Filmanmeldelse: ‘Helligdag’

Kunne du tænke dig at se en smuk film – på alle måder – og blive ført tilbage til en anden tid og en ganske unik historie, så er filmen ‘Helligdag’ noget for dig

Det er ikke hver dag, man ser denne type film, hvor både historien, opbygningen, personerne, det visuelle og ja alt – som i alt – spiller. Men det gør det i filmen ‘Helligdag’.

Det er manuskriptforfatteren bag ‘Normal People’ Alice Birch, der har skrevet manuskriptet, som er baseret på Graham Swifts roste og provokerende roman. Eva Husson har instrueret og så er der mesterskuespillere med i form af Josh O’Connor, som spillede den unge Prins Charles i ‘The Crown’ og Oscarvinderne, Olivia Colman (også med i ‘The Crown’) samt Colin Firth som alle vist kender. Men mest af alt er der Odessa Young, der spiller hovedrollen.

Fakta om filmen ‘Helligdag’

Instruktion: Eva Husson

Manuskript: Alice Birch, baseret på roman af Graham Swift

Skuespillere: Odessa Young, Josh O’Connor, Colin Firth, Olivia Colman med flere

Længde: 1 time og 44 minutter

Genre: Drama

Biografpremiere: 28. april 2022

Originaltitel: Mothering Sunday

Det handler filmen kort om

En smuk forårsdag i 1924 kører ægteparret Niven (Olivia Colman og Colin Firth) til forlovelsesfrokost for naboens søn, Paul (Josh O’Connor) og hans forlovede. Ingen ved, at Paul i syv år har haft et hemmeligt og hedt forhold til Niven-familiens unge tjenestepige, Jane (Odessa Young).

Inden brylluppet med en kvinde fra sin egen klasse, bruger han formiddagen på et sidste lidenskabeligt møde med Jane. De ved begge, at de aldrig kan mødes igen, og at deres tilværelser vil forandres, men Jane aner endnu ikke, hvordan netop denne ene dag skal få betydning for resten af hendes liv.

Den rige familie Niven og deres tjenestepige … (Foto: Scanbox)

Se traileren her:

Eva Husson fortæller om filmen

Manuskriptet til ’Helligdag’ (Mothering Sunday) faldt ned i min favn som en gnist af ren energi fra en fjern og fremmed galakse. Jeg arbejdede på et tv-show og fik en mail fra min agent. Hun vidste, at jeg var ved at drukne i arbejde, men hun insisterede: ”Læs dette. Det er du nødt til. Du vil forstå hvorfor.” Jeg læste manuskriptet samme dag og havde tårer i øjnene ved slutningen.

Det virkede som om, at ’Helligdag’ på en eller anden måde havde fundet sin vej hen til mig. Her var dette vidunderlige manuskript, som tiltalte mig og spillede på en frekvens, som åbnede mig op, som kun de mest ægte kunstværker kan. Jeg har aldrig følt mig så meget hjemme i en anden forfatters manuskript, og pludselig var det der, og hviskede i mit øre.

Det var en kulmination af alt det jeg interesserer mig for i livet: at skrive, sex og ægte filmkunst. At få lov til at bringe en fortælling af en ’Doris Lessing-esque’ forfatter til det store lærred. At udforske skrøbeligheden og magten i sex, kærlighed og den påvirkning dette har på en kreativ kvindelig kunstner. At være del af en form for et helligt triumvirat bestående af Alice Birchs mageløse skriverier, Elizabeth Karlsens ubesværede karisma og mig selv, er intet mindre end et ekstraordinært privilegie. Det mest vidunderlige er, at filmen allerede var til stede og levede på papiret.

Om Eva Husson

Eva Husson (født 1977) har været en nomade det meste af sit liv og har boet i Frankrig, USA, England, Spanien og Puerto Rico. Hun taler fransk, spansk og engelsk. Husson har gået på dramaskole og har studeret filosofi og engelsk litteratur på Sorbonne Universitet. Herefter har hun taget en Master of Fine Arts i instruktion på Det amerikanske filminstitut i Los Angeles.

