petersen fra Give er født og opvokset på landet, hvor interessen for landbruget er blomstret. Målrettet gik hun efter at arbejde med kvæg og kvægbedrift fordi hun i sit daglige arbejde kan mærke, at hun gør en forskel.

I knap tre år har Janni Petersen været praktikant hos den økologiske kvægproducent Gert Hansen fra Brunsminde. Han har på grund af Jannis store engagement i erhvervet, faglige høje niveau og altid positive person har indstillet hende til titlen som Årets Kvægelev 2022.

– Janni er en altid smilende, arbejdsom og positiv pige. Hendes faglighed taler helt for sig selv og er som kollega en meget vellidt medarbejder der går forrest i arbejdsopgaverne og tager ansvar, fortæller Gert Hansen.

Nysgerrighed for landbruget giver flotte skudsmål. Janni Petersen vidste godt, at hun var blevet nomineret til titlen af sin arbejdsgiver Gert Hansen og Grindsted Landbrugsskole. Hun havde dog ikke forventet, da vinderen skulle afsløres, at hun rent faktisk havde vundet titlen.

De tre finalister til titlen som Årets Kvægelev 2022 var Jonas Lindeberg Nielsen, indstillet af René Rødkær fra Kibsgaard, Emil Boye Alfastsen, indstillet af Henrik Truelsen og Dalum Landbrugsskole og Janni Petersen, indstillet af Gert Hansen fra Brunsminde og Grindsted Landbrugsskole.

Alle tre bidrager med at udvikle og styrke dansk kvægproduktion, hvor de dagligt udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed for kvægerhvervet. Men i år blev det Janni der løb med sejren.

Skudsmålene fra dommerpanelet var blandt andet, at Janni Petersen ser sig selv som en del af udviklingen af kvalitetsfødevarer, hvor hun har et stort gåpåmod inden for de områder i kvægbranchen hun endnu ikke har kendskab til.

Derudover får Janni stor ros af sin arbejdsgiver for sit gode kendskab til kvæg.

– Janni kommer med nye interessante indspark, når vi har møder med kvægrådgiver og dyrlæger. Hun observerer selv mange sygdomstegn og stiller selv de fleste diagnoser på dyrene, hvorefter der handles efter disse, fortæller Gert Hansen.

Fremadrettet vil Janni Petersen gerne være selvstændig landmand, hvor hun vil udvikle og producere fremtidens kvalitetsfødevarer.

Fakta:

Prisen som Årets kvægelev er målrettet elever på landmandsuddannelsen.

Bedømmelseskomitéen består af en journalist fra Landbrugsavisen, en kvægproducent og et bestyrelsesmedlem fra SEGES Kvæg og en afdelingsleder fra SEGES.

Af de 10 nominerede har bedømmelseskomitéen udvalgt tre finalister.

kvægelev
Janni Petersen blev årets kvægelev … (Foto: PR)

Læs også: Julie var årets elev i Netto

Mads Mikkelsen er den kendis, vi helst vil holde ferie med

Mette Frederiksen, Mary og Medina ville være gode rejseledsagere. Men allerhelst vil vi på ferie med filmverdenens darling Mads Mikkelsen. I en ny undersøgelse* har Apollo Rejser spurgt danskerne, hvilken kendt person de helst vil på ferie med. Det er der kommet mange forskellige bud på, heriblandt politikere, musikere, skuespiller og fodboldspillere. Men allerøverst på listen er hele Danmarks, og nu også den internationale filmscenes, Mads Mikkelsen.

Faktisk løber biografaktuelle Mads Mikkelsen med næsten hver tiende rejseinvitation (7,5 pct.), når danskerne frit fra leveren skal nævne, hvilken kendt dansk person de helst vil dele en paraplydrink og en tur på stranden med.

Længere nede på listen over kendisser, vi danskere gerne vil dele er dejlig ferie med, er bl.a. Mette Frederiksen, Mary, Dronning Margrethe, Medina, Linse og Christian Eriksen.

– Rejseledsageren kan betyde meget for, om ferien bliver vellykket eller ej, og for mange er det på rejsen, livets mest uforglemmelige minder skabes. Og den slags vil man selvfølgelig ikke dele med hvem som helst, fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

* Undersøgelsen er gennemført af Mantap Global AB på vegne af Apollo i januar 2022. Resultaterne er baseret på 4.045 besvarelser fordelt på lige over 1.000 besvarelser pr. land i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

rejse ferie apollo
Danskerne ville elske at rejse med Mads Mikkelsen … (Foto: PR)

Læs også: Hvornår skal du booke din sommerferie

Danskerne tager elcyklen for at undgå tabuer

Elcykler er populære som aldrig før. Danskerne vil undgå at møde svedige og stakåndede op på arbejde eller i skole, og det har givet trenden medvind.