Husson har haft flere kortfilm på adskillige internationale filmfestivaler. I 2013 lavede hun den 52 minutter lange komedie ’Those For Whom It’s Always Complicated’, som udkom på Fransk Arte TV. I 2015 instruerede hun sin første spillefilm, ’Bang Gang (A Modern Love Story)’, som fik premiere på Toronto Filmfestival. I 2018 var Eva Husson nomineret til Den gyldne palme for sin anden spillefilm ’Girls of the Sun’, som fik premiere i Cannes. For Amazon har Husson instrueret første episode af serien ’Hanna’ sæson 2. I 2021 var Husson tilbage i Cannes med sin engelske debut, ’Helligdag’ (Mothering Sunday), som var del af Premiere programmet.

Den fine historie

Vi følger i filmen stuepigen Jane Fairchild spillet af Odessa Young, der både kan være den perfekte stuepige, men også den vilde og uregerlige unge kvinde med lyst på livet og udslået hår og fremtiden foran sig. Året er 1924, og trods der næsten er 100 år i mellem, så virker det hele vildt og vovet og nærmest provokerende, når man følger Jane og hendes lyst til livet og for eksempel sex.

I England har der altid været en tradition med, at man på Mors Dag lader tjenestefolk få dagen fri til at besøge kirken og deres familie. Men da Jane er forældreløs, cykler hun i stedet over til den velhavende, unge Paul (Josh O’Connor), efter at hendes arbejdsgiver hr. Niven (Colin Firth) har givet hende en lille skilling og ønsket hende en god dag. Han virker ikke selv særlig vild med at skulle sammen med sin hustru til en udendørs frokost med Sheringham-parret og deres voksne søn Paul (som skal læse og kommer lidt senere), og dennes forlovede og hendes forældre. En ting de tre par gør hvert år.

Til frokosten sidder alle og venter på Paul, der er hjemme på godset sammen med Jane, hvor de har en smuk og for datiden vild dag (for os andre smuk og fin). Endelig har de mulighed for at være alene, da alle tjenestefolk er væk. Man ser det unge par, der er tiltrukket af hinanden og har sex men som også er ærlige og snakker om livet og fremtiden, som de begge godt er klar over, at de ikke skal dele sammen, for man kan ikke gifte sig under sin stand.

Filmens omdrejningspunkt er den dag – en afgørende dag – men gennem hele filmen ser man små glimt af scener fra Janes liv senere. Langsomt gennem filmen mærker man Jane og kommer ind under huden på hende – og man ser hende slippe fri fra tjenestepigelivet og ende som anerkendt forfatter. Til sidst i filmen dukker også hendes nye mand op, der er filosof, og de snakker om hendes ungdom og den betydning den og hendes første mand har fået for hendes liv. Jeg elsker de små glimt – i starten kan man ikke sætte det sammen men langsomt forstår man sammenhængene … Så fint lavet.

Jane betragter af livet

At skulle skrive hvad det er, der gør filmen unik kræver mange ord og linjer. Det er kombinationen af det hele. Det er den måde de spiller på. Det er tonen – stilen – musikken – farverne – stemningen – de smukke filmoptagelse – glimtne – de små tanker – de små skrevne ord – de utrolig gode replikker – de skarpe betragtninger – musikken – kulisserne. Ja, det hele. Jeg kunne blive ved.

Jane betragter livet – det gør hun både som ung og gammel – som en ung (for tiden dengang) lidt vild kvinde men med lyst og appetit på livet og også et stort selvværd trods sin hårde opvækst som forældreløs. Hun er klog, eftertænksom – hun er sej og hun mere end betragter livet – hun både har levet og lever livet. Og hun tager de hug med, som det også byder hende. Jeg er vild med (arte)filmen og Jane …

Læs også:

Fem på stribe: Boginspiration til dig