Tabuer omkring sved, kropslugte og dårlig kondition er udbredte i Danmark, og det får mange til at vælge elcyklen som transportmiddel. Hos den landsdækkende elcykelforhandler Lindebjerg er salget af elcykler steget med 786 procent de seneste 10 år. For 42-årige Louise Højvang Westergaard fra Middelfart var frygten for svedproblemer på arbejdspladsen den primære årsag til, at hun for tre år siden skiftede cyklen ud med en elcykel.

– Jeg cykler 15 kilometer til min psykologklinik. Ved at vælge elcyklen undgår jeg at møde utjekket op med en våd ryg og klistret hår, som ville kræve skift af tøj og et bad før patientsamtaler, siger Louise Højvang Westergaard.

Hun er langt fra ene om den oplevelse. Det erfarer Lindebjerg, som er en af landet største elcykelforhandlere.

– Rigtig mange af vores kunder vælger elcyklen for ikke at svede på vej til skole eller arbejde og udstille dårlig kondition ved at trække op ad bakken. Med elcyklen kommer de langt med få ressourcer, og hvis de for eksempel selv vil yde lidt mere på hjemturen, kan de justere elstyrken efter behov, siger Martin Florival Andersen, der er salgschef hos Lindebjerg.

Elcyklen udvider gruppen af cyklister i Danmark. Elcykler får flere til at stige på cyklen, fortæller Reinhard Stelter, der er professor i idrætspsykologi på Københavns Universitet.

– Elcyklen tiltaler især den del af befolkningen, der tidligere ikke har cyklet til skole eller arbejde, fordi afstanden har været for stor, og cykelturen for krævende, så de har frygtet at skulle møde gennemsvedt op. Det er i gennemsnit transportafstande fra over fem-seks kilometer, der afholder danskerne fra traditionel cykling, forklarer han.

Trafikrådets direktør Mogens Kjærgaard Møller ser også elcyklen som et middel til at få flere ud på cykelstierne:

– Vi ser et enormt boom i elcyklister, og jeg tror, vi kan forvente en udvikling som i Holland, hvor salget af elcykler er eksploderet, og de sælger bedre end traditionelle cykler. Det er positivt i en tid, hvor brugen af cykler generelt er faldende og primært et byfænomen i Danmark. Det er både godt for miljøet, samfundet og den enkeltes sundhed.

Elcyklen bliver mere og mere accepteret i Danmark blandt alle aldersgrupper.

– For 10 år siden købte relativt få elcykler, og det var overvejende seniorer. I dag har vi mange kunder i alle aldersgrupper, siger Lindebjergs salgschef Martin Florival Andersen. En af dem er Louise Højvang Westergaard:

– Mange af mine venner og min svigerfamilie bruger elcykel. Og i dag synes folk, at det er cool at prioritere et aktivt pendlerliv på den måde, slutter hun.

elcykel
Danskerne tager elcyklen for at undgå tabuer … (Foto: PR)

Læs også: Mange cyklister fik bøder

Fire mænd tiltalt for frihedsberøvelse og mishandling

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod fire mænd for blandt andet frihedsberøvelse, mishandling og afpresning begået mod en 33-årig mand i sommeren 2021.

De fire mænd i alderen 22-26 år er tiltalt for at have truet den 33-årige mand til at sætte sig ind i en bil i Husum den 7. juli 2021 for herefter at køre ham til en lade på Midtsjælland. Her blev han holdt frihedsberøvet og udsat for vold og mishandling, indtil han blev befriet af politiet den 22. juli.  Tre af de tiltalte blev anholdt den 22. juli, mens den fjerde blev anholdt den 7. oktober.

– Efterforskningen af sagen har været meget omfattende, og det har været et stort arbejde for politiet og anklagemyndigheden at rede alle trådene ud og danne grundlaget for tiltalerejsning, forklarer anklager Emilie Klausen.

Sagen begynder ved Retten på Frederiksberg i december 2022 og forventes afgjort i februar 2023.

Retssagen kommer til at forløbe over flere dage, blandt andet på grund af det omfattende efterforskningsmateriale, men også fordi en række vidner skal afgive forklaring.

retten court (Foto: Unsplash)
Mand fremstillet i grundlovsforhør for sigtelse af vold og trusler … (Foto: Unplash)

Læs også:

Dagens billede: Det nye power par

· Mere fra samme kategori ·